Aarhus Festuge

16. aug 2018

Hvert år stiller FO-Aarhus en lang række lokaler og sin baggård til rådighed for Aarhus Festuge samt støtter debatarrangementer med folkeoplysningsmidler fra sin debatpulje.

Se programmet her i pdf-format

 

Dries Verhoeven/Phobiarama på Bispetorv

Kom nærmere og undersøg, hvad der sker inde i det store, sorte telt på Bispetorvet. Du vil blive overrasket, konfronteret og ikke nødvendigvis stolt af din reaktion.

’Phobiarama’ er en aktuel og grænseoverskridende fortolk­ning af det klassiske spøgelseshus, som tager 20 publikummer ad gangen med på en rundtur i vores moderne frygtkultur. Undervejs overskrides den personlige sfære og fremprovokerer reaktioner, du ikke vidste, du havde. Med udgangspunkt i den offentlige debat leverer ’Phobiarama’ en massiv, konfronterende og øjenåbnende oplevelse, der ikke blot sætter sig i, men som absolut skal opleves på, egen krop.

 

6. sept.: Dries Verhoeven kommer forbi til en artist talk i Dome of Visions, hvor man kan høre mere om kunstnerens tanker bag forestillingen ‘Phobiarama’. Mød manden bag ’Phobia­rama’, hollænderen Dries Verhoeven, til en samtale om den angstfremmende retorik i massemedier og moderne politik, og hvordan det øver indflydelse på vores hverdag.

Dries Verhoeven er kendt for sine installationer, optrædener og happenings rundt om i Europa. Fælles for dem alle er, at Dries Verhoeven forsøger at gøre deltagerne til en del af installationen – og skaber på den måde en diskussion om kunst og forholdet mellem tilskuere og deltagere.

Moderator til denne talk er Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk chef for Teatret Svalegangen.

Vision for bæredygtige fremtider: Denne artist talk er en del af Aarhus Festuges tema “bridging”, der fokuserer på, hvordan vi bygger bro mellem kunstarter, sektorer, bydele, aldre, viden, interesser og oplevelser med fokus på sammenhæng og sammenhold. Dette event sætter spørgsmålstegn ved individets forhold til massemedierne og vores frygtkultur.

Vores vision for en bæredygtig by og fremtid er et rummeligt, socialt bæredygtigt samfund, hvor fællesskab og kritisk tænkning er en central drivkraft.

 

Citat fra Århus Stiftstidende 26. aug.:

Phobiarama har været opført i flere forskellige lande, og ifølge Dries Verhoeven har det været meget forskelligt, hvordan befolkningen har reageret på oplevelsen.

I Grækenland stod teltet for eksempel lige udenfor parlamentet, og her blev oplevelsen tolket i et stærkt politisk lys, mens den fik folk til at diskutere de politiske dagsordener på en ny måde. I den anden ende af skalaen reagerede publikum i London og Amsterdam mere personligt, idet de blev overraskede over deres egen frygtreaktion på noget, som de ikke kunne gennemskue.

- Der var mange forskellige reaktioner. Nogle skreg og græd, mens andre rystede eller grinede efter oplevelsen. På den måde kan man sige, at Phobiarama giver dig muligheden for at reflektere over, hvordan din egen krop reagerer på at blive udsat for frygt, understreger Dries Verhoeven, som mener, at vi dybest set også er tiltrukket af fare.

- Vi kender det fra vores fascination af gyserfilm, spøgelseshuse eller rutsjebaner. Her opstår der en adrenalin i kroppen, hvor vi kan træne vores frygtreceptorer i omgivelser, som vi ved er opdigtede. Vi lærer kroppen at slappe af midt i en iscenesat, uhyggelig oplevelse. På samme måde træner vi vores børn, når vi fortæller dem eventyr med uhyggelige karakterer. Men hvad sker der, når politikerne ikke siger, at det her er en performance? Så kan der opstå en panik i samfundet over det ene eller andet emne, der bliver så reel, at vi faktisk ikke kan se, at den er konstrueret, påpeger han.

I værket oplever du en kulturel, iscenesat frygt, og publikum har andre steder beskrevet turen som "at svømme rundt i et Twitter feed."

