Studenterhus Aarhus

Studenterhus Aarhus

10. febr.: Kan man leve af kultur?

Der tales vidt og bredt om oplevelsesøkonomi som den næste store    vækstøkonomi. Samtidig uddannes i dag langt flere ”kulturuddannede” end der umiddelbart er stillinger til på landets kulturinstitutioner. En vej udenom               arbejdsløshedsstatistikkerne og direkte over i vækstøkonomien kan være simpelthen at beskæftige sig selv, men hvordan kommer man i gang og hvordan er tilværelsen som selvstændig kulturiværksætter? Oplæg fra tre kulturelle iværksættere. Morten Nottelmann (Café Lobby), Sofie van Nord (Offday Eventbureau) og Henrik Jeppesen (ArcHauz)

 

17. mar.: Politiet i Medgang og Modgang

Vold i gadebilledet og mennesket i ondskaben med Hans Jørgen Bonnichsen

 

24. mar.: How to make it in DK

Oplæg fra to udlændinge, der har startet deres egen virksomhed i Aarhus.

Mød Jeremy David Evans der driver bageriet Jeremys på Mejlgade og Andréa Ferreira der har sin egen brassilianske lingeri butik A2 Atelier i centrum af Aarhus.

Andréa Ferreira er 44 år og vil gerne være sin egen chef, derfor har hun åbnet en lingeributik. Hun har en baggrund som selvstændig i Brasilien og det er hendes mål at kombinere de to kulturer - dansk kvalitet med brasiliansk liv og atmosfære.

Jeremy startede ud med 200.000 kr. og med et budget i den størrelseorden er man tvunget til at tænke kreativt. I starten leverede Jeremy til små selskaber og kundekredsen er sidenhen vokset. Idag er hans ide blevet til en succes og som Jeremy selv udtrykker det:

“Det er dejligt at leve af sin hobby!”

 

5. april: Laila & Symfobia

Laila & Symfobia spiller Bertolt Brecht og Brechtspecialist, højskolelærer og dramaturg Hartvig Dolberg fortæller om Brechts liv og kunst.

Laila & Symfobia spiller Bertolt Brecht. Hartvig Dolberg fortæller.

Laila & Symfobia bevæger sig mellem det lyriske og intens underspillede til det rå og kaotiske. Nu kaster de sig over Bertolt Brechts sange og farver dem med deres helt unikke univers.  Brechtspecialist, højskolelærer og dramaturg Hartvig Dolberg fortæller om Brechts liv og kunst.

Symfobia er et både vildt, eftertænksomt og ikke mindst dybt underholdende bæst – for ikke at glemme hamrende særegent. En oplevelse, der svarer nogenlunde til at være på safari meget langt væk hjemmefra efter dyr, der er smukke, farlige og totalt uforudsigelige. Symfobia skaber et univers af lyd, der føles fuldstændig ukendt og eksotisk, skræmmende og dragende på samme tid.

Koncertanmeldelse - diskant

 

Laila Skovmand - sang

Robert Karlsson - bratsch

Nikolaj Heyman - guitar

Carsten Kaer - orgel

Jonatan Ahlbom - tuba

Peter Dombernowsky - trommer

 

7.april: Når uddannelsen alene ikke er nok…

Oplæg fra tre initiativer, der alle formidler studiejobs til studerende. Leder du med lys og lygte efter et studierelevant studiejob, der kan pimpe dit cv på den fede måde?

Aarhus har rigtig mange tiltag, der formidler studierelevante jobs. Kom og mød 3 af dem onsdag aften til Corporate Night i Studenterhus Aarhus:

Louise Skjoldager, Kontaktmæglerne i Region Midtjylland

Studiejob Aarhus

Anders Bisgaard Andersen, Career Campus

Alle tre har et kæmpe netværk af virksomheder, som leder efter dygtige studerende. Måske er det dig, de leder efter?

 

23. april: Vild med ord

Nordisk Mesterskab i Poetry Slam og koncert med trioen Dissing og Las. Vild med ORD afholder Nordisk mesterskab i Poetry Slam og koncert med trioen Dissing og Las.

Nordisk Mesterskab i Poetry Slam:

I forbindelse med Aarhus’ egen litteraturfestival Vild med ORD afholdes for første gang Nordisk Mesterskab i Poetry slam. Deltagerne er fra Norge, Sverige og Danmark. Er du nede med noget hardcore ORD-kastning og konkurrence på internationalt niveau, så er dette lige noget for dig!

Efter den første nordiske mester i poetry slam nogensinde er fundet og hædret, er der koncert trioen Dissing og Las, der kaster musikalsk glæde og kærlighed ud til folket. Aftenen sluttes af med dansebare rytmer fra DJ'en Stefan Rasmussen.

 

Program:

20-23: Nordisk Poetry Slam Cup

23-00: Dissing og Las

00-03: DJ Stefan Rasmussen

 

28. april: Hop i havnen?

Planerne for det nye havneområde + guidet cykeltur i området

Ta' på sightseing på Aarhus havn og hør om planerne for at skabe liv og fornyelse på  havneområdet. Vi mødes i Pakhus 27 hos Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer kl. 19.30.

Inden cykelturen er der mulighed for at studere modellen af havneområdet. Turen rundt på havnearealerne ledes af kommunikationsmedarbejder Lotte Pape fra Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer.

