Pjece med alle nomineringer

Download her en pjece med alle nomineringerne inden for de forskellige kategorier under Aftenskolernes Priser 2014

 

Samlet oversigt over nomineringerne:

Handicapprisen:

AOF Ringkøbing-Skjern
Motivering: AOF Ringkøbing-Skjern synliggør psykisk udviklingshæmmede i lokalsamfundet. Udvider deltagernes kompetencer og giver lige muligheder for deltagelse i fritids- og kulturlivet. Deltagerne inddrages i planlægning af kurser også i week-ender eller i sommerferien med gode læringsoplevelser.  AOF samarbejder med lokalforeningen ”Teater For Alle”, afholder gadeteater mv.

SUKA
Motivering: SUKA etablerer fortrinsvis undervisning for handicappede rundt om i kommunerne i det storkøbenhavnske område. Skolen laver et ekstraordinært godt stykke folkeoplysende arbejde for en række målgrupper, der har rigtigt svært ved at deltage i meningsfulde aktiviteter. SUKA er desuden stærkt engageret i at skabe ordentlige forhold for handicappedes deltagelse i folkeoplysende arbejde.

FO-Aarhus
Motivering: FO-Aarhus har lavet projekt Musik-og Medieværkstedet, der fungerer som en socialøkonomiske virksomhed for voksne med varig nedsat psykisk- eller fysisk funktionsevne. Deltagerne i projektet har behov for pædagogisk støtte i hverdagen og føler sig kun godt tilpas på små steder. I Musik- og Medieværksteder er de i trygge omgivelser og kan udvikle sig med et arbejde, der har deres interesse. I projektet er de tæt på leder og personale og er i et miljø, hvor der er mange bands der øver. Målet med aktiviteterne er at skaffe deltagerne i skånejob.



Den Debatskabende Pris:

LOF-Roskilde
Motivering: LOF Roskilde, har igennem adskillige år afholdt mange sommerhøjskoler med politiske, kirkelige, sociale og historiske temaer i fokus, f.eks. om fordele og ulemper ved demokrati og om ”Menneskerettigheder”. Hvert tema er blevet behandlet af flere forskellige oplægsholdere for at sikre en diversitet i oplæg og debat. I de enkelte højskoleforløb har der også været inkluderet en udflugt til en lokalitet, der har relation til temaet.

Sommerhøjskolerne har hurtigt udviklet sig til en tradition, der år efter år har samler mange deltagere, der kommer på grund af de relevante temaer og muligheden for at kunne debattere dem med andre. Desuden har højskolerne også et socialt sigte.

AOF Greve - Rejsescenen
Motivering: AOF Greve har sammen med Rejsescenen udviklet en helt særlig aktivitet med en meget stor debatskabende virksomhed. Udover den lokale debatvirksomhed udlåner AOF rejsescenen til andre initiativtagere over hele landet. Med musikledsagelse og professionelle skuespillere opfører rejsescenen korte stykker der tager udgangspunkt i væsentlige emner. Rejsescenen tager efterfølgende debatten med deltagerne.

Eksempler på emner der er sat til debat: Skal jeg stave det for dig? – om læse- og staveproblemer på arbejdspladsen Partnervold – om voldsramte kvinder, Working poor – om social dumpning Åh disse kvinder – om kvindeliv før og nu, Stop lige et øjeblik – om arbejde og stress i ældreplejen.

FO Aarhus
Motivering: FO Aarhus år efter år siden 10% debatpuljens indførelse i 2003 gennemført en perlerække af egne debataktiviteter FO Aarhus har også åbnet deres bevilling for alle borgere organisationer faste eller løse grupper – kort sagt alle med debattrang i Århus og omegn. Åbningen har resulteret i et fabelagtigt udbud af forskelligartede debatter om vigtige samfundsemner.

FO Aarhus dokumenteret desuden denne indsats gennem en årlig udgivelse af et debathæfte,  der beskriver samtlige debatarrangementer for på denne måde at videregive ideer til alle andre i landet.

