Indledning

Nyskabelse i folkeoplysningen: Debatpuljen

I januar 2001 kom der en ny folkeoplysningslov, der sagde, at 10% af den støtte, der gives til folkeoplysningsforbundenes aktiviteter skal bruges til at gøre væsentlige emner til samtalestof.

 

Debatpuljen, som denne støttemulighed hurtigt kom til at hedde, skal bruges til debatskabende aktiviteter og aktivt medborgerskab. Udgangspunktet er, at arrangementer, der støttes, skal være offentlige og at alle skal have adgang til at deltage.

 

Debatpuljen  er en oplagt mulighed for at få dialog med andre målgrupper end Frit Oplysningsforbund i Århus (FO-Århus) når i sin mere traditionelle aftenskole- og kursusvirksomhed. Der har været arrangementer, hvor folkeskolens ældste elever så teater, lavede fysikforsøg eller koblede alfabetets ord til lyrik, de unge voksne under 40 år er blevet fanget ind af debatterne på cafeer eller i gadens rum og etniske unge har deltaget i musik-debatarrangementer.

 

Debatpuljen skaber således anderledes arrangementer indholds- og formmæssigt, og der nås ud til en bredere repræsentation af befolkningen.

 

FO-Århus har i et utraditionelt samarbejde med en lang række organisationer, foreninger, institutioner,  og erhvervsdrivende sprængt alle rammer inden for utraditionelle debatformer. Der har været gadeforedrag, fakkeltog, videoer, cafemøder, internet-kommunikation, forbrugermesse, stor-debatmøder og dialog-teaterforestillinger. Med debatpuljen som delvis økonomisk løftestang, har FO-Århus kunnet støtte initiativtagerne rundt om i kommunen.

 

”Bilerne ud af byen – debataftener, hvordan er det gået?”,  ”Lyd/By – Århus har sin egen lyd, lyt til kunstnere”, ”Alfa og Omega –  gadeudstilling om alfabetet som grundlag for demokrati”, ”MåskeMoske – om multikulturelle Århus” og ”Idrætslandskab – Århus som førende idrætsby”,  - dette er en række af de arrangementer, som FO-Århus har støttet med debatpuljen.

 

At skabe debat er forudsætningen for og resultatet af demokrati. FO-Århus har ønsket – og ønsker fortsat – at inspirere til debat og gerne anderledes debatformer. Nye netværk og alliancer arrangører imellem er skabt og vil blive udbygget på grund af debatpuljen.

 

Faktaboks:

Folkeoplysningslovens tekst om 10%-puljen:

 

§11. Foreningen skal afsætte 10% af det beløb, der er givet tilskudstilsagn om, jf. §5, stk. 1, til debatskabende aktivite-ter…

Stk.2. Aktiviteterne skal annonceres offentligt, og arrangementerne skal være åbne for alle.

Stk. 5. De emner, der indgår i arrangementerne, skal være væsentlige, debatskabende og være af interesse for fællesskabet. Aktiviteterne skal tilbydes, så der i arrangementet foregår en debat, der inddrager deltagerne aktivt. Debatdelen skal indgå som en naturlig og væsentlig del af arrangementet.

Stk. 6. Formålet med de debatskabende aktiviteter må ikke være behandling, agitation, underholdning, valgkampagner…, forkyndelse eller udbredelse af overtro, men der må gerne oplyses og skabes debat herom.

 

Hvad er folkeoplysning?

 

En aftenskole er traditionelt kendt af omverdenen som en kursusvirksomhed, der tilbyder undervisning i f. eks. engelsk, madlavning, IT eller afspænding. Sådan har det også været med FO-Århus, der arbejder udfra folkeoplysningsloven. FO-Århus er dog i dag en langt bredere igangsætter, med base i aftenskoleundervisningen, hvor lærerkræfter med stor faglig kompetence og iderigdom skaber kurserne.

