Borgerscenen

13. jan 2014

Fortæl din historie om naboskab: Holdet bag Borgerscenen på Aarhus Teater samler på borgernes fortællinger til forestillingen »Inde ved siden af«. Scenograf Siggi Òli P’Almerson og instruktør Anne Zacho Søgaard ser frem til at høre borgernes historie til Borgerscenens auditions. Udvalgte fortællinger om naboskab kommer til at indgå i Borgerscenens første forestilling »Inde ved siden af«.

Borgerscenen på Aarhus Teater består af forestillinger, teaterklubber og teatermiddage. Første forestilling bliver »Inde ved siden af« og er en hyldest til naboskabet.

Borgerscenen holder audition og workshop på »Inde ved siden af« 16. og 17. januar samt 23. og 24. januar kl. 18-21. Tilmelding foregår på borgerscenen@aarhusteater.dk. Der er deadline for tilmelding fredag 20. januar.

I tilmeldingen skal der stå navn, alder, telefonnummer og lidt om, hvorfor man gerne vil være med i forestillingen. Det er ikke nødvendigt, at have sceneerfaring.

»Inde ved siden af« spiller på Aarhus Teater fra 25. april til 31. maj.

Mød det kunstneriske team bestående af instruktør og kunstnerisk leder på Borgerscenen Anne Zacho Søgaard, husscenograf Siggi Òli P’Almason og koordinator Tine Byrdal Jørgensen til infomøde mandag 13. januar kl. 17. Mød op ved indgangen i Skolegade 9.

Forestillingen handler om naboskab, så hvis du er eller har en nabo kan du være med. Vi glæder os til at møde borgere som f.eks.
• bor i lejebolig, ejerbolig, kollektiv eller telt
• har oplevet en nabokrig inde på livet
• har haft verdens mærkeligste naboer eller må erkende. at de selv er en mærkelig nabo
• er meget tæt knyttet til sine naboer
• har fundet sin nabo død eller er bange for at gøre det
• kan fortælle om forskellen på naboskab i Danmark og udlandet.
• burde kåres til årets bedste nabo

Kom og hør mere og mød det kunstneriske team til infomøde mandag d. 13. januar kl. 17 på Borgerscenen pa Aarhus Teater, Skolegade 9.

Eller tilmeld dig audition ved at skrive lidt om dig selv til borgerscenen@aarhusteater.dk senest d. 20. januar.

Hvis du har spørgsmål angående tilmelding kan du ringe til Borgerscenen på telefon 89 33 23 88 eller læs mere på www.aarhusteater.dk/borgerscenen

Projektet støttes af FO-Aarhus' debatpulje.