- Oplevelsen skal gerne gå ind i din krop, for det er her, vi erfarer og måske lærer noget om os selv, afslutter Dries Verhoeven.

 

Støttet af: FO-Aarhus, Statens Kunstfond, The Performing Arts Fund NL og Beckett­Fonden.

 

Syv daglige ture fra den 31. aug. - 3. sept. og 5. sept. - 8. sept.:

Kl. 14-15-16-17-19.30-20.30-21.30

Fem ture 9. sept.:

Kl. 11-12-13-14-15

45 minutters varighed.

 

1. sept. kl. 15-17.00: Expat Reception

I festivalrestauranten, Vester Alle 8 i FO-byen.

Festlige rammer. Fantastisk mad og drikke. Og en unik mulighed for expats og deres familier til at skabe nye netværk og blive bedre integreret i Aarhus og Danmark.

'Reception for Expats' er en fast del af Aarhus Festuge og en populær begivenhed for byens mange internationale tilflyttere. Deltagerne kommer for den gode stemning og for at netværke på tværs af nationaliteter, mens de nyder lækker mad. Sidste år deltog mere end 600 internationale medarbejdere og deres familier i festlighederne.

Der vil være velkomst og taler af blandt andre borgmester Jacob Bundsgaard, John Westensee fra Aarhus Universitet og Ken Cordes fra Emerson Climate Technologies.

Arrangementet finder sted i hjertet af Aarhus, så det er kun et stenkast fra en lakke række underholdende Festuge-aktiviteter for hele familien, hvilket gør receptionen til en perfekt start på en hel dags sjov for hele familien.

Arrangemenetet er gratis, men det kræver tilmelding, så der er mad nok til alle.

 

1. sept. kl. 14.30-15.30:Grimstad Musikkorps

Rådhuspladsen.

Grimstad Musikkorps holder til i Sørlandsbyen Grimstad nogen mil øst for Kristiansand i Norge. Korpset kan føre sine rødder helt tilbage til 1886, den gang under navnet «Hornsekstetten Heimdal».

Grimstad Musikkorps har medlemmer i alle aldre, fra de yngste på omkring 15 år til de ældste som har passereret 60.

Korpset består i dag af 25 medlemmer. Vi holder flere koncerter hvert år. Vi nævner 17. majkoncert, sommerkoncert, høst- eller julekoncert. I tillæg spiller vi gerne på flere vældige samlinger, samt at vi får spilleopdrag af andre arrangører.

Vi glæder os til at komme til Aarhus for at holde koncert. Musikken spænder vidt, vi spiller alt fra norske marcher til brasiliansk samba.

Dirigent er Ove Øgård-Repål.

Koret øver i lokaler i FO-byen op til koncerten.

 

3. sept. kl. 16.00: Hvad skal du opleve i Festugen?

Aarhus Festuge nærmer sig. En uge med fest. Oplevelser. Sammenhold og et hav af tilbud i byen. Har du lagt en plan for, hvad du vil opleve i Festugen? Eller har du brug for lidt inspiration? Kom på Folkestedet mandag den 3. september fra kl. 16.00-17.15 og hør nøglepersoner fra Aarhus Festuge fortælle om, hvad du kan være med til. Mød:

Torben Dreier, FO’s dedikerede leder og aftenskolernes ildsjæl gennem 35 år.

Christina Fruergaard, blogger, levekvinde og motionskoordinator i Aarhus Kommune.

Jonas Barfoed fra Aarhus Festuge-sekretariatet - bedre kendt som manden med overblikket.

Susanne Brøchner Væring, daglig leder af Frivillighusene og talskvinde for nærvær, mangfoldighed og hjerterum, bl.a. på Folkestedet.

Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. GENLYD sørger for, at der er kaffe på kanden. Mød os i receptionen på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C.

Spørgsmål? Kontakt kommunikationsmedarbejder i GENLYD, Line Sass, på likirs@aarhus.dk eller 41 87 39 90.

