30. sept. kl. 14.30-17.00 er der debat i Stiften Loungen om genopbygning af Somalias magtcentrum, hovedstaden, og afvæbning af religiøse/piratgrupper.
Det somaliske Fællesråd, der står for arrangementet, har inviteret guvernør Taabit Abdi Mohamed til Aarhus for at debatere. Han har formået at skabe fred og ro i hovedstadsregionen, Banaadir provinsen.
Somalia er et af verdens skrøbeligste lande, men er på vej ud af en langvarig konflikt. Landet gennemgår i øjeblikket en udvikling, hvor flere regioner viser gradvise fremskridt mod en mere stabil og demokratisk statsdannelse.
Taabit er uddannet (MA) i USA og er tidl. somalisk viceambassadør i USA. Han er uafhængig politisk rådgiver for præsidenten i Somalia i en overgangsregering. I 2017 blev han udpeget som guvernør i Bnaadir regionen, hvor den somaliske hovedsted Mogadishu ligger. Hovedstaden, hvor der bor over 2 mill. mennesker, er landets magtcenter, men er ruineret af borgerkrigen og religiøse grupper.
Taabit vil holde oplæg om:
- hvordan er det lykkedes at afvæbne de religiøse grupper?
- hvordan genopbygges et land og en international hovedstad efter 22 års borgerkrig?
- bekæmpelsen af religiøse fundamentalister, som stadig omringer hovedstaden
- bekæmpelsen af pirater og ungdomskriminalitet
- bekæmpelsen af forureningen af Somalias 3.333 km. kyststrækning, hvor udenlandske skibe dumper alle former for farligt affald
- hvordan kan vi skabe et godt forhold mellem Aarhus og hovedstaden Mogadishu - som venskabsbyer?
Målgrupper:
- Lokalpolitikere
- Landspolitikere
- NGO'er
- Herboende somaliere
- Institutioner m.fl.
- Alle interesserede
Sted: Stiften Loungen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C.
Arrangementet støttes af FO-Aarhus' debatpulje
Kontaktperson: Ali Nuur: ali@nuur.dk - 28 89 25 97