Voices of Migration

 

Voices of Migration

En ny international kulturfestival, der undersøgte den migratoriske erfaring og multikulturelle samfund. 16.-19. november 2017.

Festivalen undersøgte den personlige erfaring af at flygte/migrere gennem kunstneriske og kreative udtryk (spoken word/poesi, musik, teater, talks og workshops), og udforskede og markerede, hvad der sker når kulturer "støder" sammen.

 

Kulturproducenter Renaissance one (UK) og Poetics (DK) har sammen skabt den dedikerede organisation Voices of Migration. Projektet kom først og fremmest til udtryk som den internationale kulturfestival Voices of Migration festival, der gennem litteratur, poesi, musik, teater, workshops og debatarrangementer undersøgte personlige migratoriske erfaringer, kultursammenstød og hvordan disse påvirker vores samfund og liv i dag. Formålet med festivalen var at vende den offentlige debat på hovedet og give stemme til dem vi så ofte taler om og ikke med – nemlig migrationens stemmer. Ambitionen var at skabe en følelsesmæssig forståelse, som skaber forandring og nye fællesskaber, som vækker forundring og bygger bro mellem mennesker på tværs af etnicitet, religion, seksualitet, køn og alder.

 

Voices of Migration ville gerne bidrag til et mere sammenhængende og tolerant samfund, hvor fordomme og barriere nedbrydes i kraft af oplysning, udveksling og menneskelige møder.  Festivalen inddrog aktivt publikum i spørgsmål om kultur, identitet, danskhed mm. og opfordrede således til at gentænke forskellige kulturers forhold til hinanden. Festivalen præsenterede 20-25 danske og internationale forfattere, kunstnere og kendte stemmer i den offentlige debat, samt en række personlige fortællinger og vidnesbyrd fra ”almindelige” borgere. Alle bidragsydere blev bedt om at respondere på tre udvalgte kernetemaer; drømme (for fremtiden), stemme (at give stemme til, at tage stemme, ytringsfrihed og censur) og ”Well-being” (hvordan påvirker ovenstående vores liv?). De stræbte efter at gøre migrations- og flygtningedebatten til samtalestof, hvor enkelte personers oplevelser blev gjort universelle og bidrog til debatten; hvordan skaber vi et samfund med sammenhængskraft, gode liv og fællesskaber på tværs af etnicitet, religion, seksualitet, køn og alder?

 

Festivalens program centrerede sig om litteratur og poesi, som indgår i et eksperimentelt blandingsforhold med andre kunstneriske genrer. Dette for at finde nye måder at belyse erfaringen af at migrere, og samtidig stille spørgsmål om kultur, identitet, danskhed mm. Festivalen opfordrede således til at gentænke forskellige kulturers forhold til hinanden (normer og værdier - forskelligheder/ligheder), og tog ligeledes temperaturen på hvor verden står i forhold til det frie ord (gennem temaet Voice, som omhandler ytringsfrihed og censur). Line-up bestod primært af forfattere og kunstnere, der deler den migratoriske erfaring, samt "øjenvidner", som alle har erfaret kultursammenstødet på egen krop. Ud over at formidle og genforhandle de diskurser, der er på spil ved kulturmøder, så var det også en vision at skabe rum for nye relationer og fællesskaber på tværs af etnicitet, religion, køn og alder, og i det hele taget bidrage til et mere tolerant samfund med sammenhængskraft.

 

Festivalen samarbejdede med mange partnere på forskellige programpunkter, bl.a. Aarhus Litteraturcenter, Lærdansk Aarhus, Løves Bog- og Vincafé, Line Hassall og Poetklubben Aarhus, teatre Muzak og MARS, Rethink Human Being, International PEN, samt LIPS (Litteraturen på scenen). Yderligere samarbejder vi med Godsbanen, Radar og Hotel carmel, som lagde lokaler til.

