Aarhus Byråd 150 år

Byrådet afløste de såkaldte borgerrepræsentationer, der i 1837 havde afløst en anden sammenslutning kaldet de eligerede borgere. Det lyder fornemt, men i praksis var der tale om, at magistraten foreslog nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem. Magistraten bestod af en kongevalgt borgmester, der dog i de større byer som Aarhus var flankeret af en eller flere borgerlige rådmænd, men de var valgt eller godkendt af staten.
Aarhus var i en rivende udvikling, og opgaverne væltede ind til de 13 udvalg, byrådet fik. Et til kommunekassen og andre til havn, fattig- og skolevæsen, brolægning, vej, bygning, belysning, sygehus, legat, skov, forskønnelse og markvæsen.

Meget væsentlig for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at byrådsmøderne skulle udgives i trykt form. Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men som et lille forskud på det senere byrådsarbejde udkom de fra 1867 i en trykt udgave, den første med titlen "Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867." Disse forhandlinger er i dag digitaliseret og udgivet af Aarhus Stadsarkiv på AarhusArkivet.dk.

 

Tusinder af beslutninger - men hvad var de bedste?

Gennem år og dag har byrådet med sine beslutninger eller mangel på samme formet byen, som vi kender den i dag. Skoler, parker, affaldshåndtering, hospitaler og meget andet er resultatet af deres beslutninger. Men hvad var de bedste?

Uddrag fra artikel i Århus Stiftstidende: https://stiften.dk/aarhus/Nu-kan-du-snart-stemme-Hvad-er-byraadets-bedste-beslutning-i-150-aar/artikel/560246

Stadsarkivet lægger fra 3. marts op til diskussion og præsenterer årti for årti fem kandidater, som borgerne kan stemme om. Der kan stemmes på en kampagnehjemmeside, hvor der kan læses nærmere om de udvalgte beslutninger, for de er alle linket til både en artikel på Aarhuswiki.dk og til gengivelsen af en oprindelige beslutning fra byrådets arkiv.

 

28. marts kl. 19-21.00 i Stiften Loungen, Frederiksgade 78B: Europæiske strømninger – da Aarhus blev moderne 1860-1920 

Aarhus Byråd fejrer i år sit 150-års jubilæum. Aarhus Stadsarkiv markerer folkestyrets store mærkedag med at invitere byens borgere til at kåre byrådets bedste beslutninger – årti for årti. Kom til foredrag og hør mere om Aarhus i slutningen af 1800-tallet.

”Da Aarhus voksede sig stor i slutningen af 1800-tallet og blev Danmarks næststørste by, skete det under betydelige indflydelse fra Europa. Kulturelle påvirkninger satte præg på byen fx. inden for musik, arkitektur og kunst – men også nye strømninger inden for handel og transport gjorde sig gældende og var med til at give Aarhus et moderne præg.”

Foredragsholder: Seniorforsker og historiker Kenn Tarbensen, Rigsarkivet.

Arrangør: Aarhus Stadsarkiv, LO Aarhus, Århus Stiftstidende og FO Aarhus.

 

11. juni kl. 19-21.00 i Stiften Loungen

Byrådets bedste beslutninger i 150 år – kom og mød byrådets politikere fortælle om deres byrådsliv og give deres bud på byrådets bedste beslutninger sammen med stadsarkivet. Gratis.

 

Vindere fra hvert årti: 

 

1869 - Det første folkebibliotek indvies
Oberst Høegh-Guldberg tog i 1821 initiativ til oprettelsen af Aarhus Stiftsbibliotek. Det løb dog ind i lokalemæssige og økonomiske problemer og kom ikke rigtigt til at fungere, men bestod frem til 1881. Det var tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men var åbent for alle. I 1868 mente en række borgere, at tiden var inde til et offentligt bibliotek for arbejderklassen. Et møde blev holdt på rådhuset med deltagelse af byens økonomiske og politiske førende mænd. De støttede op om en god sag for folkeoplysning og støtte til byens uddannede almue og bidrog samtidig med bestyrelsesarbejde og økonomisk støtte af private midler. Aarhus Byråd stillede lokaler til rådighed for folkebiblioteket i Paradisgades Skole. 

