Regler og priser

1. Generelle oplysninger

2. Priser for undervisningslokaler

3. Bestilling og afbestilling

4. Festlokaler

5. Depositum

6. Nøgler

7. Udstyr

8. Kontaktpersoner

 

GENERELLE OPLYSNINGER
De fleste af vores lokaler ligger i FO-byen: Frederiksgade 78 og Vester Alle 8 i Aarhus centrum.
Kursisterne er velkomne til at benytte kantine/frokoststue, toiletter og udendørs arealer. Der er rygeforbud indendørs (dog særlige regler ved fester)
Lokalerne afleveres i samme stand og inventar-opstilling, som de modtages.
Alm. rengøring af lokalerne er inkl. i prisen (dog ikke efter fester).

 

PRISER FOR UNDERVISNINGSLOKALER
Bevægelseslokale/foredragssal VA8-105: 359 kr. pr. time (368 kr. i 2025)
(NB: Book tid før og efter arrangementet til opstilling og nedtagning af borde og stole)

Maritza-salen (FRC-010): 308 kr. pr. time (316 kr. i 2025)
(NB: Book tid før og efter arrangementet til opstilling og nedtagning af borde og stole)

Stiften Loungen FRB-001: 359 kr. pr. time (368 kr. i 2025) (inkl. edb-projektor og te-køkken)  
(NB: Book tid før og efter arrangementet til opstilling og nedtagning af borde og stole)

Bevægelseslokale VA8-009: 308 kr. pr. time (316 kr. i 2025)

Bevægelseslokale VA8-207: 308 kr. pr. time (316 kr. i 2025)

Bevægelseslokale VA8-003: 205 kr. pr. time (210 kr. i 2025)

Mødelokale til ca. 10 personer: 153 kr. pr. time (157 kr. i 2025)

Pris for alm. undervisningslokale til ca. 25 personer: 256 kr. pr. time - (262 kr. i 2025) (denne pris varierer dog fra lokale til lokale, alt efter dets udstyr og størrelse).

Ved enkeltstående lejemål mindre end 4,5 timer betales der oveni timelejen 125 kr. pr. time i adm.

Hvis der lejes ud i hele weekender i vinterhalvåret (fra 1. okt. til 31. marts) betaler lejer et varmebidrag på 600 kr. foruden huslejen. Hvis der lejes ud enten lørdage eller søndage lægges der 300 kr. oveni til varme.

 

BESTILLING OG AFBESTILLING
Hvis man booker mindre end 3 arbejdsdage før arrangementet afvikles, forhøjes lejen med 40 %.

Få dage efter bookingen vil lejer modtage en mail med lejekontrakt underskrevet fra udlejers side.

Ved alm. lejemål:
Betaling sker 14 dage før første lejedag (betalingsfrist er altid lig med afbestillingsfrist).
Afbestilling af lejemålet kan uden beregning ske senest 14 dage før første lejedag (se dog gebyr for ændringer nedenfor). Ved afbestilling af hele lejemålet mindre end 14 dage før første lejedag opkræves et administrationsgebyr på 500 kr.

Ved fester:
Betaling skal ske senest 3 måneder før første lejedag (betalingsfrist er altid lig med afbestillingsfrist).
Afbestilling af lejemålet kan uden beregning ske skriftligt senest 3 måneder før første lejedag. (Se dog gebyr for ændringer nedenfor). Ved afbestilling af hele lejemålet mindre end 3 måneder før første lejedag beholder udlejer hele lejebeløbet, så kun nøgle- og rengøringsdepositum + beløb til el, vand og varme betales tilbage.)
Hvis lejemålet er booket mindre end 3 måneder før festen, er der 14 dages fortrydelsesret fra booking-datoen. Hvis lejemålet er booket mindre end 14 dage før første lejedag, skal der betales straks, og lejemålet kan ikke opsiges.

NB. Husk at afbestilling altid skal ske skriftligt (gerne via mail). Det er altså ikke nok blot at undlade at sende kontrakten retur med underskrift.

Udlejer forbeholder sig ret til at opsige lejemålet i forbindelse med en delvis afbestilling eller udsættelse fra lejer. Lejer får i så fald straks besked.
Desuden forbeholder udlejer sig ret til at slette bookingen, hvis underskrevet lejekontrakt samt fulde betaling ikke er os i hænde senest 3 måneder før første lejedag, eller senest 14 dage efter modtagelse af kontrakt, når bookingen er sket mindre end 3 måneder før første lejedag.
Udlejer har det generelle forbehold, at vi ved evt. salg af den pågældende bygning/del af bygning har ret til at opsige lejemålet med 6 måneders varsel.

Gebyr for ændringer (f.eks. ændring af datoer, ønske om flere timer, tilkøb af rengøring) i en allerede udsendt kontrakt er 250 kr. (Hvis ikke lejer skriftligt - gerne pr. mail - har henvendt sig til Torben Dreier/Inge Madsen med ønske om ændringer i bookingen, vil den oprindeligt underskrevne kontrakt være gældende, når der skal betales).

