Aarhus Volume Gadefestival

08. jun 2018

Når Aarhus Volume afholder Gadefestival for 3. gang betyder det en større og bedre gadefestival. I år får festivalen en ny scene, Talkscenen, som vil danne centrum om samtaler og oplæsninger.

Programmet for talkscenen 30. juni ser således ud:

12.30 - 13.30 -  For dansk i Grønland for grønlandsk i Danmark

14.00 - 15.00 - Civil Ulydighed

15.30 - 16.30 - Transkønnet i DK? (støttet af FO-Aarhus' debatpulje)

17.00 - 18.00 -  Fat Fissen - Seksualundervisning 2.0 (støttet af FO-Aarhus' debatpulje)

18.30 - 19.30 - LiPS på Gaden

http://aarhusvolume.com

https://www.facebook.com/events/392477424557995/



 For Dansk i Grønland, for grønlandsk i Danmark

- i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aarhus

Mange unge grønlændere rejser til Danmark for at studere. De er danske statsborgere og i det meste af systemet bliver det antaget at de har det samme udganspunkt som unge opvokset i Danmark. Hør om konflikterne i systemet samt deres drømme og håb for Grønland.

Deltagere: Mia Chemnitz, Sanne Helmer Petersen og Sina Parbst Frederiksen

Civil Ulydighed

- i samarbejde med Internationalt Forum (IF) Aarhus

"Lad os være mennesker i første, undersåtter i anden række." skriver Henry D. Thoreau i 1849 i sit essay "Civil Disobediance".

Nogen gange er loven i overenstemmelse med vores etik. I hvilke former viser civil ulydighed sig? Hvad er en politisk handling? Og kan civil ulydighed ændre loven?

Deltagere: Asbjørn Nielsen og Saman Atter Motlagh

 

Transperson i DK

Hvilke udfordringer står man overfor som transperson i Danmark i dag? Og hvad vil det egentlig sige at være transkønnet?

Deltagere: Storm Lillevang og Elias Magnild

 

Fat Fissen - Seksualundervisning 2.0

Omkring halvdelen af os går rundt med en, men det er som om mange af os ikke rigtig kender den. Bliv introduceret til klitorissen, kønskransen og historien om fissen.

Deltagere: jordemor og forfatter Gry Senderovitz og Caroline Due, medredaktør på Kvinde Kend din Krop, 2013 og Anna Svenning

 

LIPS på gaden

Vi får besøg af Litteraturen på Scenen som tager de unge forfattere med til en oplæsning på festival. Deltagere: Lin Melkane, Lærke Jessen, Mathilde Melvang, Malte Frøslev og Christien Dalgas.

 

Aarhus Volume Gadefestival koster 80 kr i forsalg, billetter kan købes her: https://aarhusvolume.safeticket.dk/40294/Aarhus_Volume_Gadefestival_2018

Meld dig som frivillig til Aarhus Volume Gadefestival og få mad og drikke samt adgang til frivillig lounge her: http://www.aarhusvolume.com/bliv-frivillig/

 

I Aarhus Volume mener vi det er vigtigt at præsentere politiske emner og kampe i en kulturel/festival arena. For det første har vi mulighed for at nå ud til en anden målgruppe end enkeltstående debatarrangementer kan. For det andet er kunst og kultur formet af vores fælleskaber, institutioner og samfund, og også i en mere kunstnerisk kontekst er det vigtigt at diskutere samfundets problemer og kampe. Udgangspunkt for valg af emnerne er ret forskellige, men vi mener alle 4 emner er højaktuelle og vigtige. Internt har der været stor nysgerrighed for emnerne, og vi håber den også findes eksternt.

Et håndgribeligt eksempel er udgangspunktet for “Fat Fissen”. Jeg havde lavet et broderi af en klitoris, og var skuffet over, hvor få af mine jævnaldrene venner vidste hvad det var. Det tyder på et behov for endnu en gang at udbrede viden om det der typisk kaldes “de kvindelige kønsorganer”.

 

Målgruppe

Aarhus Volume Gadefestival 2018 er åben for alle. De sidste to år har vi haft besøg af alle aldersgrupper, dog er der en overvægt af personer mellem 15 og 30 år. GadeTalks henvender sig til alle, og erfaringen fra vores december arrangement “Town Part Festival” er at vi fik en relativ lige spredning over alle aldersgrupper til debatarrangementer. GadeTalks når derfor også ud over Gadefestivallens mere almindelige målgruppe.

 

Målet med GadeTalks

Er at byde vores gæster noget indhold de ikke havde forventet fra Gadefestivallen. Samt tiltrække mennesker der ikke havde opsøgt debatter uden for en ramme som Aarhus Volume Gadefestival 2018. Vi vil levere viden, holdninger og historier af høj kvalitet. Det mener jeg de kontaktede til panelerne afspejler. Det er målet med udformningen af debatterne at gøre dem alment forståelige. Man skal altså ikke kende ord som “intersektionel feminisme” for at kunne være med i debatten om at være transperson i Danmark. Vi forsøger at tage emner der ofte bliver diskuteret inden for bestemte grupperinger og politiske retninger og gøre dem alment relaterbare og inviterende.