Kosmos-optog 4. juni

02. Jun 2021

4. juni i forbindelse med Verdensbilleder.

Teater Kosmos er et optog med høje dukker, musik, humor, dynamiske rytmer, masker og akrobatik. En unik oplevelse, når de laver parade gennem byen fredag den 4. juni kl. 17-18.00. Maria Lexa er kunstnerisk leder og instruktør på Teater Kosmos. Hun har i mange år skabt forestillinger, optog og workshops til unge talenter.

”Det handler om livsglæde og om at sprede den ud i gaderne. Efter tiden med Covid-19 har vi brug for at komme ud, og folk har brug for at oplevet noget” udtaler Maria Lexa til Århus Onsdag.

Ud over de meget høje dukker, kan man også opleve andre finurlige og sjove figurer, der appellerer til publikum i alle aldre. Mange af maskerne stammer fra Bali, hvor Maria Lexa tidligere har samarbejdet med kunstnere.

Optoget bliver en improvisation, hvor deltagerne reagerer på de mennesker, de møder. Men herudover laver de også indøvede, faste koreografier undervejs.

Start og afslutning ved FO-byen i Frederiksgade 78.

Eventen støttes af FO-Aarhus' debatpulje.