Forsamlingshuset på Aarhus Teater

08. jan 2019

22. jan kl. 18.15 på Café Hack: Må man kun spille sig selv? Kom til debat og samtale i Forsamlingshuset. Spørgsmål om identitet, køn, etnicitet og baggrund er med til at styre hvem, der må sige hvad og hvem, der må spille hvad. Repræsentationsdebatten er ikke ny, men blusser op igen og igen seneste ved Halloween – for hvad kan vi egentlig klæde os ud som i dag?

AT-forsamlingshus

 

Ofte er det enkeltsager der bringer forsider og debat i de danske spisestuer.

Senest snakken om hvorvidt det kan forventes at alle identificerer sig med den danske sang som værende ung og blond. Eller i forbindelse med Madam Nielsen og Christian Lollikes forestilling på S/H Black Madonna, der rejste heftige diskussioner om, hvorfor blackfacing opleves som stødende. Bølgerne har gået højt og debatterne er måske begyndelsen til enden på arrangementer og udklædning med mulige racistiske undertoner. Også internationalt skabte det snak, da Hollywood-stjernen Cate Blanchett forsvarede at spille roller uden for egen erfaringsverden, særligt mht seksuel orientering. Men dykker vi ned under overskrifterne og den momentære indignation - hvad er det så, der egentlig er til debat?

• Hvis vi vil inkluderende fællesskaber – betyder det så at vi skal holde op med klæde os ud som andre mennesker?

• Hvad betyder identitet for os i dag?

• Hvor efterlader fokus på identitetspolitiske spørgsmål kunsten – er der i fremtiden ikke længere brug for skuespillere?

• Eller, er der for alvor et opgør i gang med idealet om den neutrale skuespiller?

 

 

Vi har inviteret Jørn Bjerre, Henrik Dahl og Madame Nielsen til at dykke ned i samtalen og debattere disse spørgsmål. Aftenen starter vanen tro med et let måltid mad (inkluderet i billetprisen) inden vi går i gang med samtalen, som også vil inkludere tilhørerne i salen.

Lidt om deltagerne:

- Jørn Bjerre (moderator) Associate professor/Lektor Ph.d. i Pædagogisk Sociologi ved Aarhus Universitet

- Madame Nielsen Forfatter og performancekunstner

- Henrik Dahl Forfatter og foredragsholder, Medlem af Folketinget, Liberal Alliance.

 

Arrangementet støttes med folkeoplysningsmidler fra FO-Aarhus.

 

https://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/ekstra-events/forsamlingshuset-2201/