 

Partneskabsprisen

FO-Aarhus
Motivering: FO-Aarhus i flere år været en aktiv medspiller i Aarhus hvad enten det gælder Festuge sport ældrepolitik eller meget andet. Med indgangen at intet projektet er for småt til at drøfte har FO-Aarhus været en kernespiller i at gøre Aarhus til en mere samarbejdende by og hævet barren for hvad der er muligt.

Dalgas Skolen i Aarhus
Motivering: Dalgasskolens målgruppe er psykisk sårbare og skolen tilbyder i partnerskab med jobcentret og VUC samt Aarhus universitet studiestøtte til unge mennesker der er psykisk sårbare. Studiestøtten tilbydes unge der ønsker at påbegynde eller vende tilbage til en ungdomsuddannelse HF/VUC og videregående uddannelser. Tilbuddene hedder Aveny Blækhuset og Studiekammeret.

AOF Østfyn
Motivering: AOF Østfyn er gode til at tænke i nye partnerskaber: De har f.eks. fået en aftale i stand i forbindelse med den nye skolereform og Den åbne skole. Aftalen indeholder aktiviteter for skolebørn/forældre på to lokale skoler i Odense. De samarbejder med lokale boligforeninger og fagforeninger og udnytter deres nye bofællesskab i Aktivitetshuset i Nyborg til at skabe nye samarbejdsrelationer. De har partnerskaber med lokale foreninger og institutioner f.eks regionens boenheder for psykisk- og  fysisk udviklingshæmmede, lokale fysioterapeuter m.m. og samarbejder desuden med andre aftenskoler i området.


Den Internationale pris

Odense Aftenskole v. Jan Johansen
Motivering: Odense Aftenskole har trods sin beskedne størrelse gennemført en lang og bred række af internationale aktiviteter gennem de seneste 10 år og har på forbilledlig vis formået at omsætte aktiviteterne til folkeoplysning i Danmark. Både lokalt i Odense men også gennem landsdækkende arrangementer. Mest omfangsrigt er engagementet i organisationsdannelsen i det nordlige Uganda hvor oprettelse af håndværksgrupper går hånd i hånd med demokratilæring. Derudover henter skolen hvert år udenlandske undervisere til Odense ligesom den er en bærende kraft i udstillinger og festivals  f.eks. den internationale fletteudstilling Himmel&Hav på Stige Ø.

DOF Lillebælt Oplysnings Forbund - e-aftenskolerne
Motivering: DOF Lillebælt Oplysnings Forbund har i et nordisk/baltisk projekt - STEAM - udviklet et kursusforløb for skoleledere og administratorer som ønsker at benyttes sig af e-læring i deres folkeoplysende virksomhed. Projektet forener digital læring med international udveksling. Projektets partnere kommer fra henholdsvis Norge Letland og Danmark.

AOF Nord
Motivering: Her er et godt eksempel på en nytænkende international aktivitet, der forener det globale med det lokale: AOF Nord faciliterer en international studenterklub:"The Creatives". Klubbens tovholdere er ved at opbygge deres egen cafe og udbyder studierelevante kurser samt kurser der er rettet mod unge. Klubben laver events i byen i samarbejde med bl.a bibliotek og kommune. Deres events annonceres ikke i aftenskoleprogrammet men opstår pludseligt og annonceres på Facebook.

Gruppen skal i samarbejde med kommunen lave tilbud til nytilflyttede unge studerende og laver desuden Surf parties på stranden i Frederikshavn.


