Marathon-højskolesang

12. jan 2018

Maraton-højskolesang gentages i 2018 den 21. juni i FO-byen.

21. juni kl. 7-22.30

Vi dykker ned i Højskolesangbogen og synger sammen hele dagen i Aarhus. Højskolelærere, forstandere, musikere og andre folk med tilknytning til Østjylland præsenterer deres udvalgte Højskolesange, og der bliver rig mulighed for gode historier.  

Nogle af landets dygtigste pianister spiller, og målet er at fylde gården med glade, syngende mennesker fra tidlig morgen til sen aften. Vi inviterer jer til at byde ind med sangønsker.  

Inviter jeres højskole-, efterskole- eller helt andre slags venner med til en dag, hvor fællesskab og god musik er i højsædet.  

Der bliver mulighed for at købe kaffe og mad i gården, og når solen går ned, rykker vi indenfor.

 Programmet bliver delt herinde på begivenheden, og flere informationer følger. I første omgang håber vi, at I sætter et stort kryds i kalenderen og sætter en dag af til at nyde fællesskabet. Arrangementet er gratis, og det er åbent for folk i alle aldre. Også for jer uden et højskole-ophold i bagagen.

Vi er i gården hos FO-Aarhus, der ligger på Frederiksgade 78C. Vel mødt :-)

Maratonsang Aarhus er arrangeret af frivillige højskolefolk, FO-Aarhus og forskellige højskoler i Aarhus-området.

Det var gratis at deltage. Læs folder her

Og læs en lille stemningsartikel fra dagen her

Maratonsang i Aarhus den 21. juni 2018  

Tema

Tidspunkt

Sangvært

Pianist

VELKOMST

7.00-7.15

Der kan købes kaffe mv

-

Morgen

Nr. 1-34

7.15-8.00

Simon Axø

Forstander for Testrup Højskole

Lisbeth Graakjær

Korleder og formand for Kor72

Tro

Nr. 35-83

8.00-8.45

Morten Skovsted

Sognepræst i Hjortshøj-Egå

Lisbeth Graakjær

 

Liv

Nr. 85-151

8.45-9.45

Marie Højlund

Komponist og musiker

Erling Lindgren

Komponist og korleder

Sprog og ånd

Nr.  152-173

9.45-10.30

Olav ”Jonas” Jonassen

Fællessanger og tidligere højskolelærer

Steffen Jonassen

Højskolelærer, Hadsten Højskole

Frihed og fællesskab

Nr. 174-206

10.30-11.15

Iben Krogsdal

Forfatter og salmedigter

 

Steffen Jonassen

Tema 1:

Frem mod en ny Højskolesangbog

11.15-12.00

Anne Eyermann

Medlem af udvalget til en ny HS

Erling Lindgren

 

  FROKOST

12.00-12.45

Der kan købes sandwich

 

Vinter

Nr. 207-303

12.45-13.15

Jens Grøn

Leder af Syng i Den Blå

Marianne Villadsen

Organist i Tilst Kirke

Forår

Nr. 260-303

13.15-14.00

Henrik Wigh-Poulsen

Biskop over Århus Stift

Marianne Villadsen og Jens Grøn

Sommer

304-330

14.00-14.45

Tine Dynæs Juhl

Korleder, cand mag i Æstetik og Kultur 

Jesper Moesbøl

Redaktør af Sanghåndbogen

Sensommer og efterår

Nr. 331-346

14.45-15.30

Ole Juul

Forfatter og foredragsholder

Hans Dammeyer

Komponist og organist i Snoghøj Kirke

Danmark

Nr. 347-386

15.30–16.15

 

Torben Dreier

Leder af FO-Aarhus

Hans Dammeyer

Historien

Nr. 468-520

16.15-17.00

Jakob Kjærsgaard

Historiker og højskoleforstander

Steffen Jonassen

De nordiske lande

387-420

17.00-17.45

Carsten Seyer-Hansen

Domkantor

Carsten Seyer-Hansen

Domkantor

Tema nr. 3: Ønskesang fra hele sangbogen

17.45-18.30

Louis Mogensen

Tidligere formand for Højskolernes Forening

Jesper Moesbøl

 

