Bedsteforældrenes Klimaaktion: 11. sept. kl. 15.30-21.30: De grå Klimaambassadører – workshop. Sted: Stiften Loungen, Frederiksgade 78B, st., 8000 Aarhus C.
Hvad kan vi gøre, så det batter noget for vores eget CO2-aftryk og for den fælles grønne omstilling? Vi har lavet et forløb for bedsteforældre og 50+’ere, som vil være med til at udbrede det gode klimabudskab: At vores indsats for en bæredygtig verden nytter noget.
Som Grå Klimaambassadør bliver du klædt på til at
• tage de svære samtaler om de personlige klimavalg
• bruge redskaber til vurdering af CO2-aftryk
• afholde og deltage i mindre arrangementer om klima og miljø lokalt.
Efter de to workshops (som er et sammenhængende forløb) bliver du del af et grønt netværk af Grå Klimaambassadører.
Forløbet er for bedsteforældre og 50+’er i det østjyske område. Det er arrangeret i samarbejde mellem VedvarendeEnergi og Bedsteforældrenes Klimaaktion Aarhus og støttes af NRGi og FO-Aarhus’ Debatpulje.
Tilmelding senest 18.8. til weinreich8260@gmail.com