 

1872 - Byens første vandværk indvies
Koleraepidemierne i Aarhus i 1850’erne skyldtes i særlig grad den sundhedsskadelige daglige vandforsyning.  Byens borgere hentede vand fra brønde og åen, der imidlertid var alvorligt forurenet. Spildevand fra byens fabrikker og rendestene, husholdningsaffald og andet godt blev ledt direkte ud i åen. Som følge af en nylig vedtaget sundhedsvedtægt førte Sundhedskommissionen, nedsat 1861, tilsyn med byens vandforsyning, afløb, latrinvæsen og møddinger.  Den øgede opmærksomhed på problemet med vandforsyningen betød, at Aarhus Byråd i 1867 indledte undersøgelser om omkostningerne ved anlæggelse af en kommunal vandforsyning, samt ikke mindst hvor drikkevandet skulle hentes. 

 

1884 - Sct. Clemens Bro binder byen sammen
Før 1862 var der ét politisk og økonomisk centrum i Aarhus, nemlig omkring Store Torv med den tilstødende Mejlgade som bydelens handels- og hovedgade. Byggeriet af den første jernbanestation i Aarhus i 1862 ved Banegårdspladsen og den senere Ryesgade skabte et nyt centrum. Men vejen mellem de to centre var uhensigtsmæssig. For en lige vej mellem de to centre, som strøggaden Søndergade udgør i dag, var dengang hindret, dels af huse, der lå for enden af Søndergade, dels af åen. Aarhus Byråd vedtog derfor med kun en stemme imod at anlægge en broforbindelse mellem Søndergade og Sct. Clemens Torv. 

 

1893 - Aarhus Kommunehospital er klar til indvielse
Aarhus Kommune fik i 1856 et sygehus i Dynkarken. Det blev dog hurtigt utidssvarende. Derfor besluttede Aarhus Byråd i 1889, at Aarhus skulle have et nyt sygehus, og der blev indledt forhandlinger med Arkitekt Thomas Arboe om byggeriet. I 1893 kunne et nyt Aarhus Kommunehospital endeligt indvies. Det var med en bygning med 140 sengepladser til kirurgisk-medicinske patienter og to særskilte bygninger til epidemisk syge med hver 30 sengepladser. Hospitalet var fra begyndelsen planlagt til at være stort nok til de næste 50 år, men allerede i 1930’erne blev hospitalet udvidet.

 

1904 - Sporvognen indtager byen
I 1903 indgik det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej en aftale med Aarhus Byråd om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra Dalgas Avenue til Trøjborgvej med kørsel gennem blandt andet M.P. Bruuns Gade, Søndergade, Store Torv og Østbanetorvet. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant. 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet.

 

1910 - Fødselsanstalten tages i brug
Siden 1894 havde Aarhus Kommune støttet Mødre- og Spædbørnehjemmet Bethesda, men i 1907 anmodede socialdemokrater i byen, og senere Justitsministeriet, Aarhus Byråd om at stille en byggegrund til rådighed for en ny fødselsstiftelse på grund af et stigende behov på området. Byrådet afstod 3 tønder land i Vennelystparken, og arkitekt Christian A. Sylow tegnede den markante hvide bygning, som blev rammerne for Fødselsanstalten Jylland. Den blev indviet den 10. oktober 1910. Anstalten blev oprettet som fødeklinik for ugifte, og mod betaling, for gifte fødende. Desuden var der tilknyttet et pleje- og spædbørnehjem. Den var fra starten dimensioneret til 360 fødsler om året, men allerede i 1916 fandt 641 fødsler sted på anstalten. Den første overlæge på anstalten, Victor Albeck, fik med tiden gjort stedet til et anset kvindehospital. 1955 overgik fødselsanstalten til at være en universitetsklinik, hvilket medførte, at Fødselsanstalten i en årrække primært tog imod gravide med komplikationer. Den sidste fødsel fandt sted i 28. august 1996.

