Mols Bjerge

28. Apr 2014

Nationalpark Mols Bjerge skal være et sted for aarhusianere

En halv time fra Aarhus' pulserende byliv ligger Nationalpark Mols Bjerge med sin enestående landskabelige idyl. Nu skal det undersøges, hvordan de to kontrastfyldte områder får glæde og gavn af hinanden.

FO-Aarhus og Nationalpark Mols Bjerge er i øjeblikket ved at afdække, hvad aarhusianerne kender til parken, om de bruger den, og hvad der skal til, for at det fremover bliver et attraktivt sted for dem. Resultaterne skal bruges til at lave nye tiltag, som gør parken til Aarhus-folkets naturlige åndehul.

Din stemme tæller også. Brug fem minutter på at svare på spørgeskemaet, gør Nationalpark Mols Bjerge bedre for folk i Aarhus Kommune, og få chancen for at vinde et hotelophold for to personer i parken med 3-retters middag og vip-rundtur.

https://www.surveymonkey.com/s/NationalparkMols

Venlig hilsen Anders Elsig