 

Det Grønne Liv

Aarhus Festuge og FO-Byen inviterer til gratis kulturarrangementer, markeder, workshops og debatskabende aktiviteter i FO-byens åbne gård bag Vester Alle 8. I år under navnet Det Grønne Liv. Med Det Grønne Liv sættes der fokus på bæredygtighed og de forskellige måder, der i Danmark arbejdes med en miljøvenlig livsstil. Både for dig og mig, men også for firmaer, folkebevægelser og kommuner. I FO-byen kan du blive klogere på alternativ energi, økologisk landbrugsproduktion, permakultur, bæredygtighedsstrategier, og hvordan du kan blive bedre til at støtte fødevareproducenterne i dit lokalområde, komme på øko-safari i byen eller måske endda blive en del af en folkebevægelse.

Gården huser også Festugerestauranten, hvor du kan få lækker mad tilberedt af dygtige kokke, der i tråd med resten af temaet er underlagt forskellige bæredygtighedsdogmer. Alternativt møblement og hygge ved ildsted sørger for den rette stemning i restauranten, der er åben for både frivillige, kunstnere, gæster og alt derimellem.

31. aug. kl. 17:00 - 21:00

2. sep. kl. 12:00 - 21:00

3. sep. kl. 12:00 - 21:00

4. sep. kl. 12:00 - 21:00

5. sep. kl. 12:00 - 21:00

6. sep. kl. 12:00 - 21:00

 

2. sept.: Økologiske fødevarer

I baggården til Vester Alle 8 i FO-byen.

Kl. 12:00-16:00 Mød Aarhus Økologiske Fødevarefælleskab, BISTAD og Haveselskabet ved deres respektive stande i gården

 

Kl. 12:00-16:00: Liselotte Kira Andersen, kok og medforfatter af Tang – et hav af mad, viser hvordan du kan bruge tang i din madlavning. Smag på smagsprøver af friskbagt brød og vegetariske retter af råvarer leveret af Aarhus Økologiske Fødevarefællesselskab – alt sammen med tang som hovedingrediens.

 

Kl. 13:00-13:30:  Bliv klogere på hvad Aarhus Økologiske Fødevarefælleskab er, når en af bagmændene holder oplæg om deres forening og fortæller om vigtigheden af økologi og lokalt producerede fødevare.

 

Kl. 13:30:14:00 Oplæg af BISTAD der fortæller om at drive en socialøkonomisk virksomhed, der beskæftiger udsatte borgere og selvfølgelig laver lækker, lokal honning.

 

Kl. 14:00:14:30 Haveselskabet er en almennyttig non-profit forening med 30.000 medlemmer og over 800 frivillige, der blandt andet udgiver magasinet Haven og arrangere og inviterer til haveaktiviteter over hele landet. Foreningen kommer og fortæller om deres virke og hvorfor haven er så vigtig for mennesket

 

3. sept.: Økologisk jordbrug

I baggården til Vester Alle 8.

Kl. 12:00-16:00 Mød Frøsamlerne, Praktiske Økologi og Jordbrugsfonden SamsØkologisk ved deres respektive stande

 

Kl. 12.30-13.00: Frøsamlerne er en landsdækkende forening af have-entusiaster, som arbejder for at finde og bevare glemte kulturplanter. Foreningen kommer med en stor stand og fortæller om de sorter, der er forsvundet fra markedet dels på grund af EU’s restriktive lovgivning, dels på grund af de kommercielle frøfirmaers ensretning af udvalget.

 

Kl. 13:00:13:30: Oplæg af Jordbrugsfonden Samsøkologisk, der fortæller om Samsø og deres forening, som har eksisteret siden 2013 og hvordan de hjælper unge økologiske landmænd. Bagefter vil der være mulighed for at snakke med netop én af de landmænd, der forpagter en af de gårde, som fonden har opkøbt.

 

Kl. 14:00:-14:30 ”Danmark får nu en jordbrugsfond, der gør det muligt for alle danskere at tage ansvar for landbrugets fremtid og udbredelse af økologien” – således lød det da Danmarks Økologiske Jordbrugsfond få dagens lys i 2016.  Direktør ved fonden, Kim Qvist, holder oplæg og fortæller om fondens virke og hvad der sket siden starten.

 

Kl. 17-20.30: Borgerinddragelse i den bæredygtige udvikling

I gården bag Vester Alle 8 i FO-byen.

Peter Christensen, projektleder ved Energiakademiet Samsø, vil med historier fra det virkelige liv fra blandt andet hans arbejde med at gøre Samsø fossilfri genoplive fortærskede begreber som "bæredygtighed" og "cirkulær økonomi".

