Dinner with Danes

21. jun 2016

Danish Food Cluster søgte værter/familier, der havde lyst til at invitere 2-3 konfer­encedeltagere på middag mandag d. 20. juni 2016. De perfekte værter er dem, som er åbne og nysgerrige i mødet med andre mennesker og kulturer og som har lysten til åbne sit hjem og byde på en middag.

 

Hvorfor “Dinner with Danes”?

Vi lever sammen i en global verden, hvor morgendagens udfordringer handler om samarbejde, tillid og respekt for

hinandens forskelligheder. Hvordan gør man dette? Man kan fx åbne sin dør og invitere indenfor til middag. Derfor vil vi gerne give deltagerne fra hele verden et indblik i den danske kultur og danskerne.

Hvem står bag topmødet?

Det er den globale organisation IFAMA og deres europæiske organisation, der står bag selve konferencen. IFAMA har de sidste 26 år arrangeret topmøder over hele verden for deres medlemmer, der alle arbejder med udvikling og innovation inden alle grene af fødevarer. Danish Food Cluster, der er vært ved konferencen, er en medlemsorganisation med kontor i Aarhus, der har til formål at styrke samarbejdet mellem virksomheder, forskning og politik indenfor fødevaresektoren.

Baggrundsviden for deltagerne til konferencen

Deltagerne på konferencen kom fra hele verden. Alle arbejder indenfor fødevarer på management niveau. Det være som forskere på universiteter, studerende og eller som ledere i internationale virksomheder. Alle taler engelsk.

Beskrivelse

Det var Danish Food Clusters ønske at alle parter fik en positiv, unik oplevelse, som alle kunne tage med resten af livet. Der var ikke noget krav til menuens omfang (antal retter, vine m.m.) – blot at det var lavet med ønsket om en god oplevelse med respekt for gæsternes præferencer for råvarer kød m.m. og evt. allergener.

Der var ingen krav om, hvor længe middagen skulle vare – blot at man som den gode vært sørgede for at ens gæster blev afhentet inden midda­gen og ikke mindst sørgede for, at de kom hjem til hotellet. For at alle kan se og gense oplevelsen, deles mindst et billede af middagen på enten Facebook, Instagram eller Twitter med #IFAMA2016.

FO-Aarhus inviterede 20 af konferencedeltagerne til middag i Stiften Loungen i FO-byen.

Støttet af debatpuljen.