 

Folkeoplysning er et diffust begreb, vanskeligt at definere. Skulle FO-Århus alligevel prøve at beskrive det ubeskrivelige, kunne det være, at folkeoplysningen er en form for samvær og uddannelse – en livsform, som rummer et ligeværdigt møde mellem frie mennesker, hvor den enkeltes erfaringer og holdninger betyder noget for processen. Folkeoplysningen udspringer af lyst og engagement, hvor målet og processen er personlig udvikling og ikke en egentlig erhvervskompetence. Det er en styrkelse af selvtillid og ansvarsfølelse, egenskaber, der sætter den enkelte i stand til at tage del i demokratiske beslutningsprocesser i alle livets forhold.

 

Læs mere om FO-Århus på hjemmesiden www.fo-aarhus.dk og i FO-Århus’ hefte ”Klovnefisk  - visioner i folkeoplysningen” (fås gratis ved henvendelse på tlf. 86 12 60 00).

 

Faktaboks :

Frit Oplysningsforbund arbejder på:

¤ at kvalificere mennesker til at være borgere i et demokratisk samfund,

¤ at sætte ind mod uret, umyndiggørelse, uværdighed,

¤ at mennesker kan opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle,

¤ at borgere i Danmark er fortrolige med dansk kultur og har forståelse for andre kulturer,

¤ at bidrage til forståelse af menneskets samspil med naturen for at kunne tage vare på naturens ressourcer.

 

Debatpuljen åbner for nytænkning

 

For at opfylde formålene er samarbejde med andre folkeoplysende og kulturelle organisationer en del af hverdagen. FO-Århus har i år 2001 i høj grad været med til at sætte dagsordenen for debatten i Århus. Paneldebatter med fem debattører ved et langt bord, et tema og en gruppe tilhørere, der stiller spørgsmål efter indledende ord fra debattørerne. Det er en traditionel og ofte særdeles tidssvarende og givende debatform i mange sammenhænge.

 

Andre situationer kræver nytænkning. Kort efter terrorangrebet i USA den 11. september, gik der fakkeltog gennem Århus mod terrorisme, støttet af debatpuljen. ”Lokal-Global bæredygtighed” lød temaet, da Guldsmedgade gav sit bidrag til Festugen 2001. En pilefletelefant i naturlig størrelse var symbol for de ”økologiske medvirkende”.

 

I forbindelse med debatpuljen ses store muligheder for at fange nogle af de grupper ind, der ikke bruger aftenskolernes tilbud så flittigt. At få dem til gennem debat-arrangementer at tage aktiv del i samfundsdebatten. Der er mange af de unge, der hellere sender kommentarer  og stiller spørgsmål på e-mail adresser, end at rejse sig ved et debatmøde og sige noget i en forsamling. Internettet er klart et forum for debat og vil blive det endnu mere. Når samtalen og nærværet mennesker imellem er centrale omdrejningspunkter for FO-Århus kan dette lyde som en uønsket udvikling. FO-Århus ser dog tværtimod internettet og de utraditionelle gade-happenings, som f. eks. er blevet støttet af debatpuljen, som et supplement til de mere traditionelle debatter.

 

I fremtiden vil zappertypen være den fremherskende type blandt forbrugerne. Det gælder allerede nu for de unges vedkommende, men det vil formodentlig hastigt komme til at gælde for alle befolkningsgrupper:

- Zapperne går efter konkrete sager/projekter - ikke efter foreningen, der står bag (måske fordi de slet ikke ved hvad foreningen står for).

- Zapperne er ikke kun de helt unge. De er aktive, men vil ikke syltes ind i repræsentativt demokrati og tage ansvar for mere end de selv har med at gøre.

- Zapperne ønsker respekt, de går direkte fra ide til handling, de ønsker at lære noget, som de kan bruge andre steder, når de zapper videre.

- Zapperne er ofte mere på forkant med udviklingen end foreningerne.