Ud fra egne oplevelser og erfaringer vil han fortælle, hvad han mener virker eller ikke virker, når det gælder om at skubbe til processer og påvirke folk til at gå den grønne vej.

Efter oplægget fra Peter Christensen vil et Utopi Værksted faciliteres af Grønne Piloter. Her vil der også være mulighed for at byde ind med egne erfaringer og tanker på emnet. Arrangementet krydrer vi med højskoleånd, da der vil være mulighed for debat, sang og fællesspisning.

17:00 - Velkomst

17:15 - Oplæg om Borgerinddragelse v. Peter Christensen

18:30 - Fællesspisning ved Festugerestauranten

19:15 - Utopi værksted med de Grønne piloter

20:30 - Fælles hygge.

Arrangementet er gratis. Bæredygtig aftensmad fra Mefisto kan købes til arrangementet til 95,- pr. person

 

4. sept.: Energi, bæredygtighed og verdensmål:

I baggården til Vester Alle 8.

Kl. 15:00-15:30:  Kom og oplev et nørdet og sjovt show med Energimuseet. Vi lover højt humør, høje brag, ild og ikke mindst, at både børn og voksne kan blive underholdt og klogere på samme tid. Vi tager en række flotte med, som samtidig kan forklare en masse om energi og bæredygtighed. Emil fra Energimuseet har brugt de sidste på at formidle naturvidenskab til børn og unge bl.a. på TV som Store Nørd.

 

kl. 18-21.00: Den globale bæredygtighed og Verdensmålene

I gården bag Vester Alle 8 i FO-byen.

Denne aften gæster forfatter og professor emeritus Steen Hildebrandt os, og det skal dreje sig om FNs verdensmål. Steen er forfatter bag bogen "Bæredygtig global udvikling. FNs 17 verdensmål i et dansk perspektiv".

Om arrangementet skriver Steen Hildebrandt: "Tæller vi det, der tæller? Aftenens tema handler om bæredygtighed og FNs 17 bæredygtighedsmål, de såkaldte verdensmål. Verdensmålene er måske dette århundredes vigtigste dagsorden; en social kontrakt for en ny, anderledes og mere bæredygtig verden. Hvad betyder disse 17 mål for Danmark, for virksomhederne, den offentlige sektor og for de enkelte husholdninger og borgere?"

Efter oplægget fra Steen Hildebrandt vil et Utopi Værksted faciliteres af Grønne Piloter. Her vil der også være mulighed for at byde ind med egne erfaringer og tanker om emnet.

Arrangementet krydrer vi med højskoleånd, idet der vil være mulighed for debat, sang og fællesspisning.

Aftenens program:

18:00 - Velkomst

18:15 - Fællesspisning ved Festugerestauranten

19:00 - Oplæg om den globale bæredygtighed v. Steen Hildebrandt

20:00 - Utopi værksted med de Grønne piloter

21:00 - Fælles hygge.

Arrangementet er gratis. Bæredygtig aftensmad fra Mefisto kan købes til arrangementet til 95,- pr. person.

 

5. sept.: Bæredygtighed

I baggården til Vester Alle 8 i FO-byen.

Kl. 14:30-15:30:  ”Bæredygtighed – hvad rager det mig?” – arrangeret af Aarhus Idrætshøjskole. Et panel bestående af elever fra Aarhus Idrætshøjskole reflekterer over, hvad begrebet ’bæredygtighed’ betyder for dem og hvilke hvordan de forholder sig til det i hverdagen.

 

Kl. 17-20.30: Det bæredygtige køkken

I gården bag Vester Alle 8 i FO-byen.

Eftermiddagens oplægsholder, Marie Ladefoged, er 'økologisk food fighter og studerer ernæring og sundhed. Marie har en passion for det grønne bæredygtige køkken og om dagens tema skriver hun: Økologi og bæredygtighed er blandt tidens mest diskuterede emner.

Det kan være svært at finde rundt i de mange eksperters tips og tricks til en mere bæredygtig livsstil. Denne aften samles ligesindede til snak, vidensdeling og gode råd om, hvordan vi nærer vores klima og miljø - for hinanden og de næste generationer. Vi runder blandt andet emner som produktion af fødevarer, økologi, bæredygtig hverdag, madspild og madkultur. Kom og deltag i en spændende aften i et bæredygtigt tegn.

