Classic Race og hjemløse

21. jan 2020

Byens udsatte og hjemløse borgere blev inviteret gratis med til Classic Race.

Værestedet Hus Forbi stod for koordinering af billetterne og det var en succes, da mange af de hjemløse går meget op i biler og race og hos Classic Race var man glade for at kunne give de hjemløse muligheden.

Desuden blev det arrangeret i et samarbejde mellem FO-Aarhus og restaurant Carlton at al overskudsmaden fra Classic Race gik til byens hjemløse. Tidligere er der blevet smidt kæmpemæssige mængder mad ud. Det er både moralsk og miljømæssigt ærgerligt. Hele ugen op til Bededagsferien fik Værestedet og andre opholdssteder for udsatte glæde af overskudsmaden fra de frivillige, der byggede banen op. Også på selve løbsdagene blev overskudsmaden fra VIP-teltet og sponsortelte bragt til Værestedet.

 

Arrangementet blev støttet af FO-Aarhus' debatpulje.