Aarhus Talks

- er en frivillig debatskabende forening, stiftet d. 14. juni 2017 i Aarhus.

Vision:

• At klæde deltagerne på til at kunne deltage i den offentlige debat.

• At opøve argumentations- og debatteknikker både mundtligt og på skrift.

Mission:

• Udbrede demokratisk dannelse og styrke medborgerskabet.

• Igennem et fællesskab af debatlystne borgere, at skabe kultur for konstruktiv diskussion både i det private og i det offentlige.

Koncept:

• Fokus på debatFORM frem for debatINDHOLD. Emnerne vil skifte fra måned til måned.

• Aktive deltagere: De får mulighed for at afprøve forskellige retoriske teknikker, som de får feedback på fra fagpersoner, f.eks. fra retorikstuderende, som arbejder som frivillige i foreningen.

• Ca. én gang om måneden vil der være en ekstern oplægsholder der kommer med input.

• Der serveres kaffe og snacks, og der tilstræbes en hyggelig, afslappet og engageret stemning, hvor man i trygge rammer kan afprøve forskellige retoriske virkemidler.

• Entrepris 40 kr. for ikke-medlemmer, 20. kr. for medlemmer. Et medlemskab koster 100 kr pr. år.

Målsætning:

• 80 deltagere pr. gang. Deltagernes baggrunde forventes at være meget forskellige og der tages udgangspunkt i den enkelte deltageres potentialer og udfordringer.

Rammer:

• Hver anden torsdag aften i Stiften Loungen, FO-Aarhus.

• I efteråret kører der arrangementer fra september til december og i foråret fra februar til maj.

Markedsføring:

• Hjemmeside (under opbygning), facebooksite, instagram gruppe (deltagernes), avisartikler, podcast/radio, tryksager (flyers), plakater.

Samarbejdspartnere:

• Politikens kritikerskole, DEO, Studenterhus Aarhus, Aarhus kommune/kulturforvaltningen, EU (ESN og Erasmus), Projekt Frivillig, Vink, Dokk1 kulturformidling.

I 2018 er følgende datoer foreløbigt fastlagt i Stiften Loungen, Frederiksgade 78C, Aarhus C:

8.2., 22.2, 22.3, 5.4 og 19.4

8. februar kl. 19-21.30 i Stiften Loungen: Velkommen til en ny sæson i Aarhus Talks

Hvad betyder det personlige møde for den forestilling, vi har om hinanden? Denne aften får vi besøg af Jens Peter Frølund Thomsen fra Institut for Statskundskab, som vil fortælle om sin forskning i integration. Jens Peter Frølund Thomsen skriver selv om oplægget:

"Forholdet mellem etniske danskere og indvandrere (eller nydanskere) er ofte konfliktfyldt. Grupperne har mange negative forestillinger om hinanden. En interessant tanke er, om der findes mekanismer, som kan gøre forholdet bedre og mindre konfliktfyldt. I snart mange år har man inden for socialpsykologien arbejdet med den hypotese, at personlig kontakt er en af de faktorer, der kan gøre majoritetsmedlemmers forestillinger mindre negative. Personlig kontakt ses som en faktor, der svækker fordomme. Personlig kontakt ses endvidere som en faktor, der tilvejebringer større viden om den ’anden’, og som skaber positive følelser. Holder disse teoretiske forestillinger også i det danske samfund? Hvilken type kontakt er mest effektiv? Dette er nogle af spørgsmålene, som vi skal berøre."

 

Efter Jens Peters oplæg skal vi i mindre debatgrupper og selv øve os i at skrue solide argumenter sammen. Aftenens debatemne er en overraskelse, men tager udgangspunkt i oplægget.

Deltagelse koster 50 kr. - 100 kr. for et sæsonmedlemsskab. Betaling i døren på mobilepay 57581. Tag en ven med gratis i februar og betalt kun for én. Hvem vil du have med?

Aarhus Talks er en frivillig debatforening.

 

22. februar kl. 19-21.30 i Stiften Loungen: Hvad er Aarhus Talks?

Aarhus Talks er en forening, der arrangerer debatsaloner hver 14. dag. Her vil du blive bedre til at debattere og levere skarpe argumenter på en konstruktiv måde, hvor det ikke kun handler om at få ret, men også om at lytte til modpartens indlæg. Aarhus Talks ønsker med andre ord at kvalificere samfundsdebatten ved at gøre medlemmerne til konstruktive debattører - hvad enten debatten foregår i den lokale partiforening eller over frokostbordet på arbejdet.

En aften, hvor du vil komme til at afprøve og udvikle dine egne retoriske færdigheder i holddebatter med andre deltagere, hvor det gælder om atlevere skarpe argumenter med udgangspunkt i aftenens emne. Du vil få kompetent vejledning og feedback fra kandidatstuderende i retorik og andre skarpe sprognørder :-).

Der kræves ingen forudsætninger! Kun lysten til at blive klogere på den gode debat, møde nye mennesker og træne dine egne retoriske evner:-).

Alle niveauer, aldre og beskæftigelser er velkomne!

Kaffe og snacks er inkluderet. Entréprisen er 50kr.

Du kan også melde dig ind i foreningen via Mobilepay nr. 57581.

Et halvårligt kontingent koster 100kr, og så kan du komme til alle arrangementer gratis!