Højskole-maraton-sang

06. mar 2019

Vi er meget langt med årets program, som tegner spændende med gode pianister og et nyt hold indledere. Datoen er stadig d. 21.6, årets længste dag og denne gang en fredag.

I år er vi på Dokk1 . Lokalerne i FO-byen havde svært ved at rumme os alle sammen sidste år, og vi tør ikke løbe an på, at vejret er til udendørs sang.

Det giver os helt nye muligheder, bl.a. er der plads til godt 500 ad gangen på Rampen. Samtidig har vi indgået et samarbejde med Dokk1 således at vi nu også er en del af litteraturfestivallen Exchange.

Vi fastholder de ændringer vi lavede sidste år, så hele dagen følger afsnittene i højskolesangbogen. Fra kl. 19 har vi tre tværgående temaer:

  • På vej mod en ny højskolesangbog Medlem af sangbogsudvalget Anne Eyermann kan måske løfte sløret lidt.
  • De unges hits
  • Ønskesang fra hele højskolesangbogen

Vi slutter naturligvis af med aftensang.

Andre nye tiltag:

  • Vi lader en lokal kirke stå for morgensangen. Denne gang er det Hasle kirke.
  • Vi arbejder på at få dygtige musikere til at være med sammen med vore dygtige pianister.