 

Symposium i salonen

Voices of Migration project gik sammen med Litteraturen på Scenen (LIPS) om et symposium, der på traditionel vis blandede den uformelle, afslappede atmosfære med debat og dialog. Voices of Migration Symposium satte fokus på de litterære fortællinger om opbrud, kultursammenstød og de personlige erfaringer og implikationer, der følger med. Der blev åbnet for en debat om, hvad den multikulturelle samfundsudvikling betyder for vores samfund og for individet, og hvilken rolle litteraturen spiller i den offentlige debat. Arrangementet henvendte sig til forfattere og samfundsdebattører, studerende på Aarhus universitet og var i øvrigt offentligt og åbent for alle interesserede. Skabt i samarbejde med Litteraturen på Scenen (LIPS) og Hotel Carmel, som lagde lokaler til.

 

Politik og tale – ytringsfrihedens veje og omveje

Dette arrangement tog publikum på en rejse gennem forskellige personlige fortællinger om censur, som dannede grundlag for en debat om ytringsfrihedens tilstand i multikulturelle samfund i det 21. århundrede. Hvad truer ytringsfriheden i dag? Hvor går grænserne i et multikulturelt demokrati og rammesætter debatten om ytringsfrihed selve multikulturalismen som en trussel? Kan denne rammesætning tilskynde accept af hadtale? Disse spørgsmål m.fl. blev lagt op til debat da Voices of Migration i samarbejde med Dansk PEN skabte et møde mellem kendte navne i den offentlige debat og ”almindelige” mennesker, der på egen krop har oplevet censur og forfølgelse.

Arrangementet blev indledt med teaterstykket TAPE TESTERS – et nonverbalt stykke, der satte spot på censurens konsekvenser.

TAPE TESTERS undersøger vores relationer til ytringsfriheden gennem stærke visuelle og fysiske udtryk. To medvirkende må kun udtrykke sig ved at strække forskellige former for bånd i denne metaforiske og symbolske produktion: Hvad kan der siges, når man bliver censureret? Kan man spille bold med ytringsfriheden? Hvor langt kan man strække ytringsfriheden?

Produceret af teatrene Muzak og MARS

 

 

CULTURAL INTERVENTION - Lost and Found in Translation

Live debat, live art. Dette debatarrangement var stylet som en klassisk familieintervention, hvor debatten handlede om migrationen og flygtningestrømmens betydning for individet, for samfundet og for fællesskabet, set fra begge sider af bordet. Iscenesat som en åben og direkte dialog, hvor publikum aktivt bidrog med holdninger for og imod forskellige synspunkter. Bølgerne gik højt, men gennem live art performance sættes tingene i perspektiv og alle går forsonede hjem med nuancerede tanker og viden.

 

Fredag

Kunstworkshop for børn

Invitation til lokale skoler til at deltage i at lave kunst, der reflekterer deres drømme for fremtiden (multi-etnisk og tværkulturelt).

 

Lørdag

Culture Writes mødte Rethinkers Through Fresh Eyes (multi-sproglig optræden): Skrivekursus og kreative workshops kulminerede i en teaterlignende forestilling med mange historier og oplevelser se gennem enkeltindivider med vidt forskellig kultur og social baggrund. Partnere: Festival Founders, Aarhus 2017, Lærdansk Aarhus, Løves Bog- og Vincafé og theatres Muzak and MARS.

Voices of Migration Blow Out (multi-sproglig)

En frisk og spændende aften med nogle af de hotteste nutidige aarhusianske og internationale digtere og kunstnere. Gæstearrangør: Line Hassall, Y Aarhus Poetry Club.

 

Søndag

Voices of Migration – Festival Højdepunkter

Politick of Speech: Ytringsfrihed og censur. Paneldebat om aktuelle emner inden for ytringsfrihed og nutidid censur. Præsenteret af Khaterah Parwani, Poyâ Pâkzâd. Arrangeret af Founders i partnerskab med PEN.

Personlig optræden v/Nana- Francisca Schottländer

Eksperimentel og kropslig optræden om ytringsfrihed. Et satirisk stykke, der udforskede hvordan danskere relaterer til nytilkomne. Teatrene Muzak og MARS.

