Gør drømme til virkelighed

19. aug 2019

2 timers foredrag med Morten Toft i Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, st. Vælg mellem 4 datoer

 

Gør drømme og mål til virkelighed. Handling gir forvandling.

Livet er en spændende rejse. Livet sætter spor og nogle gange dybe sår, der kan være svære at håndtere og heale. Livet er et eventyr, og vi er selv medforfattere til dets manus.

Vi kan meget mere end vi selv tror, vi kan. En ordblind kan blive en succesfuld forfatter eller forretningsmand og en person uden ben kan løbe en maraton og Ironman. Det kræver bl.a. det rette mindset og gå-på-mod. Nogle gange har vi bare brug for at blive mindet om vores eget potentiale.

  

Målgruppe:

Som udgangspunkt alle, der interesserer sig for personlig udvikling. Dig, der er nysgerrig på livet.

- Dig, der er ordblind eller er blevet givet en diagnose som f.eks ADHD. Dig, der har det svært i livet eller på anden vis er blevet mærket på din sjæl af negative oplevelser, der bremser dig.

- Dig, der er ledig eller på kontanthjælp.

- ALLE der deltager, er nået der til, hvor de ønsker en positiv forandring i deres liv og vil tilegne sig nye brikker i livets puslespil. 

2 timers foredrag v/Morten Toft i Stiften Loungen, Frederiksgade 78 - Deltagerbetaling pr. foredrag kr. 50,00.

Foredraget giver dig ny inspiration og motivation inden for nedenstående punkter. Bagefter har du måske lyst til at være del af et uddybede kursusforløb.

- Få min historie. Til skræk og advarsel eller værdifuld inspiration

- Du er selv medforfatter til din livshistorie.  Kan (og vil) du omskrive din livshistorie? Få ideer til hvordan du omskriver

- Hvad stopper/bremser dine drømme og mål? Har du negative etiketter i panden?

- 4 vigtige ting der adskiller mennesker fra dyrene

- SHIT HAPPENS i livet. Men kan det blive en “gave”? Et læringsøjeblik!

- Præsentation af filosofi og model: Det du fokuserer på VOKSER.

- Turde drømme eller sætte sig mål (igen). Både vilde og de mere jordnære

- “Alt skabes to gange. Først i vores fantasi og så i virkeligheden” (citat: Otto Shamer)

- Få en smagsprøve på Mortens tidsmaskine

- NEVER ever give up mindset 

”Mit liv har været et eventyr og jeg har oplevet stor succes. Men ærligt talt så har jeg også været ramt af livskrise, frygt, skyld, skam, tab, sorg og ensomhed. Jeg vil rigtig gerne inspirere andre, jeg ser det som min livsmission at dele viden og erfaringer. Det vil jeg arbejde med resten af livet” – Morten Toft

  

Vælg imellem følgende dage:

- Onsdag den 2. oktober kl. 18.30 – 20.30

- Onsdag den 9. oktober kl. 18.30 – 20.30

- Onsdag den 16. oktober kl. 18.30 – 20.30

- Onsdag den 30. oktober kl. 18.30-20.30

  

Lidt om Morten Toft

En ægte ildsjæl, som bl.a er kendt for sine oplæg om personlig udvikling, positive forandringer og innovation. Mortens succes skyldes ikke mindst et sundt mix af humor, autentisk og anderledes formidling og så dyb seriøsitet. Han er en empatisk, kreativ og inspirerende formidler. Morten har oplevet stor succes, men også en del modgang og negative oplevelser = læringsøjeblikke som nu bruges på en mere konstruktiv måde. Morten er selv ordblind, men det har absolut ikke bremset ham. Han er forfatter til 4 bøger, der bruges i mange undervisningssammenhænge bl.a. “Dit livs Puslespil” og ”Ærligt Talt”. Snart udkommer ny ungdomsroman ”Crazy Lonely”.  Han er Initiativtager til flere projekter i ind og udland bl.a. Humor & Helbred (Nu Danske Hospitalsklovne) og ”The Butterfly project” i England.

”Mortens budskab er enkelt– selv når det udspringer af komplicerede problemstillinger. Hans formidlingsform er behagelig, letforståelig og konkret, uanset hvem han taler til og med”

“Morten rammer på mange måde den verden, vi lever i lige NU. Med hans direkte og til tider anderledes optræden, sætter han tingene lidt på hovedet og anvender dermed humoren til at få mig til at tænke anderledes”

“Et møde eller foredrag med Morten Toft er en oplevelse. En oplevelse, hvor Morten med sin fremtoning og udstråling får dig til at sænke de indre parader. Du bliver motiveret og forberedt til forandringer, som vedrører dig selv og dine omgivelser. Du bliver udfordret på livets alvor med humor og lethed, bygget på erfaringer og positivitet. Eftertænksomheden sætter sig fast.”

”Et vigtigt emne serveret med alvorlig seriøs humor på højt og dybt plan – en oplevelse jeg er dybt taknemmelig for”

 

19. nov.: Opfølgningsarrangement til ovenstående foredrag

- det du fokuserer på vokser

- smagsprøve på tidsmaskinen. En rejse ud til en attraktiv fremtid

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.

Foredragene støttes af FO-Aarhus' debatpulje.