 

1924 - Ugens vinder: Jydsk Væddeløbsbane bliver indviet
De første mange år var det primært galop, som aarhusianerne tog på Jydsk Væddeløbsbane for at se, som her omkring 1935. Fotograf Åge Fredslund Andersen, Aarhus Stadsarkiv. I 1898 blev Jydsk Væddeløbsforening oprettet, og foreningen kom til at stå for én årlig løbsdag i Aarhus. Det foregik enten på Marselisborg Mark eller Skejby Mark. I 1922 blev foreningen sluttet sammen med Foreningen for ædel Hesteavl, der var dannet i 1917, og den nye forening henvendte sig til Aarhus Byråd for at få en opført en egentlig væddeløbsbane i Aarhus. Efter diskussion i byrådet om projektets økonomiske holdbarhed, skænderier om væddeløb var ”gøgl og dyrplageri” – og om byen egentlig var stor nok til at rumme både et stadion og væddeløbsbane –godkendte byrådet projektet. Det skete dog under forudsætning af, at banen blev placeret i tilknytning til Aarhus Idrætspark, der var blevet indviet i 1920, og i skov- og naturområdet ved Marselisborg Slot. Arealet var dengang reelt beliggende som en skråning ned mod den nye Idrætspark, så opførelsen krævede jord- og anlægsarbejder for det dengang store beløb på hele 44.000 kr., før indvielsen kunne finde sted 29. juni 1924.

 

1933 - Universitetet indvier sin første bygning
Svaner i Universitetssøen, ca. 1955. Foto Børge Andre Venge. Aarhus Stadsarkiv. I 1925 nedsatte Undervisningsministeriet en kommission, og efter seks års arbejde nåede man til enighed om oprettelsen af et jysk universitet. Undervisningen begyndte i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928. Med Universitetsloven af 1931 støttede staten driften af universitetet, mod at byen og universitetet selv stod for det fremtidige byggeri. Aarhus Byråd skænkede arealet, så den første universitetsbygning for humaniora kunne indvies i 1933. Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov på området.  

 

1935 - Lærerforeningen stifter svagbørnskolonier
I oktober 1931 diskuterede Aarhus Byråd livligt, hvem de skulle tildele en ledig biografteaterbevilling, og blandt ansøgerne var Aarhus Lærerforening og Aarhus Lærerindeforening. De ville i fællesskab opbygge en såkaldt svagbørnskoloni for Aarhus Kommunes skoleelever gennem indtjening fra biografen Kosmorama, der var beliggende på Store Torv. Hvis foreningerne selv kunne skaffe indtægter nok til købet af en koloni, så skulle kommunen bidrage med to tredjedele af udgifterne til den årlige drift, lød forslaget.  Lærerforeningerne fik bevillingen af Aarhus Byråd, som fandt, at det var penge givet til et godt formål. Fra 1931 til 1934 lejede lærerforeningerne den daværende Bogensholmlejren ved Ebeltoft. Dermed kunne man sende børn, som var svagelige, tuberkuløse, underernærede eller kirtelsyge på et gratis ophold i lejren. I 1934-35 byggede foreningerne dog samtidig en egen koloni på Ahl Strand ved Ebeltoft, og denne blev indviet i 1935. Først i 1962 blev Koloniens status ændret fra svagbørnskoloni til en såkaldt sommerferiekoloni under navnet Århuskolonien. Koloniens børn kom på det tidspunkt især fra saneringsmodne og utidssvarende byggerier i det indre af Aarhus. Fra januar 1979 blev Århuskolonien imidlertid omdannet til Den Selvejende Institution Ahl Strand, og blev dermed løsrevet fra Århus Lærerforening.

 

1941 - Rådhuset indvies - med tårn
Dannebrog hejses for første gang over byens nye rådhus i forbindelse med indvielsen i 1941. Aarhus har haft tre rådhuse, før det nuværende blev bygget i årene 1938-41. De to første var på Store Torv, og det tredje var i det nuværende Kvindemuseum på Domkirkepladsen. Det fungerede som rådhus, domhus og arresthus fra 1857. Aarhus by oplevede fra det tidspunkt en kraftig vækst med en større mængde af administrative opgaver til følge. Det betød, at rådhuset hurtigt blev for lille, og i 1937 besluttede Aarhus Byråd at udskrive en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus. De ønsker, man havde til bygningen, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri, var, at den skulle ”udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren rådhusstil”.

