Jul på Saxild Strand

09. okt 2018

Jul og nytår på Saxild Strand: Vi har stadigvæk enkelte ledige pladser på årets jule- og nytårsophold. Du kan vælge at deltage i et af opholdene eller kombinere dem.

 

Julen er hjerternes fest, og derfor vil vi gerne invitere dig til at holde jul på Saxild Strand.

Vi skal sammen holde en traditionel dansk jul med alt hvad det indebærer af mad, vin, gløgg og æbleskiver, julekager og juleunderholdning. For dem, der har lyst, er der mulighed for at deltage i en kort juleandagt på Saxild Strand.

Julesulet kan forbrændes i vores træningslokaler eller ved spadsereture langs stranden. Alle gæster medbringer en lille julegave til ca. 100 kr. samt to små gaver til årets pakkespil.

Juleopholdet arrangeres og gennemføres af Saxild Strands medarbejdere i samarbejde med frivillige.

Første dag ankommer du mellem klokken 09.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet efter frokost. Afrejse senest kl. 13.30. 6 dage, 5 overnatninger.

Vi gør opmærksom på, at juleopholdet i år er forlænget med en dag og kan kombineres med nytårsopholdet

Læs mere om juleopholdet her:

https://www.fo.dk/saxild-kurser/dofo/ophold/cat/ferieophold/hold/18-52

Nytårsophold

For første gang holder vi nytår på Saxild Strand, sundhed og rekreation.

Det bliver et nytår med fokus på samvær, samtale, nærvær og hygge, men også på fest og farver.

Selve nytårsaften holder vi helt traditionelt: Vi starter festen kl.17.30 med bobler, lidt sødt og salt. Kl. 18 ser vi dronningens nytårstale, hvorefter vi begiver os ind i spisesalen, hvor der skal spises en tre retters menu. Når rådhusklokkerne lyder kl. 24.00 drikker vi et glas champagne, ønsker hinanden godt nytår og synger, hvorefter der er fyrværkeri ved stranden.

Første dag ankommer du mellem klokken 16.00 og 17.00, og sidste dag slutter opholdet efter brunch. Afrejse senest kl. 12.00. 6 dage, 5 overnatninger.

 

Læs mere på

https://www.fo.dk/saxild-kurser/dofo/ophold/cat/ferieophold/hold/18-52-1