Studenterhus Aarhus

16. jan 2018

Arrangementer i Studenterhus Aarhus, som støttes af FO-Aarhus' debatpulje eller som fleksibel tilrettelagt undervisning.

 

2. maj kl. 19.00: Indblik: Fællesskab og grænser – Hvornår er man dansk?

Muhammedtegninger og ytringsfrihed, svinekød, Danmarkskanon, kvindesvømning, integrationsydelse og indfødsretsprøve. Debatten om hvem der er dansk, og hvad det i det hele taget vil sige, er stærkt betændt i disse år.

Sammen med Kristina Bakkær Simonsen træder vi i dette foredrag et skridt tilbage og ser nærmere på den nationale identitet som et fænomen. Vi dykker ned i hvordan nationalidentitet er med til at skabe både fællesskab og grænser. Undervejs præsenterer Kristina Bakkær Simonsen resultater fra sin forskning i indvandreres muligheder for at føle sig som en del af deres værtsnation.

Så kom og få indblik i integrationens mysterier i hyggelige omgivelser i Studiecaféen.

Det er gratis og alle er velkomne, både medlemmer af Studenterhuset og ikke-medlemmer!

Gratis.

 

 

4. april kl. 19.00: Indblik: Dark tourism - Er tidsrejser altid farefulde?

 

Hvordan kan det være, at vi opsøger dystre, historiske begivenheder på museer? Hvorfor lokker attraktioner som koncentrationslejren Auschwitz turister til? I dette foredrag vil Britta T. Knudsen præsentere kulturarvsturismens potentialer gennem en række cases, som hun har arbejdet med de senere år - både lokalt og globalt. Dark tourism handler om turisme til ’åsteder’ og ’urscener’ for dødelige begivenheder med temaer som kolonialisme, nazisme, kommunisme og terrorisme.

 

Britta T. Knudsen vil diskutere, hvordan og hvornår turisme kan være en socio-kulturel forandrende kraft, hvor man ser historiens rædsler i øjnene og lærer af dem. Så kom og få indblik i menneskets fascination af dark tourism i Studiecaféen! Dørene åbner kl. 19, og foredraget afholdes kl. 19.30. Det er gratis og alle er velkomne. Både medlemmer af Studenterhuset og ikke-medlemmer!

 

Gratis.

 

Tirsdag d. 20. marts kl. 16-18: Videnskab eller (U)videnskab?

Hvad er uvidenskab?

I forskningsverdenen findes der et utal af traditioner for hvad der er "rigtig" forskning og hvad der er "forkert" forskning. Disse traditioner varierer fra felt til felt, men hvilke metoder bruges inden for forskellige felter og hvordan kan de forenes? Hvad er eksempler på forskning, der er blevet heftigt kritiseret? Og hvilke traditioner lærer man som studerende og hvordan påvirker det de studerende, der senere træder ind i forskningsverdenen?

Dette og meget mere sætter AU Talks fokus på, ved at invitere til et oplæg om Videnskab den 20. marts. Oplægsholdere:

- Gitte Sommer Harrits, lektor i Statskundskab

- Karsten Riisager, lektor i Fysik og Astronomi

- Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i Videnskabsstudier

De kommer alle tre til at give deres perspektiv på emnet, hvorefter der lægges op til dialog med publikum. Oplægget foregår på Studenterhus Aarhus i Mogens Zieler Stuen

AU Talks er en tværfaglig studenterforening, der ønsker at danne bro mellem grene af universitetsmiljøet, som sjældent mødes i en faglig kontekst. Vi håber derfor på, at vores kommende arrangement kan vække interesse - kom glad til spændende og tværfaglig dialog, og tag del i vidensudvekslingen! Det er gratis.

 

 

9. marts kl. 18.30: How You Can Change the World

If you could make a single change for a kinder, more equitable and cleaner planet - would you do it? Martin Menehan is the change that he wants to see in the world. An activist for environmental, human and animal justice in the UK, Martin is the self-proclaimed 'Vegan Geezer'. In this 45 minute talk Martin exposes truths about animal agriculture and the way forward to a more compassionate, sustainable and healthier world. Join us for Question and Answer session after the talk - Grill a vegan! Drinks available in the Studenterhuset bar.

Free entrance. Doors to the Preben Hornung room open at 18:00. The talk begins at 18:30.

The talk is in English.

 

27. februar kl. 16.00: Diagnoser

Vi lever i et samfund hvor flere og flere bliver diagnosticeret. Eksempler spænder fra depression og stress til ADHD og autisme og mange mange flere. Men hvad betyder diagnosen for individet? Er det en hjælp eller er den en hæmsko? Hvilke effekter flere diagnoser for samfund og sundhedssektor? Dette sætter AU Talks fokus på, ved at invitere til et oplæg om diagnoser den 27. februar.

Til arrangementet kommer flg. oplægsholdere:

- Jeppe Oute fra Psykologisk Institut,

- Claus Højbjerg Gravholt fra Institut for Klinisk Medicin

- Claus R. Gravesen fra Special Minds.

De kommer alle tre til at give deres perspektiv på emnet, hvorefter der lægges op til dialog med publikum. Oplægget foregår på Studenterhus Aarhus i Mogens Zielerstuen (ligevedsiden af Caféen)

AU Talks er en tværfaglig studenterforening, der ønsker at danne bro mellem grene af universitetsmiljøet, som sjældent mødes i en faglig kontekst. Vi håber derfor på, at vores kommende arrangement kan vække interesse - kom glad til spændende og tværfaglig dialog, og tag del i vidensudvekslingen! Der er gratis.

7. februar kl. 19.00: Indblik: Oplæg ved Tina Thode Hougaard

Giver de sociale medier os et nyt sprog? De sociale medier påvirker vores sprog, fordi de påvirker måden, vi bruger sproget på. Nogle typer sprogbrug bliver begrænset, andre befordret. Vi interagerer ved hjælp af hashtags, emojis og andre typer visualitet, og vi skriver og staver anderledes end tidligere. Vi udvikler medialekter. Måske er der ligefrem tale om en ny type skriftlighed og et interaktionelt paradigme.

 

Pris: Gratis 

 

 

 

Facebook: https://www.facebook.com/events/1990753654518600/

 

Hjemmeside: https://studenterhusaarhus.dk/kalender/event/indblik-faelleskab-og-graenser-hvornaar-er-man-dansk?Action=1&M=NewsV2&PID=105