Sjældne-dagen for sjældne sygdomme og handicap 28. februar.
I Aarhus har en gruppe frivillige arrangeret en Sjældne-march i Aarhus midtby ved FO-byen. Det er en tur på ca. 3,5 km med indlagt quiz og efterfølgende uddeling af præmier. Marchen er kørestolsegnet, og der er adgang for alle.
Programmet for dagen vil se således ud:
11.30 – uddeling af start pakker ved FO-byen
12.00 – taler og opvarmning
12.15 – Sjældne-March sættes i gang
13.00 – pause på Dokk1, inkl fællesbillede
13.30 – samling og afgang fra Dokk1
14.25 – Let forplejning og uddeling af præmier ved FO-byen
Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag for sjældne sygdomme og handicap. I Danmark markeres dagen stort, når skudåret bringer den sjældne dato, den 29. Februar, med sig. I den anledning vil Sjældne Diagnoser gerne invitere alle til Sjældne-marchen d. 28. februar i FO-Aarhus.
Paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser vil i 2016 sætte spot på vilkårene for de 30.000 – 50.000 personer, som lever med sjældne sygdomme og handicap i Danmark.
Kom derfor og vær med når Sjældne Diagnoser markere dagen med Sjældne-marchen i Århus og skab fokus på de sjældne.
En række sponsorere har valgt at støtte arrangementet, og alle deltagere kan derfor tilbydes en let forplejning på dagen. Der vil også være medaljer til alle børn, der gennemfører marchen. Hospitalsklovnen Sally følger med på ruten sammen med Anders Kühnau, der er formand for hospitalsudvalget i Region Midt.
Arrangementet støttes af FO-Aarhus' debatpulje.
Kronprinsesse Mary støtter Sjældne-løbet: http://sjaeldnediagnoser.dk/hkh-kronprinsesse-mary-stoetter-sjaeldne-loebet/
https://www.facebook.com/events/1667685476823502/