Startside
Se også
Se også:
FO-Aarhus

































Information
FO-Aarhus
Frederiksgade 78C
8000 Århus C
Tlf.: 87 46 45 00
SE.: 58 96 19 14

Ris/Ros
Har du ris eller ros til FO's hjemmeside -eller til FO-Aarhus i det hele taget, så skriv din kommentar til Torben Dreier.

Når vi møder et rigtig godt forslag, skal dette selvfølgeligt belønnes med en god flaske vin, så husk at skrive din e-mail adr.

City of Love


I LOVE YOU

Begær. Romantik. Magt. Sex. Smerte. Lidenskab. Had. Alle følelser er i spil, når 39 internationale kunstnere i en unik iscenesættelse på AROS sætter spot på den stærkeste følelse et menneske kan opleve: kærligheden. En stærk sanselig og æstetisk rejse ind i kærlighedens univers.

Kærlighedstemaet har til alle tider optaget kunstneren. Hvor studierne af romance og erotik førhen foregik i det skjulte, har kunsten fra midten af det 20. århundrede frit nuanceret parforholdets facetter og sat kærlighedsbegrebet til diskussion.

Udstillingen “I LOVE YOU” behandler alle aspekter af kærlighed i parforhold som tolket af en række internationale kunstnere fra det 19., 20. og 21. århundrede i video, skulptur, installationskunst, fotografi og maleri.

’I LOVE YOU’ er med kunsten som ledsager en rejse ind i kærlighedens verden på godt og ondt. Udstillingen rejser en aktuel diskussion om parforhold og menneskets samhørighed og fremhæver kærlighed og tosomhed som det universelle i menneskets eksistens med alle de udfordringer, der følger i kølvandet på parforholdet.

Udstillingen er en nytænkende totaloplevelse, hvor kunst, arkitektur og iscenesættelse fusionerer og tilsammen skaber et sanseligt afsæt for alle perspektiver på kærligheden.

CITY OF LOVE
Byens butikker, gader, restauranter, hoteller m.fl. går i samarbejde med ARoS og byder på kulturbegivenheder, musikevents og særlige tilbud.

Århus forvandles til CITY OF LOVE fra den 27. marts til den 12. september. Kærligheden tager sit udspring i I LOVE YOU-udstillingen på ARoS og sender så ellers amoriner ud over hele byen via de involverede butikker og events. Vi har samlet en unik skare af samarbejdspartnere hvor du med din AROS-billet i hånden kan fortsætte ud i Århus og få flere fordele.

I Frederiksgade sker det via ophængning af et utal af kæmpe-hjerter i gaden - hvert hjerte med sit eget budskab. Frederiksgade har indgået et samarbejde med Aros om at udbrede kærlighedsbudskabet i Århus City: Begær. Romantik. Magt. Sex. Smerte. Lidenskab. Had. Alle følelser er i spil, når der hænges et hav af røde hjerter med hver sit budskab op i gaden med spot på kærlighedens mange former og afskygninger.

En tur gennem Frederiksgade bliver en stærk, sanselig og provokerende rejse ind i kærlighedens univers og man bliver udfordret på sine meninger, følelser og eventuelle fordomme, for det er også debatoplæg, der hænger i wirerne over gaden. Kærligheden sættes nemlig til diskussion: er den altid positiv? Hvad med bagsiden af kærlighedens medalje: hadet og jalousien? Hvad sker der, når kærligheden går i stykker? Hvor længe kan man balancere på en lyserød sky, uden at falde ned?

Folk opfordres til at indsende et kærlighedsbillede eller kærlighedscitat og dermed få mulighed for at være med på et af hjerterne fra midten af juli måned og henover sommeren. Send bidraget til ILOVEYOU@aros.dk eller opload på facebook gruppe "ARoS".
Tanken bag hjerterne i Frederiksgade er at skabe en opmærksomhed omkring det brede syn på kærlighed og lade alle komme med bud på dette. På denne måde vil der - helt unikt - kunne skabes et univers i Frederiksgade, hvor man kan se forskellige bud på kærlighedscitater i flot samspil med kærlighedsbilleder. Efterhånden som flere vil oploade deres billeder eller citater på facebook eller indsende pr. mail, vil der danne sig et smukt og mangfoldigt billede af århusianernes og øvriges syn på kærlighed.

Via hjerterne i Frederiksgade forlænges AROS' udstillingstema I LOVE YOU ud i byens gader og ud til det publikum, der måske aldrig sætter deres ben i et kunstmuseum.

Læs mere på Aros' hjemmeside