Den Innovative pris

AOF Nord aftenskolen
Motivering: AOF Nord har i foråret gennemført afprøvning af ny digital platform i samarbejde med Aalborg Kommune og lokale patientforeninger. Platformen giver mulighed for borgerinddragelse som kan ske som følge af at aktivteter /foredrag/konferencer streames og sendes direkte ud til brugeren via internettet. Streamingen giver muligheder for at de folkeoplysende aktiviteter når ud til randområder og til borgere, der har fysiske handicap og geografiske udfordringer. Platformen er også afprøvet i forbindelse med kommunalvalget, hvor der var fokus på unges valgdeltagelse samt i et samarbejde mellem folkeoplysning og ungdomsuddannelser

fora 1748
Motivering: Fora 1748 har taget initiativ til et nyt kursus- og uddannelsesforløb FLOW - i samarbejde med VUC-fyn. Flow er et HF-enkeltfagsforløb kombineret med undervisning efter folkeoplysningsloven med musik eller teater på højt niveau. På FLOW giver deltagerne talentet en chance, samtidig med at de får en fuld HF-eksamen og mulighed for at modtage SU - FLOW klæder de unge på til en videregående uddannelse, hvad enten de skal være musiker skuepiller eller noget helt tredje. Med andre ord, Flow er et tilbud til unge, der ellers ikke ville passe ind i det traditionelle uddannelsessystem

Studieskolen
Motivering: Studieskolen har udviklet et enestående værktøj til dokumentation af sproglig realkompetence. Det er en selvregulerende interaktiv onlinetest i engelsk fransk italiensk spansk og tysk. Det er en enkel og pålidelig realkompetencedokumentation for sprogkundskaber, der er erhvervet uden for det formelle system. Testsystemet involverer deltagerne aktivt og leverer et genkendeligt og konkret resultat efter europæisk standard for sprogkompetencer. Testsystemet er gratis tilgængeligt og bruges i hele Skandinavien. Der har i 2013 haft 80.000 enkeltbrugere. Testen videreudvikles nu til at dokumentere sprogkundskaber i arabisk og tyrkisk på alle niveauer og kan dermed bidrage til at synliggøre indvandreres modersmål som en ressource.

 

Integrations prisen

AOF Nord
Motivering: AOF Nord har fået midler fra By Bolig og Landdistriktsministeriet og Kulturstyrelsen til et bydelsmødreprojekt hvor de i  samarbejde med boligorganisationer uddanner minoritetskvinder (med 28 forskellige nationaliteter) i demokrati, ligestilling, trivsel og netværk. Formålet er forebyggelse af isolation og marginalisering. Gennem empowerment bliver kvinderne klædt på til at være frivillige ”brobyggere” for lokalområdets minoritetskvinder. Dette gøres gennem sociale arrangementer og netværk og gennem information og videndeling om kommunens tilbud og foreningsliv.

Netop København
Motivering: NETOP København samarbejder med Helhedsplanen Sundholm (14 boligforeninger) og kommunens Områdeløft Sundholm om projekt “Madklub Jorden Rundt”.

NETOP København sammensætter en gruppe af frivillige kokke med baggrund i mange forskellige kulturer. De oplæres til at blive aftenskoleundervisere, hvorefter danskere inviteres til madklubben, derafvikles som fleksibelt tilrettelagt forløb. Alle rundt om køkkenbordet laver autentisk etnisk mad, samtidig med at man snakker om kultur traditioner råvarer og smag.

FO-Aarhus
Motivering: FO-Aarhus arrangerer til efteråret i samarbejde med kulturrådmand i Aarhus Rabih Azad-Ahmad et besøg af 4 unge palæstinensiske rollemodeller fra Ramallah. Mange unge i Palæstina er meget optagede af at uddanne sig, fordi de ved, at det er deres eneste vej til et bedre liv. Derfor knokler de for at få en uddannelse. Faktisk er der flere unge i Ramallah som får uddannelse end i Gellerup!

Derfor inviteres 4 unge til at besøge unge i Gellerup med en forhåbentlig positiv effekt. De unge skal rundt til skoler institutioner og foreninger og fortælle om deres liv og fremtidsønsker, samt hvor meget arbejde de lægger i deres studier.