Alle aftaler om ændring af lejetidspunkter og lokaler samt evt. ekstraydelser fra pedellerne SKAL være skriftligt accepteret af udlejer for at være gældende.

 

FESTLOKALER
Nedenstående tidsintervaller skal som hovedregel overholdes ved leje af lokalerne. Hvis lejer har andre ønsker, skal dette drøftes med Inge Madsen (se under kontaktpersoner).

Leje af enten køkken og Café Nicolai eller køkken og VA8-105:
Fra fre. kl. 15.30 til lør. kl. 10.00: kr. 4.000 = 1 interval
Fra lør. kl. 13.00 til søn. kl. 09.00: kr. 4.000 = 1 interval
Fra søn. kl. 11.00 til man. kl. 04.00: kr. 4.000 = 1 interval
Fra fre. kl. 15.30 til søn. kl. 9.00: kr. 6.000 = 2 intervaller
Fra fre. kl. 15.30 til man. kl. 04.00: kr. 8.000 = 3 intervaller
Fra. lør. kl. 13.00 til man. kl. 04.00: kr. 6.000 = 2 intervaller

Leje af Café Nicolai/1.05 uden køkken: Der trækkes 500 kr. fra priserne ovenfor pr. interval.

Desuden indbetales der et depositum på 3.500 kr. (Ved leje af 1.05 er det 5000 kr.) Dette indbetales forud sammen med lejen til FO-Aarhus' konto (mærket arrangementets navn og dato + lejekontraktnummer).

Desuden betales 250 kr. i vandforbrug og 150 kr. i elforbrug pr. fest i Café Nicolai/VA8-105 inkl. køkken. For varme betales 400 kr. pr. tidsinterval i vinterhalvåret 1. okt. - 31. marts.

Leje af køkken alene: 500 kr. pr. interval ovenfor (+ el, vand og varme efter samme takster som ovenfor nævnt).

Leje af Café Nicolai man.-tors. eftermiddag/aften: 300 kr. pr. time (308 kr. i 2024) (Ved enkeltstående lejemål på 4 timer eller derunder betales der oveni timelejen 125 kr. pr. time i adm. Hertil kommer evt. leje af køkken: 500 kr.



Vagter til fester:
FO-Aarhus forbeholder sig ret til at forlange, at festlejere skal hyre vagtfirmaet TrygFest til festen, hvis vores erfaring siger os, at der kan være risiko for misbrug af lokalerne (støjende og svinende adfærd). Dette vil primært være aktuelt ved fester med deltagere omkring 18 år uden deltagelse af ansvarlige voksne. Hvis FO-Aarhus vælger at forlange hyring af vagtfirma, er det lejer selv, der står for udgiften og er ansvarlig for at lave kontrakt med TrygFest. Kopi af denne kontrakt skal sendes til FO-Aarhus samtidig med underskreven lejekontrakt på lokalerne - ellers vil lejekontrakten være ugyldig.

Vi har desværre så dårlige erfaringer med larm og hærværk ved efterskolefester og folkeskole-afslutningsfester for 9.-10. klasser, at vi ser os nødsaget til at nægte disse at leje vores lokaler til fester. Vi beklager på denne måde at måtte sige nej også til dem, der faktisk godt kan opføre sig ordenligt - men vi ser ingen anden udvej, end at nægte adgang generelt for disse grupper af lejere.
Lejere må derfor være forberedt på, at de kan blive ringet op og spurgt, hvem festens målgruppe er, hvis vi er i tvivl. Hvis man lejer vores lokaler til fester under falske forudsætninger ved at opgive en anden end den faktiske målgruppe og/eller type af fest, tilbageholder vi depositum. Det samme forbeholder vi os ret til, hvis vi får klager fra naboerne over larm fra festen.



Rengøring til fester:
Lejer betaler minimum 1.230 kr. for rengøring. Er der meget beskidt og rodet efter festen, og det tager længere tid end vi almindeligvis beregner til at gøre rent, opkræver vi efterfølgende betaling for ekstra timer á 410 kr.

Lejer skal aflevere lejemålet på følgende måde:

Café Nicolai:

  • Afrydning og afvaskning af borde samt stole
  • Bordene sættes på plads (se opstilling på døren til serviceskabet)
  • Stolene sættes op på bordene
  • Fjernelse af flasker/affald (benyt containerne i gården)
  • Gulvet skal grovfejes

Køkken:

  • Opvask og optælling af alt lejet service, som herefter placeres i serviceskabet
  • Madvarer og affald fjernes (benyt containerne i gården)
  • Kaffemaskine tømmes og rengøres
  • Evt. udlånt køkkengrej rengøres og placeres på rullebord
  • Alle flader rengøres
  • Gulvet grovfejes

Lokale 1.05:

  • Afrydning og afvaskning af borde og stole
  • Borde og stole sættes på plads langs væggene
  • Gulvet grovfejes 

 

Leje af Café Nicolai man.-tors. eftermiddag/aften:
308 kr. pr. time (316 kr. i 2025). (Ved enkeltstående lejemål på 4 timer eller derunder betales der oveni timelejen 125 kr. pr. time i adm. Leje for 4,5 timer og op til en hel enkeltstående dag er det minimum 1000 kr. (eller timeprisen x i det ønskede antal timer, hvis dette beløb bliver højere end 1000 kr). Hertil kommer evt. leje af køkken: 500 kr.

