Video: Giver 15.000 kr. til velgørenhed

21. dec 2013

Af Hans Henrik Pedersen

FO-Aarhus var i gavehumør fredag. I FO-byens Café Nicolai blev tre projekter for socialt udsatte begavet med i alt 15.000 kroner. Midlerne til donationerne er fremskaffet ved at FO-Aarhus har droppet julehilsnerne på postkort til fordel for hilsner på email.

I år gik pengene til to julefester og et socialt tiltag for børn. For de juletravle er ovenfor lavet et kort reportagesammendrag af hele arrangementet, i de tre lidt længere videoer kan du høre initiativtagerne selv fortælle om projekternes indhold:

Først overrakte det radikale folketingsmedlem Liv Holm Andersen 5000 kroner til Rikke Sejthen og Ole Kragekjær Madsen.

Sammen med en gruppe andre frivillige holder de et jule-velgørenhedsarrangement for cirka 100 hjemløse søndag 22. december i Café Nicolai.

FO-Aarhus dækker - til en værdi af 5000 kroner - husleje og rengøring til festen. Fra anden side skaffes mad, juletræ, gaver og den slags. Desuden møder Jacob Jensen Band op for at spille. Jacob Jensen Band er et rock and roll orkester med professionelle musikere, der har det til fælles, at de har nedsat funktionsevne.

Flere oplysninger om arrangementet på nettet:

https://www.facebook.com/pages/Hjeml%C3%B8s-i-%C3%85rhus/424553777651082?fref=ts

Et klip fra sidste års arrangement:

http://www.tv2oj.dk/arkiv/2012/12/23?video_id=33133&autoplay=1

Jacob Jensen Band: www.o-p-popcorn.dk

Hans Halvorsen, socialdemokratisk rådmand i Aarhus, overrakte en check på 5000 kroner til repræsentanter fra Kofoeds Skole i Aarhus. Også her skal pengene bruges til et julearrangement.

På Kofoeds Skole frygtede man, at mange af eleverne ville komme til at sidde alene juleaften - eller ikke havde råd til at fejre jul overhovedet.  Kofoeds Skole holder nu en julefest juleaften, hvor elevernes børn også er velkomne.

 FO-Aarhus støtter arrangementet med 5000 kroner til hjælp til mad, gaver og pynt.

 Læs mere om Kofoeds Skoles arbejde: http://aarhus.kofoedsskole.dk/

Tredje projekt, som FO-Aarhus støtter med 5000 kroner, er et socialt tiltag i Brabrand.

 Inge Vorre Bardino fra FO-Aarhus bestyrelse overrakte en check på 5000 kroner til de to unge piger, Cennet Keskin og Camilla Andersen.  Pigerne har lånt lokaler af Brabrand Boligforening for at give børnene i Skovgaardsparken et sted, hvor de kan komme en gang om ugen, lave noget kreativt og få god voksenkontakt.

 De to unge kalder projektet "Temaleg” og forsøger at give børnene et godt tilbud om leg og hygge. FO-Aarhus giver pigerne 5.000 kr. til materialer - maleredskaber, modellervoks, klodser, spil og den slags.