 

Ildsjæls-prisen

Rut Jørgensen, Visborg Husflidsforening
Motivering: Rut Jørgensen er som skoleleder den bærende kraft i Visborg Husflidsforenings arbejde med at omdanne den lokale nedlagte skole til et kulturelt samlingspunkt for alle lokalområdets borgere, foreninger og organisationer. Trods dåbsattestens dato går Rut til arbejdet med en ungdommelig friskhed, uanset om det handler om at forbedre de fysiske rammer for undervisningen, samarbejde med kommuner, koordinering af interesser i lokalområdet, eller om at der skal skrives ansøgninger til fonde.

Rut er både bygherre foreningspolitiker og folkeoplyser i en og samme ildsjæl.

Karen Jensen, Odsherred dag- og aftenskole
Motivering: Karen Jensen har gennem mange år været skoleleder i aftenskolerne Odsherred dag- og aftenskole, DOF Holbæk, Kulturelt Oplysningsforbund og DOF Gørlev Aftenskoleforening ligesom hun en periode har siddet i DOFs landsstyrelse. Karen er en fighter fuld af energi og en gudsbenådet folkeoplyser. Hun har et stort mod – og tør også hoppe ud, hvor hun ikke nødvendigvis ved, om hun kan bunde. Karen er en nysgerrig igangsætter der uden tøven kaster sig over nye aktiviteter. Karen har desuden altid lagt vægt på styrken i samarbejde og medvirket til dannelse af Samråd og samarbejder på tværs af aftenskoler og kommunale kulturinstitutioner.

Lektor Peter Lodberg, Teologi for Lægfolk
Motivering: Gennem de sidste år har lektor Peter Lodberg har som formand for og underviser på "Teologi for Lægfolk" utrætteligt været med til at forny kurset.

Peter Lodberg er en fremragende formidler af vanskeligt tilgængeligt stof hvad enten det drejer sig om teologi kultur eller aktuelle etiske problemstillinger. Gennem sit dybe engagement - ved siden af en fuldtidsstilling på Universitetet - har han været med til at formidle viden og indsigt til utallige kursister.

 

Årets aftenskole

Verninge Husflid
Motivering: Verninge Husflid evner som få at holde fast i sine traditioner og oprindelige udgangspunkt og samtidig udvikle og forny folkeoplysningen. Det sker ofte gennem samarbejder med andre lokale organisationer foreninger eller institutioner. Gennem flere år har Verninge Husflid samarbejdet med Assens Kunstråd om driften af en billedskole. Og som de første har Verninge husflid i samarbejde med Brylle skole kastet sig over Land Art som tilbud til både børn og voksne. Land Art skal i øvrigt være led i arbejdet med den ny skolereform med tilbud til skolebørnene om introduktion til og undervisning i håndværk og husflid.

AOF Amager
Motivering: AOF Amager skaber aktiviteter der rammer moderne menneskers behov. Skolen skaber nye partnerskaber der sikrer synlighed i lokalsamfundet. Bofællesskab med 3F og Dansk Metal udnyttes til politiske debatmøder. Der afholdes IT-kurser i samarbejde med boligselskaberne og foredragsrækker med bibliotekerne trækker fulde huse og får indslag i lokalpresse og tv-avisen i prime time.

Der udbyder årligt ca. 700 kurser. Emnerne er om dagliglivets udfordringer lige fra hverdagens teknologi til sjælelivets skyggesider børn og forældre. Plus det brede kvalitetsbaserede klassiske oplysningstilbud i sprog musik motion IT praktiske fag og seniorhøjskoler.

LOF Midtjylland
Motivering: LOF Midtjylland står som garanter for en bundsolid folkeoplysning i Viborg, Silkeborg og Favrskov kommuner. Der arbejdes stille og roligt og uden de store armsving på hele tiden at udvikle virksomheden, og at komme ud i lokalområderne i de tre kommuner samt for at styrke samarbejdsrelationerne med de mange forskellige lokale foreninger i området.

