Afstemning om retsforbeholdet

16. nov 2015

FORBEHOLD I BEHOLD? I et højaktuelt videointerview kommer SF’s tidligere formand Holger K. Nielsen ind på baggrunden for retsforbeholdet.

I anledning af den nært forestående folkeafstemning den 3. december har Thomas Castro for FO-Aarhus lavet interviewet, som han præsenterer torsdag d. 19. november kl. 19.30 i Folkeoplysningens Hus, lokale 203. Der er gratis adgang. Samtidig udsendes interviewet på YouTube og FO-Aarhus Facebook-side.

Holger K Nielsen Sfs Hjemmeside BESKÅRET I dette højaktuelle videointerview  kommer Holger K. Nielsen blandt andet ind på baggrunden for partiets holdningsskift og betydningen af afstemningen om retsforbeholdet for en række forhold i dagens og fremtidens samfund. Interviewet, der varer ca. 8 minutter, giver værdifuld indsigt i forbeholdets opståen, betydning og aktualitet.  Med Holger K. Nielsen ved roret spillede SF en afgørende rolle ved afstemningen i 1992 om Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union. Det nationale kompromis med de fire forbehold, som førte til optagelse i EU, blev indgået med deltagelse af SF, hvilket var et opsigtsvækkende brud med partiets tidligere EU og EF-modstand.

 Videoen er produceret med støtte fra Europanævnet og FO-Aarhus' debatpulje

Se videoen her:

https://www.youtube.com/watch?v=jMn37KKqmaY