Lejer modtager lejemålet i rengjort stand og efterlader det i den stand, som fremgår af den liste, man får udlevereret at pedellerne. Der betales min. 1.230 kr. for rengøring. FO-Aarhus får en professionel rengøringsekspert til at vurdere den stand, lejemålet afleveres i, og hvis denne vurderes at være utilstrækkelig i forhold til den udleverede liste, betales der for ekstra rengøring (trækkes fra depositummet).



Service i køkkenet:
Ved lejemålets ophør tæller pedellerne servicet op. Såfremt optællingen viser mangler, fratrækkes disse depositummet.
NB. Der findes ikke gryder, potter og pander i køkkenet. Dette medbringer lejer selv. Desuden medbringer lejer selv håndklæder og viskestykker til køkkenbrug.
Der findes en brugermappe i køkkenet med manualer for brug af køkkenmaskiner, oversigt over standardopstillingen af borde og stole i kantinen, optællingslister for service, husorden og regler for kantine/køkken m.v.
Se liste over service i køkket



Alternativt festlokale
Hvis Café Nicolai er optaget, kan lokale VA8-1.05 i Vester Alle 8 lejes til fester i weekenden. Se lejeintervaller og priser under Café Nicolai ovenfor. Hvis der, som vi desværre har oplevet nogle gange efterhånden, skulle vise sig, at lokalet er hærget, eller inventar er ødelagt efter en fest: gulvet er blevet misfarvet (af vin, konfetti, serpentiner, bordbomber o.lign.), borde, stole og vægge er afleveret beskidte, beholder vi min. 2.000 kr. af depositum til dækning af hærg. Vi tager fortsat betaling for ødelagte ting.

Se også husordenen for Folkeoplysningens Hus i Vester Alle 8, hvor man kan finde svar på mange af de spørgsmål, der kunne dukke op i forbindelse med lejemålet og brugen af huset.

 

DEPOSITUM
Hvis der udleveres nøgle, betales 3.500 kr. i depositum.
Hvis lokale VA8-105 lejes til fest, betales der 5.000 kr. i depositum.

 


NØGLER
Nøgler + alarmkode og vejledning udleveres af FO-Aarhus' pedeller mod fremvisning af kvittering for indbetalt depositum og husleje. Nøgler kan afhentes i tidsrummet 8.00-15.00 mandag-fredag. Kontakt pedel, Jacob Iversen, tlf.: 22 20 49 58.

Hvis alarmen i huset skulle sætte i gang ved en fejl, mens I er i huset, SKAL I huske at ringe og afmelde alarmen som falsk (se vejledningen, der uddeles af pedellerne sammen med nøglen). Ellers skal I betale for en udrykning fra alarmselskabet, typisk omkring 2.000 kr.

Hvis nøgler ikke er returneret til FO-Aarhus senest en uge efter arrangementets afholdelse, er lejer med sin underskrift på denne kontrakt indforstået med at betale for en omkodning af låse i det område, hvortil nøglen gælder.

 


UDSTYR
Borde og stole er inkl. i lejen (Dog ikke hvis der skal flyttes ekstra borde og stole til og fra lokalet.)

  • Liggeunderlag er inkl. lokaleprisen ved bevægelseslokaler
  • Leje af en edb-projector inkl. alm. lærred koster 410 kr. pr. lejemål

Se i øvrigt under leje af udstyr.

 


KONTAKTPERSONER

Pedellerne
træffes på deres vagtlf. 22 20 49 58. Ring til dem, hvis du ønsker fremvisning af lokalerne. 

IT-medarbejder André Lynard
træffes på tlf. 28 49 96 46. Det er André, der skal kontaktes en uge i forvejen, hvis man ønsker adgang til kopimaskine. Hvis lejer skal bruge assistance til at køre projektoren, aftales det på forhånd, og der betales 410 kr. pr. påbegyndt time.

Spørgsmål vedr. booking og lejekontrakter:
Marianne Rosell, tlf. 87 46 45 00 eller mail: mr@fo-aarhus.dk

Afbestillinger (kan kun ske skriftligt):
Marianne Rosell: mr@fo-aarhus.dk 
Via brev: FO-Aarhus, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus - att. Marianne Rosell.