- Zapperne tiltrækkes af at der er gode rammer, ikke så meget af foreningens gode sag - de har selv en sag med, når de dukker op.

 

For at trække zappere til kan man lave et frirum i foreningen, hvor der er rammer til at de kan dukke op og lave deres aktiviteter og derefter zappe videre til det næste, der optager dem. FO-Århus har med debatpuljen kunnet skabe rammer og rum, som zappere kan arbejde i – og de strømmer til. FO-Århus håber at få ry for at være en god samarbejdspartner og for at være allianceberedt.

 

EU og læring

 

EU’s memorandum om Livslang Læring omtaler tre læringsmetoder. ”Formel læring”: på uddannelsesinstitutioner med generelt anerkendte eksamensbeviser. ”Ikke-formel” læring: på arbejdspladser, foreninger og normalt ikke med eksamen. ”Uformel læring”: en naturlig del af hverdagslivet, ikke nødvendigvis bevidst, også i hjemmet. Udfordringen og dermed debatpunkterne samles i seks nøglebudskaber. Her er det især det sidste og 6. punkt, som den danske debatpulje relaterer til:Bringe læring tættere på borgere – i hjemmet, på arbejdspladsen, udenfor institutionerne, livslangt, lokalsamfundets udvikling, læringscentre i hverdagsomgivelserne.

 

Faktaboks:

Fra EU's memorandum om Livslang Læring:

1) nye grundlæggende færdigheder til alle – aktive samfundsborgere,

2) større investering i menneskelige ressourcer – inkl. gøre det reelt muligt, livslangt for alle,

3) nytænkning indenfor undervisning og læring – brugeren skal være udgangspunkt på tværs af traditionelle sektorer, niveauer,

4) værdsættelse af læring – og ikke kun af formaliseret undervisning,

5) nye roller for rådgivning og vejledning – tilgængelig lokalt for alle ”vejledningsmægleren”,

6) bringe læring tættere på borgere – i hjemmet, på arbejdspladsen, udenfor institutionerne, livslangt, lokalsamfundets udvikling, læringscentre i hverdagsomgivelserne

 

Horisontudvidelse

 

Debatpulje-arrangementerne i 2001 betyder, at viften af samarbejdspartnere er blevet større end tidligere for FO-Århus.  Her er en række af mange mulige samarbejdspartnere, som FO-Århus har kontaktet i forbindelse med debatpulje-midlerne:

¤ Amtscentret for undervisning

¤ Frontløberne

¤ Finfo

¤ Radikal Ungdom

¤ Århus Radikale Venstre

¤ Stormagasin Magasin

¤ Psykiatrisk Hospital

¤ Lokalhistoriske foreninger og institutioner i Århus

¤ Biblioteker

¤ Boghandlere

¤ Magistratens 1., 2., 3.og 4. afdelinger i Århus Kommune

¤ Dyreværnsforening

¤ Fællesråd

¤ Kultursamvirket

¤ Idrætshøjskolen

¤ Dansk Cyklistforbund

¤ Grundejerforeninger

¤ Åstedet

¤ Århus Dag- og Aftenseminarium

¤ Mårslet Kirke

 

En lang række samarbejdspartnere har selv henvendt sig til FO-Århus med en ide, som FO-Århus har kunnet støtte med midler fra debatpuljen. F.eks. kan her nævnes:

¤ Strandskolen,

¤ Idrætshøjskolen i Århus

¤ Hovedbiblioteket

¤ Åby sognegård

¤ Huset

¤ Føtex

¤ Ellevang Kirke

¤ FN-Forbundet

¤ Hjortshøj Landsbyforum

¤ Århus Universitet

¤ Kulturselskabet Swung

¤ Øko-Netværk

¤ Multikulturel Forening

 

At eksperimentere er en del af formålet med debatpuljen. At turde sprænge egne og andres grænser for at få debat i gang. Der må ikke være tale om propaganda, men det må gerne være holdningsprægede organisationer, der inviterer til debat-arrangementerne, blot der er mulighed for dialog.

