Projekt Housekeeping er et vejlednings- og opkvalificeringsforløb under FO-Aarhus, der har til huse i Kulturhus Bunkeren i Skejby.
Forløbet strækker sig over 8 uger i op til 37 timer om ugen og har til formål at hjælpe jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år tilbage til det aktive arbejdsmarked via en motiverende, opkvalificerende og støttende indsats.
Forløbet tilrettelægges med afdækning af borgerens faglige kompetencer i relation til genindtræden på arbejdsmarkedet på ordinære og støttende vilkår.
Forløbet er karakteriseret ved en vekselvirkning mellem undervisning og opkvalificering af arbejdsfunktioner indenfor rengøring og eventhåndtering samt pedel og ejendomsservice.
Derudover er der ugentlig beskæftigelsesrettet og jobunderstøttende undervisning, samt Jobcafe med fokus på ansøgninger, CV og jobsamtaler.
Adresse: Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Allé 11, Skejby.