Hvem holder øje med hvem?

24. jan 2017

Debat om demokrati og overvågning: Hvem holder øje med hvem?

Hvem holder øje med hvem?

DEBAT OM OVERVÅGNING MED TECH-GURU NIKOLAJ SONNE OG WHISTLEBLOWER-EKSPERT PETER KOFOD.

Nikolaj Sonne Pressefoto

Musikhuset Aarhus, Foyer. Mandag d. 22. maj 2017 kl. 16.30-18:00. Gratis adgang.

Apps, styresystemer og tjenester, der uhæmmet rager til sig. Wi-Fi der er tændt, selvom du slukker det. Sjove Pókemons med fuld kontoadgang til Google, reklamer med ultralydsbeacons og Zuckerberg, der kan læse dine SMS beskeder. Med udgangspunkt i vores alle sammens favoritcomputer – smartphonen – kigger tech-guru Nikolaj Sonne (So ein Ding) nærmere på den massive hverdagsovervågning, der ikke handler om skæg, blå briller og statslige aktører - men går helt ned i vores egne lommer, og bliver endda meget personlig. For hvad er det egentlig vores data, bevægelser, handlinger, tale, beskeder, indkøb og statusopdateringer bliver brugt til?

De tekniske muligheder for overvågning af hele befolkninger er eksploderet i en grad, der ville få STASI til at blive grøn af misundelse. Sammen med whistleblower-ekspert Peter Kofod, der som en af de første i verden interviewede Edward Snowden i 2014, graver vi ned i tophemmelige dokumenter og får indblik i de nærmest ufattelige tekniske muligheder, der udvikler sig i rasende tempo, samtidig med at juraen og politikken, i bedste fald, står stille. Hvad betyder det for vores ret til privatliv, for retsstaten og for demokratiet?

Debatten arrangeres af Kassandra Production i samarbejde med Musikhuset Aarhus, FO-Aarhus, Bora Bora og OmniPresence Consulting.

www.kassandra.production.dk

www.musikhusetaarhus.dk/presse/pressebilleder/arrangementer/