 

2. juni: East Gate Europe Warm Up

Performance, debat og arttalk. Deltagende debattører: performer Annika B. Lewis (DK), dramaturg Wojtek Klimczyk (PO), instruktør Ana Brzezinska (PO) og kunstnerisk leder hos Entré Scenen i Aarhus Jesper de Neergaard. How are performance theatre and dance doing in Denmark and Eastern Europe? That’s the issue of the arttalk and debate between performer Annika B. Lewis (DK), dramaturge Wojtek Klimczyk (PO), director Ana Brzezinska (PO) and artistic leader at Entré Scenen in Aarhus Jesper de Neergaard, which got the mindset ready for upcoming “East Gate Europe” performance theatre and dance festival running from June 3rd - June 6th at Entré Scenen, Aarhus.

The audience also experienced live-performance on stage and got an exclusive preview of some of the acts from the festival. An exclusive glimpse into the world of modern eastern European performance theatre and dance!

 

7.sept.: Jyder og sjællændere

Skribent på Jyllands-Posten, Jakob Vølver, fortalte om sin nye bog "Jydens håndbog til overlevelse i København". Jakob Vølver er skribent på Jyllands-Posten med Vølvers virtuelle klumme, hvor han skriver om tendenser og fænomener i den virtuelle verden. Nu har han udgivet bogen Jydens håndbog til overlevelse i København, der fortæller om mange af de sjove og anderledes oplevelser, han har haft i hovedstaden. Bogen er en humoristisk overlevelsesguide, der kan forberede andre tilflyttere på at flytte til København. Jakob Vølver siger selv om bogen:

"Bogen er ment som brugbar satire, baseret på løse rygter, eviggyldige fordomme og egne oplevelser. Efterhånden som jeg fik mig skrevet varm, gik det op for mig, at livet i København virkelig er meget anderledes, selvom jeg egentlig havde glemt det efter 12 år i hovedstaden."

Jydens håndbog til overlevelse i København fik af Politikens anmelder 4 ud af 6 hjerter og om bogen skrives der blandt andet:

"Den interessante ved Jakob Vølvers bog er imidlertid, at han afvæbner den nedladende kulturchauvinisme ved at gøre det modsatte – han laver en selvironisk ’jydetest’ på tilflyttere til ’Djævleøen’."

 

16. sept.: Stjernedrømme

Søren Arnholt og René Thalund fra Nephew fortalte om tiden i Nephew. Fra det hårde arbejde som studerende med et sideprojekt, der hed musik til den dag gennembruddet kom. Hvordan en gruppe ikke bare er venner, men også forretningspartnere, afdelingsledere med hvert deres ansvarsområde i            forretningen ”Nephew” og sammen om at drive den virksomhed, deres fritidsprojekt har udviklet sig til.

 

23. sept.: Sådan kommer du udover kanten:

Kristian Koch gennemgik, hvordan musikere kan levere musikken, så publikum kan føle og mærke den. Hvordan musikeren kan fremføre musikken, så det er fedt at stå på scenen, samtidig med at publikum får en oplevelse. Han kom også ind på, hvordan man kan gå og stå på scenen, hvad man kan gøre mellem numrene, og hvordan man dramaturgisk kan opbygge en koncert.

Helt konkret tog han udgangspunkt i 50 forskellige videoklip med div. kunstnere. Ud fra de klip gennemgikhan de klassiske “fejl”, musikere ofte laver, der fjerner fokus fra musikken, og hvad man så kan gøre som musikere, for at blive bedre til at levere musikken.

 

7. okt.: Hvad er god musik?

Metal-producer Tue Madsen giver et indblik i producerens rolle. Den danske musikproducer Tue Madsen er bedst kendt fra metal-genren, og han har arbejdet med bands såsom The Haunted, Mnemic og Hatesphere.

 

21. okt.: Fornuft og følelse:

Sanger og sangskriver Jomi Massage holder oplæg om den snævre kunst overfor mainstream musikken. Jomi Massage er kunstnernavnet på sangskriver, musiker og sangerinde Signe Høirup Wille-Jørgensen, som også er kendt fra alternative rock-bandet, Speaker Bite Me.

Jomi Massage udgav i 2004 debutalbummet Aloud, som høstede pæne anmeldelser fra både Gaffa og Soundvenue. Siden da er det blevet til adskillige live-koncerter og to studiealbums, der alle har modtaget god kritik.

 

4. nov.: Hvor er velfærdsstaten på vej hen?

Debat om velfærdstatens krise og bekæmpelse af social marginalisering.

Oplægsholderne er Kasper Vieland (medredaktør for tidsskriftet Kritisk Debat), som vil kaste lys over de udfordringer, velfærdstaten står overfor i henhold til marginalisering og lighed. Hans Jørgen Tholstrup (forstander på Pensionen Skejby) fortæller i sit oplæg om kriminalpræventiv arbejde i praksis.

Er lighed den bedste løsning i forsøget på at dæmme op for ungdomskriminaliteten i Danmark? Hvilken rolle kan institutioner som Pensionen Skejby spille for udviklingen? Er straf en bedre løsning end forebyggelse?

 

18. nov.: Møder på Tværs: Er værdipolitikken død?

Debattører: Arne Hardis og Niels Krause-Kjær.

Den såkaldte værdipolitik har domineret dansk politik de seneste 10-15 år og afgjort, hvem der har fået magten. Men bliver det ved? Spørgsmålet er, om emner som islam og ytringsfrihed er ved at blive fortrængt af økonomi og klima i forlængelse af finanskrisen.

Weekendavisens politiske redaktør Arne Hardis begyndte på venstrefløjen og Socialistisk Weekend. Journalisten og forfatteren Niels Krause-Kjær begyndte på højrefløjen og Jyllands-Posten. Men i løbet af 20 år har de byttet pladser. Eller har de? Oplev 'realisten' vs 'drømmeren'. Den 'sorte' mod den 'anstændige' til en debat med publikum om værdipolitikkens fald eller fremtid.