AFTENSMAD

18.30-19.15

Der kan købes sandwich

      

Kærlighed

Nr. 421-456

19.15-20.15

Anne Marie Kragh Pahuus

Prodekan, Forfatter til Tænkepausen: “Kærlighed”

Simon Nielsen

Højskolelærer, Silkeborg Højskole

Tema nr. 3:

Højskoleelevernes hits

20.15-21.15

Steffen Jonassen

Højskolelærer, Hadsten Højskole

Simon Nielsen

 

Folkeviser

Nr. 457-467

21.15-21.30

Arrangørerne

Arrangørerne

Bibelhistorien

521-531

21.30-21.45

Arrangørerne

Arrangørerne

Aften

Nr. 532-572

21.45-22.30

Lone Hindø

Sognepræst og tidligere rådmand

Jesper Moesbøl

 

 

En lille artikel skrevet efter arrangementet sidste år:

Af Maria Bjerrum Sørensen til FO-Aarhus bladhjemmeside Nicolai:

D. 21 juni var en hel masse mennesker samlet omkring Højskolesangbogen i FO-byen i Aarhus. Da man kunne komme og gå, som man ville, ved vi ikke, hvor mange vi var. Vi ved dog, at vi var ca. 25, der startede kl. 7.15 og ca. 50, der sang den sidste aftensang kl. 22.30.  Vi ved også, at vi var mellem 300 og 400, da vi var flest midt på dagen. Vi ved, at den yngste sad i klapvogn, og at den formentlig ældste læste i sangbogen med lup. Af TV2 Østjyllands ellers fine reportager fremgik det, at vi nappede sangbogen fra start til slut. Sådan var det ikke, for selv om vi har snuppet krigs- og sportsmetaforen Maraton, gælder det ikke om at vinde, gennemføre eller præstere noget. Det er nærmere som et løb, hvor man standser op og nyder udsigten.

Sagen er nemlig, at vi har folk til at indlede hvert af de 16 afsnit i sangbogen. Det har vi, fordi det altid giver nye vinkler på sangene. For eksempel sang vi kun tre sange i den time, hvor Kjeld Holm til gengæld tog os med på en rejse til Kierkegaards, Blixens og Martin A Hansens tænkning. Lone Hindø tog os med til sin barndoms skole og kvindebevægelsen på en måde, der var dybt humoristisk, og Asser Amdiissen punkterede noget af den danske selvforherligende historieskrivning gennem en af Grundtvigs mange sange. Det er én af de væsentligste grunde til, at nogle af os aldrig får nok af højskolesangen: der er nye oplevelser og indsigter ved at synge sammen.

Og så er der jo bare alle de forslag der kommer fra deltagerne, - og ja, vi kunne imødekomme alle i kraft af dygtige pianister, der formår at løfte enhver af de knap 600 sange. Forslagene skulle ikke begrundes, dem synger vi bare og nyder, at så mange mennesker har så meget til fælles.

Vi kommer igennem hele registeret fra glæde over tænksomhed til sorg eller taknemmelighed, fra dyb alvor til den dejligste humor. Nogle sange kender alle, andre lærer man hurtigt. Gamle sange kender de ældre bedst, mens nye sange løfter taget fordi en hel højskole elsker den og formentlig synger den hver uge.

Vi nåede vist 135 sange d. 21. juni, så der er rigeligt med sange at tage af til næste år, hvor vi sikkert har nye sangværter på mange poster, og hvor ingen får de samme afsnit som i år.

Nu forstår I, hvad vi gør. Måske forstår I, hvorfor vi gør det. Hvis I virkelig skal forstå det, skal I opsøge det. ” Så syng da Danmark, lad hjertet tale”

Arrangementet støttes af FO-Aarhus' debatpulje.