LOF Midtjylland arbejder også ihærdigt på at sikre undervisningstilbud til ordblinde. Endelig er LOF Midtjylland meget engageret i det kommunale folkeoplysningspolitiske arbejde for at sikre folkeoplysningen og dens mange brugere de bedst mulige vilkår. 


Årets folkeoplysningskommune

Kolding kommune
Motivering:
Kolding kommune tilbyder aftenskolerne optimale rammer for folkeoplysningen. På Kolding Uddannelsescenter har de store aftenskoler gratis administrationslokaler med alt nødvendigt udstyr i form af moderne kontormøbler, it, fotokopiering, personale rum, mødelokaler og arkiv. Desuden har alle aftenskoler gratis adgang til alle undervisnings- og konferencefaciliteter på KUC og bemanding med pedeller. Kommunen har et velfungerende ”folkeoplysningsudvalg”, og giver tilskud til nedsat deltagerbetaling.

Kolding Kommune har en kompetent forvaltning, med effektiv administration i forhold til aftenskolerne, så det er nemt at aflægge regnskab og formidle data til kommunen.


Furesø kommune
Motivering: Furesø kommune er nomineret til årets folkeoplysnings kommune fordi den i folkeoplysningspolitikken har mange ambitioner på aftenskolernes vegne.

Den tilstræbes således at være blandt landets førende kommuner med hensyn til borgernes deltagelse i folkeoplysende aktivitet og samvær, og hvor det er naturligt for hver enkelt borger at deltage i voksenundervisningen.

Kommunen vil styrke de voksne borgeres livslange læring – det være sig i det personlige liv, i fritidslivet, i samfundslivet eller i arbejdslivet. Dette sker gennem at fastholde kommunen som en attraktiv kommune, hvor der findes et omfattende udbud af voksenundervisningstilbud af høj kvalitet, og som en alsidig kommune, hvor der findes voksenundervisningstilbud til alle uanset alder, funktionsevne eller uddannelsesmæssig baggrund og med mulighed for at styrke den enkelte borgers udvikling og mulighed for fordybelse i et fag.

Den skal styrke lysten hos borgerne til at medvirke til en positiv udvikling af samfundet, herunder til udvikling af demokratiet og sammenhængskraften i samfundet og involvere aftenskolerne i konkrete temaer f.eks. vedr. byplanlægning, miljø og integration.Voksenundervisningen skal være en naturlig aktivitet i hverdagen for enhver voksen borger og medvirke til at sikre borgerne muligheder for livslang læring og gode muligheder for jobfastholdelse.


Aalborg Kommune
Motivering: Aalborg Kommune fortjener at blive nomineret til året aftenskolekommune, fordi man i Aalborg Kommune vægter fritidspolitikken højt, herunder også det arbejde, der forgår i kommunens mange aftenskoler.

Kommunen har en meget fin tilskudspolitik, et velfungerende Folkeoplysningsudvalg, en fritidsforvaltning der altid er i en god og konstruktiv dialog med foreningslivet, og en række politikere, der på tværs af partifarve vil fritidslivet det bedste.

Aalborg kommune har tradition for at prioritere de folkeoplysende aktiviteter højt. Det gælder både politisk og økonomisk.

Man anerkender den store værdi som aftenskolerne tilfører byen og dens indbyggere.

Helt konkret besluttede Fritidsforvaltningen og politikerne for 4 år siden, at forhøje tilskudsgrundlaget på Fleksibel tilrettelagt aktivitet, med 100,- kr. pr. time.

Det har skubbet i retning af mere fleksibel aktivitet der bl.a. er attraktiv for byens yngre borgere. Og de seneste 4 år, har man opereret med en såkaldt "Aalborg Model" der betyder, at aftenskolerne er garanteret fuld tilskud til alle aktiviteter som det lykkes dem at gennemføre.