En hængende have bliver til

FO-Aarhus, Guldsmedgade 25, Postboks 159, 8100 Århus C. Tlf. 87 46 45 00

Forside 

 

     Anlæggelse af haven

Da gelænder og gangbro var påmonteret, kom det mest spændende, nemlig at anlægge haven med bede og græsplæne. Havens jord blev endnu en gang jævnet og tromlet og der blev sået græs. Nogle af de gamle fliser fra gårdspladsen blev genbrugt. De blev slået i stykker og anvendt til at lave flisemosaik, hvor der skulle stå borde og stole. Der blev anlagt fire bede i græsplænen og bede langs kanten af haven. For at tiltrække insekter og fugle, blev der valgt planter som f.eks. sommerfuglebuske og lavendel.

Der blev desuden plantet roser og en masse påskeliljer, tulipaner, krokus og vintergækker. Vi var meget spændte på om planterne ville overleve den første vinter. Til forskel fra planter i jordhøjde, skal disse klare sig med kun 28 cm jordisolering, samt den isolering som trædækket giver. Der var dog ingen problemer. De planter som blev sat i jorden kom alle igen den følgende sæson. Dog kommer de tidlige planter en uge til 14 dage senere end andre steder.
Dette kan dog også skyldes, at haven ligger i skygge en del af dagtimerne pga. de høje bygninger omkring haven.