FO-Aarhus har siden 1996 deltaget i fælles projekter med andre europæiske organisationer som samarbejdspartnere, og vi gør det stadig den dag i dag. Projekterne er delvist EU-finansierede og har forskellige målsætninger inden for felter som for eksempel voksenuddannelse, bæredygtighed og social inklusion. Mange af projekterne har blandt andet som formål at udvikle undervisningsmaterialer og nye metoder inden for de forskellige områder, som europæiske borgere og organisationer kan få nytte af.
FO-Aarhus arbejder i øjeblikket på følgende internationale projekter:
Future Citizens
Dette projekt arbejder på at udvikle en model til at forstå og belyse hvilke kompetencer der er nødvendige for at hjælpe de ”fremtidens borgere” med at undersøge og forstå, hvilke samfundsudfordringer der er mest presserende at tackle. Derudover vil det udvikle en kapacitetsopbygningsmodel for unge mennesker, så de kan blive problemløsere i lokalsamfundet ved at anvende denne model samt forskellige idégenererings- og designmetoder.
Du kan læse mere om projektet her: European Future Citizens - Erasmus+ Project
Grey4Green
Grey4Green er et 2,5-årigt projekt, som har til formål at give ældre borgere en god livskvalitet gennem aktiv aldring samt at gøre dem opmærksomme på de miljømæssige udfordringer, som vores samfund står over for i dag, og i sidste ende hjælpe dem til at bidrage til at løse disse problemer. Grey4Green reagerer derfor på det presserende behov for at udvikle kompetencer i forskellige bæredygtighedsrelevante sektorer, udvikle grønne og sektorspecifikke (seniorer) kompetencestrategier og metoder, samt fremtidsorienterede uddannelsesordninger, der opfylder enkeltpersoners og organisationers behov.
Du kan læse mere om projektet her: Grey4Green
WIDE
Udvikling af en ny metode til at forbedre online undervisning i fremtiden. Under pandemien var mange hensat til at skulle undervise og bliver undervist online. Mange undervisere fandt på innovative metoder til at gøre undervisningen relevant of interessant, men mange fandt det også svært at få det optimale ud af online-undervisningen.
I WIDE projektet vil partnerne udvikle en metode som skal tilgodese de unge mennesker som skal modtage online undervisning. Metoderne vil bliver testet på en stor gruppe studerende og resultaterne af denne test skal videregives til beslutningstagere og interessenter i form af en række anbefalinger.
C-TOUR
C-TOUR vil designe en ny erhvervsuddannelsespædagogik for at udstyre erhvervsuddannelseselever med fremtidsorienterede færdigheder, der er afgørende for cirkulær økonomitænkning, så de bliver forandringsaktører i forhold til cirkulær turismevirksomhed.
Du kan læse mere om projektet her: C-Tour
I-VOTED
Upwork
UPWORK er et 2-årigt projekt, som vil fremme inklusion og mangfoldighed i uddannelse og træning ved at fokusere på opkvalificering og omskoling af sårbare grupper, især mentalt udfordrede, mennesker, der lider af depression og langtidsledige. Det vil også kombinere forskellige undervisningsmetoder, der passer til målgruppen: klasseværelse/digital læring, on-the-job træning. Det vil desuden udvikle et micro-credentials system (legitimationssystem) til at anerkende de kompetencer, eleverne har lært. Undervisningen retter sig mod de aktuelle markedsbehov ved at fokusere pensum og uddannelse af eleverne til hotel- og restaurantsektoren.
Du kan læse mere om projektet her: xxxx
SustainCast
Gennem en tretrinsproces vil dette projekt forsøge at give almindelige borgere mulighed for at leve mere bæredygtigt inden for 6 forskellige forbrugssektorer i det virkelige liv: Mad, tøj, transport, rejser, affald og energiforbrug. Det er områder, hvor almindelige borgere skal træffe beslutninger hver dag, og hvor de har en klar forståelse af, at deres eget forbrug efterlader et stort fodaftryk på planeten i form af ressourcer og udledninger, der er en direkte konsekvens af deres forbrug.
SustainCast-partnerskabet vil dedikere sig til at producere en GuideBook (online platform) med state-of-the-art forklaringer og viden om de bedste måder at leve et bæredygtigt liv på inden for de forskellige sektorer. De vil også give en letforståelig videoguide om nogle af de måder, hvorpå man kan implementere bæredygtighedspraksis i sit eget liv.
Endelig vil partnerskabet facilitere produktionen af en podcast-serie, hvor en gruppe bekymrede borgere, der gerne vil foretage bæredygtige livsstilsændringer, dokumenterer deres egen proces om, hvordan man gør dette.
Du kan læse mere om projektet her: SustainCast