Korleder søges til Korillaz

17. dec 2012

Korillaz søger korleder

Korillaz er et blandet rytmisk kor med mange gode år på bagen. Vi ønsker at være ca. 35 medlemmer i alderen 20 til 50 år fordelt på op til seks stemmegrupper. Vores repertoire består af gedigne popnumre med afstikkere til jazz, musical og singer-songwriter. Vi arbejder seriøst med sangen og har derfor optagelsesprøve til nye korister. Vi vil gerne dygtiggøre os både sangteknisk og rytmisk samt arbejde med udtryk og fremførelse, da vi gerne vil synge et par koncerter pr. sæson. Desuden prioriterer vi det sociale og fællesskabet i koret højt.

Korillaz har en bestyrelse, der tager sig af alt praktisk, så du som korleder kan koncentrere dig fuldt og helt om det musikalske.

Er du en korleder, der…

  • har erfaring med rytmisk korledelse
  • har en naturlig autoritet
  • er struktureret og har et godt overblik
  • spiller klaver på et tilstrækkeligt godt niveau til at akkompagnere koret under indstudering
  • går til korarbejdet med humor, energi og engagement
  • er indstillet på at deltage i en korlørdag hver sæson samt enkelte øvrige arrangementer

… så kan det være, du er den, vi søger!

 Korillaz øver hver onsdag kl. 19.00 - 21.20 i FO i Vester Allé, Aarhus C, og forårssæsonen går fra d. 23. januar til d. 29. maj 2013.

Løn efter gældende FO-takster (timeløn for aftenskolelærere), forberedelse inkluderet.

Har dette vakt din interesse? Kontakt bestyrelsesformand Tanja Rosenborg på tlf: 30112508 eller næstformand Mette Madsen på tlf: 20826120 eller skriv til korillazaarhus@gmail.com


 Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt og senest 1. januar 2013!