Det kan få mere at vide om, når arkæolog Karin Poulsen den 26.
september fortæller om Moesgaard Museums udgravninger i området
mellem Christiansgade og Frederiksalle, også kendt som FO-Byen.
Baggrunden er, at gravemaskinerne i efteråret 2011 måtte
vige for et hold af arkæologer fra Moesgaard, der gik gang med at
udgrave en middelalderkirkegård, der har ligget der, hvor FO-Aarhus
og pubben Sherlock Holmes i dag ligger. Kirkegården som blev gravet
ud stammer måske fra 12-1300 tallet. Det var en tid, hvor pesten
hærgede Europa, og kan forklare, at man har fundet ligene af både
unge og gamle på kirkegården. I bogen »Det skjulte Århus« kan man
læse, at man i mange år har vidst, at der har ligget et gammelt
kloster og en gammel kirke på stedet. Men det har været vanskeligt
at komme til at grave ud på stedet, fordi der er bygget på området.
I 2011-2013 blev det muligt, da grunden blev ryddet for at gøre
plads til nyt bygggeri.
Arkæolog Karin Poulsen vil fortælle om, på hvilke områder
udgravningerne har gjort os klogere på byens
middelalderhistorie.
Tilmeld dig foredraget her