Efter oplægget fra Marie Ladefoged vil et Utopi Værksted faciliteres af Grønne Piloter. Her vil der også være mulighed for at byde ind med egne erfaringer og tanker på emnet. Arrangementet krydrer vi med højskoleånd idet der vil være mulighed for debat, sang og fællesspisning.

Aftenens program:

17:00 - Velkomst

17:15 - Oplæg om Det bæredygtige køkken ved Marie Ladefoged

18:30 - Fællesspisning ved Festugerestauranten

19:15 - Utopi værksted med de Grønne piloter

20:30 - Fælles hygge.

Arrangementet er gratis. Bæredygtig aftensmad fra Mefisto kan købes til arrangementet: 95,- pr. person

 

6. sept.: Unge og bæredygtighed

I baggården til Vester Alle 8 i FO-byen.

Kl. 13-15:  UngEnergi inviterer til workshop med fokus på verdensmålene.

Til workshoppen kan du lære mere om de grønne mål og bl.a. få en større indsigt i nogle af de mere skjulte syndere i samfundet. Har du tænkt over hvor meget CO2 du udleder? Til workshoppen kan du få målt dit CO2-forbrug og se om du udleder lige så meget som gennemsnittet samt komme med dine bud på, hvad vi som danske borgere kan gøre for at bidrage til at opnå verdensmålene.

Miljøorganisationen UngEnergi - en samling af unge fra hele landet, der arbejder for at engagerer unge i bæredygtige initiativer i en bevægelse mod unaturlige klimaforandringer.

 

Kl. 17-20.30: Rollemodeller i den bæredygtige udvikling

I gården bag Vester Alle 8 i FO-byen.

Eftermiddagens oplægsholder er Camilla Fabricius fra Aarhus' Byråd, hvor hun sidder som 1. viceborgmester. Hun kommer i dag for at snakke om rollemodeller i den bæredygtige udvikling. Efter oplægget fra Camilla Fabricius vil et Utopi Værksted faciliteres af Grønne Piloter. Her vil der også være mulighed for at byde ind med egne erfaringer og tanker på emnet. Arrangementet krydrer vi med højskoleånd idet der vil være mulighed for debat, sang og fællesspisning.

 

Aftenens program:

17:00 - Velkomst

17:15 - Oplæg om Rollemodeller

18:30 - Fællesspisning ved Festugerestauranten

19:15 - Utopi værksted med de Grønne piloter

20:30 - Fælles hygge.

Arrangementet er GRATIS Bæredygtig aftensmad fra Mefisto kan tilkøbes ved arrangementet for 95,- pr. person.

 

 

7. sept. kl. 17-18.00: Fodbolden og fodbolderindringer

 

Gratis. I FO-byens gård, Vester Alle 8.

 

Når Anders Fogh Jensen, Frederik Stjernfelt og Mads Mygind træder op på scenen, skal det handle om, hvordan fodbolden i bestemte perioder i livet har banket på døren.

 

Hvordan kan det være, at fodbolden i perioder synes som det mest meningsfyldte, der findes her i livet, imens den andre gange står fuldstændig på standby og måske endda er decideret uinteressant og meningsløs. Det handler om fodbolderindringer, og hvordan sporten falder ind og ud af livet hos mennesket.

 

Medvirkende:

 

Anders Fogh Jensen: Filosof, forfatter og foredragsholder. Han har blandt andet skrevet afhandlingen 'Projektsamfundet', der begiver sig ud i en samtidsdiagnostik, der undersøger, hvad der karakteriserer de måder, som mennesker organiseres og styres på, ikke bare i organisationer og virksomheder, men i et bredt kulturelt spektrum, indbefattende blandt andet fodbold.

 

Frederik Stjernfelt: Professor i videnskabsteori, idéhistorie og semiotik og forfatter samt skribent på Weekendavisen. Han har skrevet bogen 'Fodbold - forfattere om fænomentet fodbold' sammen med Peter Christensen.

 

Mads Mygind: Dansk digter, bosat og opvokset i Aarhus, som debutererede i 2011 med digtsamlingen 'Før vi har set os omkring.' Mygind skrev åbningsdigtet 'Min VM-historie' til den første udgave af den internationale litteraturfestival LiteratureXchange, som åbnede samme dag som VM i fodbold i år.