 

1956 - Brabrandstien står færdig
Brabrandstien udgår ved den tidligere Hammelbanes bygning i Carl Blochs Gade. Stien, der i alt er 19 kilometer lang, går langs Aarhus Å og rundt om Brabrand Sø og udgjorde ved anlæggelsen det første stykke af vandreruten fra Aarhus til Silkeborg. Stien blev anlagt som et beskæftigelsesprojekt i perioden fra 1950 til 1956. Hele området omkring Brabrand Sø blev samtidig fredet i 1956 for at sikre udsigten fra den nyanlagte sti. Aarhus Byråd vedtog allerede på et møde i 1944 at anlægge stien langs Aarhus Å og Brabrand Sø, efter at arbejdsministeriet havde anmodet om at forberede beskæftigelsesarbejder i efterkrigstiden. I 1930’erne var byrådet begyndt at åbne op for borgernes adgang til naturen i og omkring byen. Den drivende kraft bag Brabrandstien og andre naturprojekter var det socialdemokratiske byrådsmedlem, og fra 1945 borgmester, Svend Unmack Larsen. Arbejdet blev påbegyndt efter forhandlinger med ministeriet, omegnskommunerne og grundejerne og kostede tre mio. kr., hvoraf staten betalte to tredjedele i form af tilskud til arbejdsløn.

 

1965 - Ugens vinder: Den første Aarhus Festuge afholdes
I marts 1964 foreslog byrådsmedlem Inge Ehlers, at Aarhus arrangerede en kulturuge hvert år, hvilket i byrådet blev støttet af den socialdemokratiske borgmester Bernhardt Jensen. Den nye, driftige Komitéen for Aarhus Festuge ansøgte allerede i november samme år Aarhus Byråd om 250.000 kr. som tilskud til dækning af udgifter til arrangementet i 1965, hvilket blev imødekommet. I byrådet blev der givet udtryk for vigtigheden af, at flest muligt af borgerne blev inddraget i festugen. Og netop derfor skulle det være en festuge og ikke en kulturuge. Den første udgave af Aarhus Festuge løb af stablen i september 1965, og blev indviet på Bispetorvet af borgmester Bernhardt Jensen. Festugen blev velbesøgt, og bagefter udtalte en tilfreds borgmester på et byrådsmøde, ”at festugen havde været en succesrig nydannelse i byens liv.” Der var ligeledes udtrykt tilfredshed med arrangementet i pressen, ligesom Turistforeningen ønskede idéen videreført. Den konstaterede, at ”det var en glæde at se samarbejdet foreningerne imellem og den interesse, foretagendet havde mødt blandt byens borgere.” Siden da er der hvert år i september afholdt en festuge i Aarhus, som både i omfang og tilskuermæssigt er vokset til en af landets største kulturbegivenheder.

 

1976 - Ugens vinder: Ridehuset reddes
Rytterikasernen ved Vester Allé, der er tegnet af arkitekt og tømrermester Carl Lange, blev taget i brug i årene 1875-1878. Kasernen har gennem tiden lagt hus til blandt andet cyklist-eskadroner, feltartilleri og et panservognskompagni. Efter at militæret i september 1969 endeligt rømmede kasernen, har en lang række planer for området været på tegnebrættet, heriblandt hotel- og kongrescenter, politigård og det endelige resultat: et musikhus med bevarelsen af skolekasernen og Ridehuset som de eneste to bygninger, der står tilbage fra 1800-tallet. Overvejelserne over kasernearealets fremtidige anvendelse mundede imidlertid ud i en hård debat om værdien af det bestående over for nybyggeri. På et byrådsmøde i december 1976 blev det besluttet at bevare Ridehuset og kasernebygningen, der ellers stod til nedrivning. Byrådet var dog langt fra enige herom, men efter indblanding fra Det Særlige Bygningssyn under Kulturministeriet blev bevarelsen en realitet, og Ridehuset er sidenhen blevet fredet. Fra og med 1970’erne har lokalerne i officersbygningen været lejet ud til forskellige organisationer, mens Ridehuset har været anvendt til forskellige kulturelle formål i forbindelse med Aarhus Festuge, det har dannet ramme for alt fra madmarkeder, messer og alternative teaterforestillinger til rytmiske koncerter, og siden 1995 har Ridehuset lagt lokale til aktiviteter i Kulturhus Aarhus regi.

