AarhusSelfies

26. Apr 2021

Projektet er en kulturel begivenhed i en tid med mange aflysninger af planlagte events. Udstilling og aktiviteter er udendørs, med god afstand og mindst mulig smittefare. Der er inspiration til udendørs aktiviteter. AarhusSelfies kampagnen opfordrer til at dele turist-selfies og viden om lokale udflugtsmål. Det giver inspiration til oplevelser i byen, både for ’indfødte’ og gæster udefra. Det skaber fællesskaber, at alle fotografier fra AarhusSelfies samles i fem værker. Dermed bidrager deltagerne til samskabelse af kunstværker, som udstilles i byrummet. Fotografierne er et kærligt portræt af turister, men også inspiration til refleksion over bæredygtighed på ferier og i rejseformer.

14. juni kl. 16.00: “AarhusSelfies” - fotoudstilling på Store Torv.

Sted: Store Torv i Aarhus (vi mødes ved hovedindgangen til Domkirken)

Pris: gratis. Tilmelding: http://www.fo.dk/

Udstillingen er en blanding af turistfotografier og AarhusSelfies-fotografier med markante personligheder fra byen. Turistfotografierne viser populære destinationer som vi kendte dem før pandemien, og billederne vil vække genklang og minder hos alle der har været ude at rejse.

Men covid-19 har sat et effektivt stop for de udlandsrejser og ferier vi tidligere tog for givet. De nye AarhusSelfies-fotografier er inspiration til at opdage, eller genopdage byen, til at gøre det vi kan: finde oplevelser og sanselighed i det nære. Ved at veksle mellem nære og fjerne destinationer sættes rejser i perspektiv. AarhusSelfies er en kærlig skildring af turister, men lægger også op til refleksion over rejser og turisme.

’At rejse er at leve’, er et af de bedst kendte citater fra H.C. Andersen. Men i 1855 var det ikke for almindelige folk at rejse, det tilkom de bedrestillede og kulturpersonligheder, og dem var der ikke mange af. Anderledes er det i dag, hvor billige flyrejser gør fjerne eksotiske destinationer tilgængelige for mange, mange mennesker.

Spørgsmålet er, hvor meget vi lever når vi rejser; ingen andre end den rejsende selv, kan afgøre værdien af rejsen for den enkelte. Men kigger man på populære rejsemål, kan man godt sætte spørgsmålstegn ved om oplevelsen var rejsen værd. Enhver der har stået ved Eiffeltårnet i Paris, og kæmpet med andre turister om pladsen til at tage et turistfoto, ved at man ikke nødvendigvis kommer derfra med en autentisk rejseoplevelse. Så hvad er den gode rejseoplevelse?

AarhusSelfies sætter flere emner til debat, dels rejseoplevelser men også bæredygtighed. Hvordan kan vi bidrage til grønnere rejseformer, har vi ændret adfærd under pandemien - eller vender vi tilbage til vante ferie- og rejsemønstre så snart vi får muligheden?

Fotograf Mai Skou Wihlborg fortælle om nye AarhusSelfies-fotografier og turistfotografier fra ferier og forretningsrejser gennem 20 år. Sammen debatterer vi bæredygtige rejseoplevelser.

 

AarhusSelfies er et fotografisk projekt i tre dele

1) En udendørs fotoudstilling på Store Torv i Aarhus, juni - juli, 2021. Udstillingen er et kærligt portræt af turister, 18 fotografier fra internationale turistdestinationer og 18 turistfoto' fra Aarhus, med markante personligheder. Udstillingen er også en opfordring til refleksion over masseturisme (og bæredygtighed), samt inspiration til at opdage (eller genopdage) steder i Aarhus. Udstillingen åbner på Store Torv d. 1. juni og er en del af eventen "Verdensbilleder" og Midnatsåbning d. 4. juni som arrangeres af Aarhus City Forening. Temaet i 2021 er ‘Hjem til Aarhus’ og derfor passer #AarhusSelfies perfekt ind ieventen. Udstillingen står 1. juni - 1. aug., og kampagnen omkring #AarhusSelfies forsætter sommeren over, isamarbejder med bl.a. Aarhus City Forening og initiativet 'Gang i Aarhus' ved Aarhus Kommune.

2) #AarhusSelfies er et koncept med selvportrætter, publikum deler på Instagram.

Ved udstillingen inviteres gæster til dele selfies fra Aarhus under hashtagget #AarhusSelfies. Disse kan bruges til inspiration for aktiviteter og besøg i Aarhus, både for lokale og gæster udefra. Alle i Aarhus, byens borgere og gæster udefra, inviteres til at tage selfies på deres favoritsted i Aarhus, og lægge dem på Instagram medhashtag #AarhusSelfies. Fotografierne bliver løbende brugt i kampagner og kan fx. projekteres op på offentlige digitale infostandere

3) Portrætterne fra #AarhusSelfies samles til fem fælles kunstværker, foto-mosaikker som udstilles i byrummet efteråret 2021. Fotografierne fra #AarhusSelfies bliver samlet til værker, fotografiske mosaikker, som monteres på facader i byen, fx. gavlen på Graven 25, Molslinjen på Aarhus Havn eller Aarhus Universitet. Værkerne former sætninger frakendte sange om Aarhus. Fx.: Mine Længslers Vingsus, SovGodt, Michigan (Thomas Helmig). Og jeg ventede lange nætter i dinekolde stuer (Tv-2).  

Projektet støttes af FO-Aarhus' debatpulje