Sårbare Samtaler

Sårbare Samtaler

Sårbare Samtaler - en foredragsfestival, som FO-Aarhus afholdt på Dokk1 fre. og lør. 11.-12. februar. Sårbare Samtaler bestod af en række oplæg og fortællekoncerter i lille Sal om psykisk, fysisk og social sårbarhed, og om at bryde de tabuer, der kan være forbundne med disse sårbarheder. Der var åbent for alle, uden tilmelding og gratis at deltage.

Der var bl.a. oplæg om hjemløshed, om angst, om hvordan man kan bruge digte og musik til at arbejde sig ud af mørket og om sårbarhed som et eksistensvilkår. Der var bl.a. besøg af Det Grønlandske Hus og Mino Ung Aarhus, der talte om tabuer og psykisk sårbarhed i minoritetsgrupper. Man kunne også møde folkene bag Forglem-mig-ej-bænkene i Aarhus, og Trinitas, der fortalte om arbejdet med psykiatriske servicehunde.

Lørdag var der desuden en lille messe, hvor man kunne møde udvalgte organisationer inden for feltet.

Fredag d. 11. februar kl. 14.00-18.00

Kl. 14.00: Officiel åbning og velkomst v/rådmand Anders Winnerskjold, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Steffen Rasmussen, CFSN & Fundamentet, Anne Thorø Nielsen, FO-Aarhus.

Kl. 14.20: Når veteraner vender hjem

Julie Hasselager & Steffen Häggqvist Jensen – Veteranstrategi Aarhus, der begge tidligere selv har været udstationeret og nu er en del af Aarhus Kommunes veteranstrategi. De fortalte om både personlige oplevelser samt introducerede kommunens strategi, der sætter fokus på at anerkende veteraners indsats og at styrke fokus på veteraner og deres pårørende.

Kl. 15.00: Hjemløshed - at skrive sig ud.

V/Lars Eli Christensen og Teddy - Værestedet Jægergårdsgade. Lars og Teddy talte om social sårbarhed: Om at være udsat, hjemløs og om det at vende tilbage til et "normalt liv". For hvad vil det i virkeligheden sige? Personlige fortællinger og tekster fra Værestedets Skriveværksted.

Kl.: 16.00: Fortællekoncert: Sylfide

V/Helene Tungelund/Sylfide. En personlig fortællekoncert om, hvordan psykisk sårbarhed har givet Helene Tungelund (Sylfide) ny kunstnerisk inspiration, og om balancen mellem det personlige og det universelle i folkemusikken.

Kl. 17.00: Minoritetsdanskere og sårbarhed

Samtalesalon med Mino Ung Aarhus og Det Grønlandske Hus Aarhus. Hvilke sårbarheder konfronteres man med som minoritetsetnisk dansker? Gæster med forskellige minoritetsbaggrunde i en samtale om fordomme, forskelle og ligheder.

Lørdag den 12. februar kl. 11.00-15.00

Kl. 11.00: Firbenet støtte: Psyk. servicehunde

V/Trine Bargmann - Trinitas - Psykiatriske servicehunde. Psykiatriske Servicehunde kan nogle helt uvurderlige ting for mennesker med psykiske udfordringer. Trine fortalte om sit arbejde med service- og terapihunde.

Kl. 12.00: Sårbarhed - et eksistensvilkår?

V/Eva Guttorm og Loa Mortensen – Aarhus Universitet. Alle mennesker vil møde sårbarhed i løbet af livet - og det er ok! Eva (cand.pæd.fil.) fortalte om, hvordan sårbarhed kan ses som et grundvilkår for mennesker. Desuden fortalte Loa (cand.theol) om Hjertesorggruppen for studerende, hun som studenterpræst bestyrer.

Kl. 13.00: Forglem-mig-ej-bænke & tabubrud

Designteamet bag den prisvindende Demens-bænk. Demens er noget man taler om! De fire oplevelsesøkonomer, der står bag de iøjnefaldende lilla Forglem-mig-ej-bænke medvirkede. Hvordan bryder man tabu og skaber sårbare samtaler i det offentlige rum?

Kl. 14.00: Fortællekoncert

V/Tim Alvin Boström. En rockstjerne med ADHD og Angst? Tim Alvin Boström er forsanger i bandet The Boy That Got Away og arbejder som mentor for udsatte og sårbare unge. Tim spillede sine sange og fortalte sin personlige historie om angst, om det at turde bryde tabuer om psykisk sårbarhed og om musikkens og sangskrivningens betydning.