Boligforeningen Aarhus Omegns afdeling Rosenhøj, Søndervangskolen, Jobrotation i Aarhus Amt og FO-Aarhus er gået sammen om at prøve at optimere uddannelsesniveauet i Rosenhøj-området - og det tegner til at blive en stor succes.
Rådmand Torben
Brandi udtaler, at det er godt at man lokalt tager initiativ til at
igangsætte sprogundervisning for områdets beboere. Beboerforeningen
Rosenhøj har gennemført en
husstandsomdeling af en FVU-pjece i området og en
af magnetskolerne i området, Søndervangskolen, er gået positivt ind
i samarbejdet for at få givet tilbudet om FVUundervisning til så
mange af forældrene som muligt.
Dette ihærdige arbejde har foreløbig resulteret i
3 velbesøgte informationsmøder for forældre på Søndervangskolen med
bistand fra deres modersmålslærere: et tyrkisk, et somalisk og et
afghansk møde med op til 60 deltagere på hver.
Forretningsfører Leif Jensen fra Boligforeningen
Rosenhøj fortæller, at de satte arbejdet i gang før sommerferien i
år, hvor de omdelte pjecer til samtlige beboere, og nu kan man så
høste frugterne af indsatsen med at nå ud til alle husstande.
Boligforeningen har desuden indrettet et edb-lokale, som stilles
gratis til rådighed for undervisningen og deltagerne.
Leif Jensen oplyser endvidere, at
FVU-undervisningen er en del af en tre-trins-raket i området:
- Forbedringer af det danske sprog.
- Forbedring af beskæftigelsen.
- Udvidelse af fritidsaktiviteter.
Som det tegner nu, ser det ud til at raketten
er blevet godt affyret med første trin!
Skoleleder Torben Dreier fra FO-Aarhus fortæller,
at der i sidste uge af november igangsættes en række FVU-hold med
tilsammen 84 deltagere: både matematik- og danskhold - alle for
flygtninge/indvandrerforældre i Rosenhøj- og
Søndervangsområdet.
Vi er meget glade for og imponerede over den
indsats, som både Boligforeningen Rosenhøj og Søndervangskolen har
gjort i denne sag og vi er stolte af at være med i dette
samarbejde, slutter Torben Dreier.
FVU = Forberedende
Voksen-Undervisning
FVU er undervisning i dansk og matematik for personer, der ikke
synes de fik nok ud af undervisningen i folkeskolen eller f.eks.
voksne flygtninge og indvandrere, der ønsker at uddybe deres
kundskaber som i dette tilfælde.
Dvs. de somaliske, tyrkiske, afghanske m.v.
forældre får her chancen for at forbedre deres egne kundskaber, men
samtidig bliver de bedre kvalificerede til at hjælpe og støtte
deres børn med lektierne.
Hvis man ønsker mere at vide om FVU, kan man
rette henvendelse til FO-Aarhus' FVUkonsulent Folmer Steensen på
tlf. 2220 4980.
Kontaktpersoner
Rådmand Torben Brandi, tlf. 8940 2380
Forretningsfører for Boligforeningen Rosenhøj Leif Jensen, tlf.
8734 4141
Skoleleder Torben Dreier i FO-Aarhus, tlf. 8746 4531
FVU-konsulent Folmer Steensen, tlf. 2220 4980
Alle Aarhusianske forældre med børn i de mindre klasser vil i
løbet af september få tilbud om matematikundervisning for forældre.
Et af målene er, at forældrene bedre skal kunne hjælpe deres børn
med lektierne, og ifølge Torben Dreier fra FO-Aahus er det første
gang så mange forældre får så målrettet et tilbud via deres børns
skole.
Formand for forældreorganisationen Skole og
Samfund har formand Thomas Damkjær Petersen kalder undervisningen
af forældre en rigtig god idé.
Ud over matematik vil Frydenlundskolen i Aarhus
vil som formentlig den første i landet tilbyde forældrene til
skolens elever undervisning i både dansk og matematik.
/ritzau/
Læs mere om FVU HER
Til toppen