Tilbage
Koncert på Gyngen: Charlotte Skadhauge
Sanger og sangskriver Charlotte Skadhauge er en late bloomer. I 2024 udgav hun i en alder af 58 år sit debutalbum Ræk ud, som fik en flot modtagelse af anmeldere og publikum. GAFFA skrev: "Skadhauge sender en flaskepost fyldt med gode vibrationer ud på musikkens hav".
En intimkoncert med Charlotte Skadhauge og hendes dansksprogede popsange er en livsbekræftende og intens oplevelse. Med sig har hun to musikere fra bl.a. Jonah Blacksmith og Peter Sommer. Foruden nye unplugged arrangementer af Charlottes sange vil man til koncerten kunne høre Charlotte fortælle om historierne bag sangene, om sin kamp for at lære at sige ja til sig selv, og om sin mangeårige personlige rejse frem mod at springe ud som pladedebutant med egne sange.
Charlotte laver pop med nerve. Inderst i hendes musikalske DNA findes kunstnere som The Beatles, Gasolin', C.V. Jørgensen og Fleetwood Mac. Hendes tekster har temaer så som forbundethed, ensomhed og længsel; og kredser især om at bryde følelsen af håbløshed ved at gribe mulighederne og række ud til sin næste.
Charlotte Skadhauge er et eksempel på, at man godt kan udleve sine drømme og sin kreativitet, selvom man nærmer sig de tres, og vejen dertil ikke altid har været lige nem. I sine unge år var Charlotte aktiv på den aarhusianske rockscene som forsanger i bandet Beauty and the Beat og som korsanger med bl.a. Anne Linnet, Lars H.U.G., Gnags, Niels Hausgaard og Johnny Madsen. Her tre årtier senere vender hun tilbage til musikscenen, nu også som stærk sangskriver. Charlotte udtaler: "For mig har det at lave mit debutalbum været et forsøg på at overvinde følelsen af uforløsthed - en følelse som jeg tror mange vil kunne genkende fra deres kærlighedsliv, arbejdsliv, relationer osv. Jeg vil gerne indgyde håb om at vi alle har en plads i verden, og at det aldrig er for sent at handle. Jeg håber at budskabet i mine sange om at sige ja til sig selv også kan inspirere andre.”
De
medvirkende
Charlotte Skadhauge, sang og sangskrivning
Søren Bigum, guitar (Jonah Blacksmith, Peter Sommer, The Mukherjee Development)
Christian Vuust, saxofon, klarinet og keyboard (5 x Vuust, Aaron Parks)
Dørene åbner kl. 19.00. Koncerten starter kl. 19.30

Læs hele beskrivelsen
Kursusdetaljer
11. Juni 2025
Onsdag, 19.30 - 21.00
1 mødegange
Frederiksgade 78 Frederiksgade 78 A - C
Fælles aktivitet
25-412
Opdag også...
Forløb i afrikansk musik og dans
Tirsdag, 10.00 - 11.30
Folkehuset Møllestien
Astrid Birgitte Lund
AarhusAkvarellen - Mal dit eget yndlingssted i Aarhus
Onsdag, 16.30 - 19.30
Folkehuset Vestervang
Una Magdalena Elsner