 

1982 - Musikhuset bliver indviet
I flere årtier, hvor Aarhus Byorkester (senere Aarhus Symfoniorkester) manglede en passende koncertsal, kom der forskellige forslag til en løsning, og Aarhus Byråd diskuterede sagen, men først i 1970’erne skete der noget. Der blev afholdt et borgermøde i Rådhushallen i 1974, hvor kaserneområdet blev foreslået som velegnet til opførelse af et musikhus. Det forslag gik videre til byrådet, hvor det blev vedtaget i 1976. Den efterfølgende udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af det aarhusianske arkitektfirma Kjær & Richter. Byggeriet startede i juni 1979, og 27. august 1982 blev Musikhuset indviet med en festkoncert blandt andet overværet af Dronning Margrethe og Prins Henrik. Musikhuset bestod af to sale, et stort indgangsparti med publikumsarealer og restaurant, samt et stort udendørs amfiteater. I 2007 blev Musikhuset udvidet med tre nye sale, flere større øve- og undervisningsfaciliteter, så det i dag rummer i alt seks scener og ni sale. I tilknytning til Musikhuset er der parkeringskælder under Scandinavian Congres Center.

 

1992 - Byrådet vedtager en genåbning af åen
Aarhus Å blev overdækket i 1930’erne for at sikre en færdselsåre for den stigende bilisme og trafikken ned til havnen. Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafik-frede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet. Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 de første planer om genåbning af åen under broen, og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig. Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre. Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Samtidig var renoveringen af Store Torv og Lille Torv startskuddet til at tænke i nye byrum, både i den ældre bydel og andre steder omkring bymidten. Arbejdet med fritlægningen af åen begyndte i 1995 - og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen.

 

2004 - ARoS bliver indviet
Den kubiske kæmpebygning, som rummer museet ARoS, måler ikke mindre end 52 gange 52 meter i omfang og 50 meter i højden. Det er tegnet af det aarhusianske arkitektfirma Schmidt, Hammer og Lassen. Byrådet valgte navnet ARoS, da det er det gamle navn for Aarhus, og samtidig er det lille ord ars det latinske ord for kunst. Aarhus Kommune er bygherre til ARoS, og finansieringen er sammensat af kommunale bidrag, herunder salg af det tidligere kunstmuseum, bidrag fra Aarhus Amt, fondsbidrag og lånoptagelse. Aarhus har valgt at lægge et stort beløb i kunstmuseet, der vidner om, at man anser det som en investering for byen, og at museet skal sætte Aarhus på det internationale landkort. ARoS er i dag et af Nordeuropas største kunstmuseer. På museet findes kunst fra den danske guldalder over dansk modernisme til international nutidskunst. Museet har forskellige velbesøgte særudstillinger hvert år. Derudover bliver der udstillet skiftende udpluk af museets egen samling, der består af over 8.000 værker. Samlingen er den ældste uden for København med værker, der er dateret tilbage til 1770. Museet forbereder en udvidelse på 6.500 m2 under jorden kaldet The Next Level. Denne tilbygning skal øge det årlige besøgstal til 700.000 fra et besøgstal på godt en halv million.

 

2015 - Byen får Dokk1
Dokk1 er en del af det stort anlagte projekt Urban Media-Space Aarhus, som også omfatter havnepladser, automatisk p-anlæg med ca. 1.000 pladser, fritlægning af den sidste del af Aarhus Å, samt en omlægning af trafikken omkring havnen og klimasikring af midtbyen. Med en anlægssum på ca. 1,9 mia. kr. er der tale om Aarhus Kommunes største bygge- og anlægsprojekt nogensinde. Det opføres i samarbejde med fonden Realdania Byg. Dokk1 og parkeringsanlægget blev taget i brug i 2015. Det er projekteret af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og ALECTIA. Bygningens bruttoareal er på 28.000 m2, og bygningen rummer blandt andet Borgerservice, byens centrale hovedbibliotek og Aarhus Stadsarkiv. Samtidig er der mulighed for sociale aktiviteter med projektrum, studierum, medier, undervisningslokaler, foredrags- og musiksale, café og mange opholdssteder rundt i bygningen. Dermed fremstår Dokk1 som et åbent lærings- og kulturcenter. I 2018 begyndte DR Sporten og DR Vejret at sende fra Dokk1, hvor DR har lejet 220 m2 lokaler. Endelig har flere private firmaer lejet sig ind i kæmpebygningen ved Aarhus Havn i byens centrum.

 

Vinder: Byrådet bedste beslutning i 150 år: Aarhus Universitet.

1.922 personer deltog i finaleafstemningen på Dokk1 og det blev byrådets arbejde for at få et universitet til byen, som blev valgt som vinder med en tredjedel af stemmerne. På de næste pladser kom anlæggelsen af Jysk Væddeløbsbane, Musikhuset og genåbningen af Aarhus Å.