4. febr. underskrev FO-Aarhus og Fonden Ryesgade 7 købsaftale vedr. Medie- og Journalisthøjskolen.
Det foregik ved en lille reception på stedet, hvor også repræsentanter for Museum Ovartaci var til stede. Museet rykker efter planen ind i en del af bygningen, når de overtages af FO-Aarhus i 2020.
Det nye boligområde omkring Journalisthøjskolen vil få navnet Ovartaci Fields.
Torben Dreier fra FO-Aarhus og Ola Tykesson fra Fonden Ryesgade 7 underskriver købsaftalen.
FO-Aarhus vil i samarbejde med Østjysk Bolig, Skejby Business Park og Ejendomsselskabet Domis skabe et lokalt aktivitets- og mødested for borgere, virksomheder og uddannelser i området; en ny storbylandsby med et bydelshus.
Jacob Haugaard, der har relation til Museum Overtaci, optrådte med et par numre og anekdoter i forbindelse med receptionen.
Se video fra begivenheden:
https://www.facebook.com/claus.hommelhoff/videos/10213423342353537/