 

 

 

7. sept. kl. 19-20.00: Fodbolden og kunsten

 

Gratis. I FO-byens gård, Vester Alle 8.

 

I denne samtale mellem Mads Mygind, Asker Hedegaard Boye og Jakob Schweppenhäuser, der alle, i vidt forskellige udstrækninger, har skrevet om fodbold, vil fokuset være på fodbolden og kunstens forhold imellem.

 

Hvilken betydning har fodbolden egentlig haft på deres virke som skrivende? Hvorfor betyder fodbolden så meget for de tre skrivende, der, udover at være fodboldelskere, desuden også er rigtig gode venner privat.

 

Deres fællespassion og gode venskab betyder dog ikke, at de på nogen måde er enige om, hvordan fodbolden skal spilles, eller hvilket klubhold eller landshold, der gør sig bedst. Faktisk er de vildt uenige.

 

Medvirkende:

 

Mads Mygind: Dansk digter, bosat og opvokset i Aarhus, som debutererede i 2011 med digtsamlingen 'Før vi har set os omkring.' Mygind skrev åbningsdigtet 'Min VM-historie' til den første udgave af den internationale litteraturfestival LiteratureXchange, som åbnede samme dag som VM i fodbold i år.

 

Asker Hedegaard Boye: Forfatter og journalist bosat i Aarhus. Boye har tidligere arbejdet som fodboldjournalist og fast klummeskribent på Jyllandsposten. Han arbejder i dag for Weekendavisen som sportsskribent og litteratur- og teaterkritiker. Asker Hedegaard Boye har skrevet, oversat og redigeret en lang række bøger om fodbold, blandt andet Daniel Agger (2013) og Europas Arenaer (2017).

 

Jakob Schweppenhäuser: Musiker, forsker og fodbolddigter. Schweppenhäuser er en del af musikgruppen Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaard, forsker ved Aarhus Universitet og står blandt andet bag fodboldteksterne ‘7 fodbolddrømme’, ‘EM 2016’ og ‘Interview’.

 

 

 

8. sept. kl. 15.-16.00: Fodbolden og formidling

 

Gratis. I FO-byens gård, Vester Alle 8.

 

Hvordan formidles fodbolden i dag? Cathrine Lundager, Oscar Rothstein og Hans Krabbe vil sammen sætte journalistikken og mediernes rolle under lup og komme ind på blandt andet konsekvenserne af idoldyrkelser, mega-økonomien i den internationale fodbold og den manglende dækning af kvindefodbolden og meget, meget mere.

 

Medvirkende:

 

Cathrine Lundager: Fodboldskribent ved Politiken.

 

Oscar Rothstein: Fodboldskribent ved Zetland og Mediano.

 

Hans Krabbe: Chefredaktør ved Midtjyllands Avis og tidligere kommunikationsdirektør for FC Midtjylland.

 

 

 

8. sept. kl. 16.30-17.30: Fodbolden og 'Den glemte triumf'

 

Gratis. I FO-byens gård, Vester Alle 8.

 

112.000 tilskuere hyldede Susanne, Birte, Bente, Lis og Lene og resten af holdet, da Danmark vandt VM i fodbold i Mexico i 1971. Det største publikum et dansk landshold nogensinde har spillet for, og alligevel er der ikke mange danskere, der er klar over denne drøm af en begivenhed.

 

Journalist Hans Krabbe er aktuel med portrætbogen 'Den glemte triumf', hvor han i det sidste år har været i kontakt med de kvinder, der spillede på holdet for at høre om deres liv dengang og i dag.

 

 

 

Med udgangspunkt i 'Den glemte triumf' vil Hans Krabbe i en samtale med Merete Ipsen, museumsleder ved Kvindemuseet, fortælle om det der skete i 1971, og hvorfor det stadigvæk er en sportsbegivenhed, der står i parantes.

 

Medvirkende:

 

Hans Krabbe: Chefredaktør ved Midtjyllands Avis og tidligere kommunikationsdirektør for FC Midtjylland.

 

Merete Ipsen: Har siden 1991 været museumsleder på Kvindemuseet i Aarhus.