Ovartaci-arrangement

29. jul 2018

HYPER: PERFORMANCE. 25. august på Museum Ovartaci, Skovagervej 2, indgang 66, 8240 Risskov

I forbindelse med Museum Ovartacis sidste særudstilling i Risskov OVERGANG, eksperimenterer museet med sin praksis for dialog om psykisk sårbarhed gennem kunst. Museet inviterer derfor nu, alle interesserede til en dag i performancekunstens tegn. 

Man vil kunne opleve stærke performanceværker der sætter fokus på tab af kontrol, køn og medicin. Museet er meget glade for at kunne præsentere værker af kunstnerne Maria Lepistö, Casper-Malte Augusta og Barkosina Hanusova. Kvindemuseet kigger forbi med deres pop-up museum som indspark til debatten. 

Museum Ovartaci holder åbent til programmet er slut, og man vil oplagt kunne besøge særudstillingen HYPER der ligeledes er en del af OVERGANG. Deltagelse ved betalt entré til museet. Det vil være muligt at købe kaffe, te og sodavand såvel som et stykke kage.

 

PROGRAM:

15.30: Maria Lepistö, værk: ‘Isn’t She Lovely’, ca. 30 min, sted: den gamle festsal

16.30: Barkosina Hanusova, værk: Solo La Nutrition + artist talk, sted: Museum Ovartaci. 

18.00: Casper Malte Augusta, værk: Ingen Titel, sted: den gamle festsal

 

OM KUNSTNERE OG VÆRKER:

Maria Lepistö: 

Maria Lepistö er performancekunstner og arbejder med monologer og fortælling. Hendes værk ‘Isn’t She Lovely’ tematiserer lyst, fremmedgørelse af tabet af kropskontrol, inspireret af Freuds tanke om Penismisundelse. Hendes historie starter på en restaurant i Norge, og hun anvender sine egne oplevelser som servitrice til at skabe et surrealistisk stykke fiktion om metamorfose. Hendes lyst bliver forandret ad kosmiske kræfter, men samtidig skal hun tage sig af kunder og være serviceminded: “I would look them into their eyes sometimes, but only briefly. I would smile, but I wouldn’t smile too much. It was a professional smile”. (perfomance er på engelsk)

 

Casper-Malte Augusta:

Uden titel. Casper-Malte beskriver: “I oversættelsen mellem nogle udvalgte værker fra Ovartacis’s samling kan der opstå en forbindelse i mellemrummet. Rummet mellem krop, Pharma krop, åndelig krop, gentagene krop, levende krop, død krop.  En opringning i oversættelsen. Jeg ringer til Ovartaci. Du lytter med.” 

En live performance på ca. 30min der ikke er interaktiv. Lyd, dans, objekter, sang.

 

Barkosina Hanusova:

Hanusova er en tjekkisk peformancekunstner med base i London. Værket Solo La Nutrition undersøger hvad fysisk og psykisk udholdenhed gør ved den menneskelige krop.  Stykket udforsker afhængighed og konsumering af piller. Nutildags i den vestlige del af verden konsumerer mennesket piller som føde.  Denne performance portrættere vores ”skadet ”sociale krop og denne ”lidelse” i samfundet, hvor mennesket bliver fanget i afhængighed for at måtte overleve.   

 

Læs mere på: ovartaci.dk 

 

Det specifikke event er støttet af: FO’s Debatpulje

Uddstillingen OVERGANG er støttet af:

Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Koda Kultur, Kvadrat Textiles, BUPL, Loge Benedikte, Stiftstidendes Fond, Støtteforeningen for Museum Ovartaci