 

FO-Århus har vurderet hver enkelt ansøgning om at få del i debatpuljens penge. Mange har fået ja, nogle er blevet afvist og en del er opfordret til også at søge penge fra andre puljer, f. eks. kulturmidler.

    

Hvem bruger aftenskolerne?

 

Udviklingscenter for Folkeoplysning lavede en undersøgelse over hvem, der bruger aftenskolerne landet over. Den omhandler kursusåret 1998 og er den nyeste af sin art:

74 procent af aftenskolernes deltagere på kursus-virksomhed er kvinder.

Knap en tredjedel af deltagerne er over 60 år.

De unge bruger ikke aftenskolerne så meget. Kun godt en fjerdedel af deltagerne er under 40 år. Men af hele Danmarks befolkning er 40 procent under 40 år. Omvendt proportionalt er det, at deltagere mellem 50 år og 59 år udgør godt 40 procent af aftenskolernes deltagere. Som befolkningsgruppe i hele landet fylder denne aldersgruppe kun 30 procent.

 

Aftenskolernes undervisning er som princip åben for alle, men det betyder, som det ses ovenfor, ikke at alle grupper af befolkningen deltager lige meget. Sammensætningen af aftenskoledeltagere adskiller sig faktisk ganske væsentligt fra sammensætningen af den samlede danske befolkning.

 

Debat eller debat?

 

”Offentlig debat – Mål, middel eller mantra? ” hedder en bog Maja Horst, cand. comm. og phd. stud. og Anker Brink Lund, dr. phil, professor, har skrevet.

 

De skriver at målet med den offentlige debat er at skabe rammerne for det ægte demokrati, men det er mere end det. Det er også en kvalfuld og sindrig, fælles vandring frem mod det at skabe mening. Gennem diskussion, kritikken og argumenterne kan vi som borgere blive oplyste og bevidste om os selv og almenvellet.

 

Betragtes debatten som middel, får den til hensigt at overbevise andre om egne synspunkter. Det er her, vi finder retorikken som kunstart, evnen til at informere andre om egne synspunkter, mens man er i diskussion med konkurrerende synspunkter. Denne debat formidles i dag især gennem dagspresse, tv, radio og internet.

 

Når journalistiske studieværter som f.eks. Camilla Miehe-Renard eller Reimer Bo Christensen laver debatprogrammer om store, alvorlige emner bygget på hurtige flygtige spørgsmål og svar, så er formålet kun at underholde. Debat som mantra er en form for social terapi. Det er en samtale, hvor to duellanter gør luften tyk af hurtige spørgsmål og svar. Ofte afbrydes duellanterne af studieværten, der beklager at måtte afbryde samtalen, der netop er ved at tage en interessant drejning. Tiden er udløbet, melder tv-værten, der takker de debatterende, fordi de kom.

 

I en anmeldelse af bogen skriver Maria Hvass bl.a. i Forum (FOs landsforbunds blad) nr. 3, 2001:

” Hvad er det så, vi laver indenfor folkeoplysningen. Svaret står jo bøjet i neon. Hvilken form for debat? For os er det primære at sigte mod at lave debat som mål – at skabe samtale. For folkeoplysningen i dag såvel som for de gamle grundtvigianere er det væsentlige det, at vi som borgere gennem samtalen søger den fælles forståelse for menneskelivets vilkår  og det at leve i et fællesskab. Eller som folkeoplysningsloven udtrykker det: formålet er at styrke evnen og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.”

 

Faktaboks:

”Når vi på tv får lov at overvære den fortrolige samtale mellem en journalistisk vært og en, måske flere gæster, så er vi en del, der bliver underholdt, men næppe mange, der bliver oplyst af denne form for debat.”

             Citat fra  bogen ”Offentlig debat – mål, middel eller mantra?” af Maja Horst og Anker Brink Lund.