URPREMIERE: SHROUD er en både rå og personlig refleksion over kærlighed og sorg, der foregår i et drømmelignende landskab af mørk fantasy og foruroligende skønhed. Omskiftelige stykker stof tager form som ringe af enorme gardiner og skaber en dybt poetisk og fordybende oplevelse, der genfortolker symbolske ritualer omkring afsked og skaber et rum, hvor minder og kærlighed bliver flettet sammen.
SHROUD / LIGKLÆDE: et klæde, der bruges til at dække eller pakke en krop ind i dødsritualer, og som symboliserer tilsløring og overgang.
Shroud er en fængslende visuel teateroplevelse, der udforsker kærlighed, minder og overgang. Med en drømmelignende verden som afsæt vækker forestillingen begravede følelser til live gennem betagende visuelle elementer, yndefulde bevægelser og flydende scenografi. Forestillingen udvisker grænserne mellem liv og det hinsides, det virkelige og det indbildte, og skaber et mystisk rum, hvor sorg og skønhed sameksisterer, og kærligheden leder os gennem dyb forandring.
Forestillingen genfortolker afskedsritualer og skaber et rum, hvor kærlighed og minder væves sammen i en dans af både nærvær og fravær. Det er en dybt poetisk og fordybende oplevelse, der tilbyder publikum en sjælden, kartarsisk oplevelse, og som reflekterer over kærlighedens, tabets og det følelsesmæssige landskabs vedvarende kraft, som vi bærer med os.
Aftenens program:
Forestillingen starter kl. 19.30
Optakt – 30 min.
Sceneskift – 10 min.
Forestilling – 50 min.
Samtale ved scenekanten - 30 min.
Samtalen ved scenekanten er arrangeret af FO-Aarhus og Bora Bora, og vi har derfor fået mulighed for at dele et kampagnelink, hvor billetter kan købes for 130 kr.
FIND BILLETTER HER
PRELUDE TO SHROUD (del 1)
Forestillingen åbner med en intim prelude, hvor publikum inviteres ind i en dybt personlig refleksion over tab, erindring og forbundethed. Med optagelser fra Andreas Constantinous egne oplevelser med hans forældres begravelser udforsker PRELUDE TO SHROUD universelle temaer om erindring og de bånd, vi knytter til dem vi har mistet, og som vi bruger til at ære dem. Med stilhed og eftertanke lytter Andreas til de ord, der blev sagt til ceremonierne i det, der bliver en smuk refleksionsstund.
SHROUD (del 2)
I anden akt fører SHROUD publikum ind i et surrealistisk landskab, hvor minder og følelser tager form som mytiske væsner, der opstår af transformerende tekstiler og svævende lys. Under ringe af enorme gardiner i bevægelse guider disse magiske former publikum gennem en rejse af forandring, hvor det ekstraordinære udspringer fra vores dybeste følelser. SHROUD er sidste kapitel i en kvintet af HIMHERANDIT Productions’ tidligere forestillinger CHAMPIONS, MY UNDYING LOVE og CARCASS.
“MY UNDYING LOVE” blev i 2022 nomineret til Reumertprisens Særpris og vandt prisen for Årets Forestilling ved Scenekunstens Priser 2021.
Samtale ved scenekanten: Sorgritualer i kunst og videnskab
Undervejs i arbejdet med SHROUD mødte Andreas Constantinou Dorthe Refslund Christensen, der er sorgforsker på Aarhus Universitet. Dette møde inspirerede ham til at invitere Dorthe og hendes forskning ind i sit kunstneriske arbejde. Den 26. marts efterfølges forestillingen SHROUD af en samtale mellem Dorthe og Andreas, der vil indvie publikum i deres samarbejde med at udforske sorgen i krydsfeltet mellem scenekunst og videnskab. Samtalen bygger bro mellem scenekunstens udtryksformer og den akademiske verdens empiriske tilgang, og er en personlig og reflekterende dialog om de ritualer og refleksioner, vi som mennesker udfører, når vi mister. Publikum opfordres til at stille spørgsmål og indgå i samtalen. Samtalen modereres af Tone Haldrup Lorenzen, der har bidraget som kollaborativ kunstner på SHROUD.
Samtalen foregår på engelsk.
Kreditering
Kunstnerisk koncept / Instruktør /
Koreograf / Performer:
Andreas Constantinou
Kollaborativ kunstner / Dramaturgi /
“Outside Eye”:
Tone Haldrup Lorenzen
Scenografi/ Lys / Teknisk manager:
Jeppe Cohrt
Videodesign / Lys / Foto / Trailer:
Christoffer Brekne
Musik & lyddesign:
Johannes Smed
Stemmeskuespiller (pause og meditation):
Zoe Mills
Producent:
Sigrid Aakvik, Art & About
Signe Sandvej, Art & About
Kunstnere involveret i den tidlige researchperiode:
Magnus Pind (Video)
Tim Panduro (First Video Trailer)
Siri Knutsen (Rehearsal Director)
Anna Loft (Intern)
Co-producent:
Bora Bora – dans & visuelt teater
Støttet af:
Statens Kunstfond
Aarhus Kommune
William Demant Fonden
Augustinus Fonden
Dansk Skuespillerforbunds Produktionsstøtte

Bora Bora - forestilling og samtale ved scenekanten
Af Kaspar Ottosen
kaspar@fo-aarhus.dk
Samtalen ved scenekanten er et samarbejde mellem FO-Aarhus og Bora Bora. Samtalen bygger bro mellem scenekunstens udtryksformer og den akademiske verdens empiriske tilgang, og er en personlig og reflekterende dialog om de ritualer og refleksioner, vi som mennesker udfører, når vi mister. Publikum opfordres til at stille spørgsmål og indgå i samtalen.