Frontløberne

21. feb 2018

I anledning af 50 året fra Ungdomsoprøret afholder Frontløberne en foredragsrække på tre arrangementer, hvor vi samler debatten op og sætter den i nutidigt ungdomsperspektiv.

Frontløberne: 50 års jubilæum for ungdomsoprøret

 

Foredragsrækken er en tretrinsraket, hvor vi først giver ordet til den ældre generation, der har oplevet ungdomsoprøret på egen krop og siden har kaldt på ungdommens involvering i et nyt (Steen Hildebrandt og Uffe Elbæk). Til andet arrangement, stiller vi skarpt på nutidens ungdom og hvordan oprøret er indadvendt. Vi giver stafetten til tre unge med hver deres perspektiv på ungdommen; den humanitære stemme i Ungdommens Røde Kors, den liberale stemme i kraft af Liberal Alliances Ungdom og den socialdemokratiske i skikkelse af Kasper Sand Kjær fra Dansk Socialdemokratisk Ungdom og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd. Som det sidste arrangement i rækken, sættes fokus på de unges aktivistiske handlingsrum sammen med sanger og debattør Nikoline Vicic Rasmussen, der har sat grænserne for kunstnerisk kritik til heftig debat, og Olav Hesseldahl der har skabt Ungdommens Folkemøde, hvor mere end 15.000 unge samles til demokratiske samtaler hver sommer.

Formatet bliver korte oplæg af 20-30 minutters varighed, efterfulgt af en times åben debat.

Frontløbernes leder, Torben Vinter, vil være ordstyrer på alle arrangementer.

11. april kl. 16.30: Uffe Elbæk, MF for Alternativet og tidl. leder af Frontløberne og Merete Ipsen fra Kvindemuseet: Opråb til ungdommen.

 

22. maj kl. 16.30: Ungdomsoprøret i dag - død fisk eller i fuld gang? Carl Andersen fra Liberal Alliances Ungdom, Martin Topf fra Ungdommens Røde Kors og Jens Malskjær fra Dansk Ungdoms Fællesråd - Spejderne.

 

26. sept. kl. 16.30: Gør oprør! Olav Hesseldah, engagementsdirektør fra Ungdomsbureauet og Nikoline, kunstner, fysiker og aktivist.

 

Sted: Frontløberne, Jægergårdsgade 154C, 1. tv., 8000 Aarhus C

 

  

Arrangementerne støttes af FO-Aarhus.