Anthony Joseph Jam Session med lokale kunstnere

Om musikalsk forskellighed i stil og fremførsel v/ den internationalt berømte Anthony Joseph og lokale kunstnere fra Aarhus locals.

 

Udtalelser fra samarbejdspartnerne

“Hos Radar arbejder vi i krydsfeltet mellem musik og andre udtryksmåder som litteratur, det visuelle udtryk, installationer, design og sount-art. Music er centret og basis, men samarbejde med eksterne spillere er en vigtig del af Radars profil. Sammen udforsker vi nye veje for kunsten. I denne kontekst har vi været meget stolte af at være del af Voices of Migration, fordi festivalen udforsker et højst relevant og vigtigt emne, som påvirker kunsten, demokratiet, social sammenhængskraft og det enkelte individ.”

- Mia Fuglsang Holm, leder af Radar

 

“Hotel Carmel er et nyt kulturelt mødested i Aarhus, som huser samarbejde med forskellige kulturelle aktører for at fremme, konsolidere og styrke forskelligheden på den kulturelle arena i Aarhus. Vi er glade for at være en del af Voices of Migration, da vi deler de samme værdier og visioner for kunsten.”

- Kenny Brandt, ejer af Hotel Carmel

 

“Rethink Human Being og Færre Fremmede I Verden er glade for at være del af Voices of Migration … Migration skaber møder – og alle møder kan opfattes enten som en trussel eller en mulighed – vi ser denne festival som et forsøg på at skabe opmærksomhed på det sidste og ønsker at støtte den opfattelse.”

- Christian Dietrichsen, Projektleder, Rethink Human Being

 

“I en tid, hvor den offentlige debat fokuserer på kultur og etnicitet, og hvordan den multikulturelle udvikling påvirker de vestlige samfund, mener jeg at vigtige stemmer er fraværende. Det er derfor meget nødvendigt og opløfende at blive en del af et meget ambitiøst kunstprojekt med en række af events, der også giver stemme til dem, vi så ofte taler om, men ikke med: The true Voices of Migration.”

- Rune Engelbreth Larsen, Dansk PEN

 

“Litteraturen På Scenen (LIPS) er part af Voices of Migration fordi vi mener festivalen er unik og adskiller sig fra andre litteraturfestivals I Danmark. Det er en vigtig festival, der formår at engagere hele det litterære landskab i Aarhus. Festivalen præsenterer kunstnere og litteratur på en måde, som ikke er set andre steder i danske kontekst - litreratur som handler om globale emner. Voices of Migration er professionelt produceret med kompetencer på alle niveauer og en festival som vi er stolte af at kunne bidrage til.”

- Mads Mygind & Christian Djurhuus, LIPS (Litteraturen På Scenen)

 

“Løves Bog- og VinCafé støtter op om Voices of Migration fordi festivalen fremhæver os som kulturskaber, der fostrer optagethed af spørgsmål, der er vigtige for alle indbyggere. Vi opmuntrer til et åbent miljø gennem events, som stimulerer, øger nysgerrigheden og inklusionen. Vi har stor erfaring med produktion af litteraturevents, som udforsker tabuer og fremhæver relevante personlige historier. Som partnere vil Løves Bog- og VinCafé samt Voices of Migration opmuntre diverse, inkluderende og tolerante samfund, og vi er glade for at være en del af denne agenda.”

- Allan Lillelund Andersen, programchef, Løves Bog- og VinCafé

 

“Lærdansk Aarhus har engageret sig i Culture Writes (en del af Voices of Migration projektet) på grund af dets spændende vinkler på diversitet. Projektet giver en unik mulighed for vores studerende til at få deres personlige historier ud og dermed bidrage til og påvirke deres by og samfund, som de er en del af i en kortere eller længere periode. På Lærdansk mødes over 100 nationaliteter. alle med det formål at lære det danske sprog. Ved at deltage i Culture Writes fremhæver vi at vi er en skole med diversitet. Vores studerende får mulighed for at øge deres evner og udtrykke og præsentere individuelle historier gennem både tekst og teater.”

- Kirstine Alexandersen, afdelingsleder, Lærdansk Aarhus